198 / 311
under Christian V fik den østligste Del af Kirkegaarden, op mod
Jordgade, til Benyttelse.
K irkegaarden benyttedes im idlertid baade som Exercerplads for
Soldatesqven, som Voldplantage for Træbeplantningen paa Vol
dene, hvilken først begyndte i 1714, som Græsningsplads for
Dronningens Køer og endelig som Losseplads for alskens Affald,
hvilket ikke var ganske lovligt.
Den første Bebyggelse, man finder paa Stedet, var i 1668
Generalmajor Riises Plads som (d. v. s. hvor) den runde Kirke
stod, med fire Vaaninger samt en vidtbegreben Plads“.
Til denne vidt begrebne Plads var det, at Frederik III.s be
rømte Guldmager Burrhi i 1669 lod henflytte sit Laboratorium,
der oprindelig var opført nede bag Børsen. Herom hedder det i
Bordings „Danske Mercurius“ :
Det Hus, som Borri før bag Børsen lod oprette,
til sine Kunsters Brug i Værk og D rift at rette,
det kan til Skibs og Lands, ret ligesom det stod.
hen ud. mod Østerport ubrudt forflytte lod.
ved kgl. Ordre af 13. December 1670 være revet ned, men det
skete alligevel ikke dengang. I 1816 bestem tes det, at en Del
af '„Guldhuset“, hvilket Navn iøvrigt benyttedes for alle Klæde-
m anufakturets Bygninger, skulde omdannes til et m ilitæ rt Syge
hus, som blev ta g e t i Brug 1818.
Og Navnet „Guldhuset“ overlevede som et Minde om den mærke
lige Mand, der havde bygget det, alle andre Betegnelser og kan
høres endnu af og til hos gamle Folk, for hvem det var gængs i Barn
dommen; det hæ ftes stadig til en af Garnisons Hospitals Bygninger
lige ud for Balsamgade, paa den Plads Burrhis havde indtaget.
Om trent sam tidig med Guldhusets Anbringelse her blev der
bygget et Hus paa den anden Side Jordgade op mod Volden som
„Stokhus“ for Slaverne, der tidligere havde h aft til Huse i Jær-
mers Taarn. Men kort efter fandtes dette ikke tilstræ kkeligt, og
Frederik IV opførte et nyt Stokhus paa Jordgades andet Hjørne,
bag Guldhuset og bag den K irkegaard for Holmens Folk, der
blev in d re tte t her under Pesten 1711, hvor det ligger endnu.
Stokhuset har sit Navn af den prim itive og billige men for de
paagældende meget ubehagelige Indretning, hvorved man forhin-
Parti af N yboder i 1914.
Gaden er Store K ongeusgades F orlæ ngelse m ed dc N ybygninger, som byggedes paa Grunden af den nedrevne H usarkasernes A ffutageb ygning ved denne D el af
G rønningens Sløjfning i 1890erne.
Han efter Bygnings-art (hvad kan ey Kunst paafinde?)
saa sær en
Ligevægt derindeni lod binde,
saa det af
Nokkerne, hvor langt man førte
det,
ey gik med mindste Pind, men stod alt rank og ret.
Det har altsaa væ ret et Bjælke- eller et Bindingsværks Hus,
som den snilrige Italiener til Københavnernes store Forbavselse
lod køre og sagtens flaade paa en Ponton- eller Tømmerflaade
ud til St. Anne Bro og atter derfra rullet op paa St. Anne K irke
gaard. Allerede Aaret efter m aatte Burrhi forlade Danmark. Huset
blev en kort Tid benyttet som „Kvæsthus“, d. v. s. Militærhospital,
men 1683 overladt Industrien som et Manufakturhus. Og her ind
rettedes Aaret efter af Christian W erner fra Lybæk et U ldmanu
faktur, d. v. s. K lædefabrik, og snart efter et Silkemanufaktur.
K lædefabriken bestod til den nyeste Tid som det militære Klæde
m anufaktur i Rigensgade, i hvis umiddelbare Nærhed det m ili
tæ re Klædedepot endnu som Arv fra Fortiden har sin Plads.
Burrhis Hus, der af Københavnerne blev betrag tet med sky
Æ refrygt som H jemstedet for den italienske Lærdes forborgne og
Gud næppe velbehagelige alehym istiske Kunster, skulde allerede
drede dem i at løbe deres Vej. Fangerne blev slu ttet i en Stok,
to svære Stykker Rundtømmer med udskaarne halvcirkelformede
Fordybninger i Overkant og Underkant. N aar de blev lagt, det
ene over det andet, kom Fordybningerne til a t svare til hinanden
som cirkelformede Huller. Og i disse blev Fangen anbragt med
begge Ben, et i hver sit Hul, om der ikke var for mange, men
kun med eet Ben, naar der skulde skaffes Plads til mange Fan
ger. Noget bekvem t N atteleje var det næppe, men Bekvemme
lighed og meget andet m aatte en Stokhusfange give Afkald paa.
Stokhuset, i hvilket der var en Konventsstue, et Køkken, Løjt
nantens Logemente, Vagtstuen, A rrestkamm eret eller R ytterkam
meret, den liden mørke, den store mørke og to smaa mørke Kæl
dere, var Stadens m ilitære Arresthus. Soldaterne trakteredes her
med Spidsrod og andre Behageligheder og de til Fæstningsarbejde
dømte Slaver holdtes i Forvaring her under en Stokmesters Tilsyn.
Og her havde den frygtede Inqvisitionskommission, oprettet i
1686, sit Lokale. Carl Bruun giver i sin Bog om København føl
gende Beskrivelse af Inkvisitionen.
Procesmaaden var meget summarisk: Generalgevaldigeren stæv
nede de Mistænkte, som kortelig blev forhørte; vilde de ikke be
188