194 / 311
de kom billigst fra det, fire andre blev radbrækkede og lagt
levende paa Hjul. Men medens Hans Rorman m aatte ligge og
lide i to Dage, inden ban kom af med Livet, viste Dronningen
de andre den Naade, da de havde ligget saaledes en Time, at
give Ordre til, at Bøddelen skulde gøre det af med dem. Det er
et Spørgsmaal, om den fromme Dronning har vidst, paa hvad
Maade denne Naade blev vist dem. Den bestod deri, a t Bøddelen
kvalte dem, hvilket, som et Øjenvidne beretter, „var gyseligt at
se“.
Og det er troligt nok.
Men det vil forstaas, a t denne Begivenhed satte et dybt Mærke
i Nyboders Befolkning. Og Sagnet om M ytteriet paa „Havman
den“ har endnu i Mands Minde væ ret levende derude.
En anden Begivenhed, der gjorde størt Indtryk herude, var
Toget til Hørs
holm i 1771, da
indrullerede
Matroser
og
Holmens Folk
jog en saadan
Skræk i Blodet
paa Struensee,
a t hans Fjen
der tog Lære
deraf. Det var
ikke
første
Gang, Søfolke
ne havde maat-
te t vise Tæn
der for a t faa
den enevældi
ge Konge til
at
udbetale
dem deres Løn;
men det var
ikke altid, at
der blev slag
te t en „For
soningsokse“ i
den Anledning,
som T ilfæ ldet
var her, Mek-
kels Aften ude
paa Frederiks
berg, hvor der
ikke blot van-
kede^Oksesteg,
men D rikkeva
rer i Overflod.
Mindre Glæ
de vakte For
tæ llingerne om
den Aften, da
K rudttaarnet i
1779
„sprang
i L uften“. Det
stod paa Grøn
land, ved Øster-
vold, og ved
Explosionen
blev Nyboder
„næsten mine
re t“. Bygnin
gernes Skade vurderedes til 40,000 Rdl. Beboernes Tab ved
Ødelæggelse af Bohave m. m. til 8,500 Rdl.! — det var jo fa t
tige Folk alle sammen. 47 Mennesker blev saarede og 7 blev
dræbt ved Explosionen, der naturligvis satte en Mængde mere
eller mindre fremragende Digteres Penne i Bevægelse.
Naar K rudttaarnet ogsaa blev bygget her — det blev iøvrigt
opført paa ny og først nedlagt 1872 — var det fordi Grønland i
hin Tid betragtedes som et øde og afsides Sted, hvor ingen Men
nesker kom. Derfor benyttedes Pladsen til Gerninger, som ikke
taalte Dagslyset, f. Eks. til Dueller. Herom mindes vi af Apinus
i „Den Vægelsindede“.
„Est Du en honnet Cavalier, saa møder Du mig i Aften Kl.
8
paa G rønland!“
K aadhusbibliotheket.
„
..
^
,
D ronningens Tvæ rgade set m od K ronprinsessegade,
i
Baggrunden K ongens H ave (1860erne), tilhøjre ses Store K on gen sgad e; dette P arti er tild els uforandret til D ato, nogle
enkelte O m bygninger har dog fundet Sted, m en H jørneejendomm en og de efterfølgende Ejendom m e i D ronningens Tvær
gade, som ses paa B illed et, er dog bevarede. Ejendom m en paa det m odsatte H jørne, hvoraf tilhøjre i B illed et ses en
m indre Part, er nedrevet og erstattet af en m oderne Ejendom .
Frederik III var straks efter sin Tronbestigelse optaget af P la
ner om at fortsæ tte sin Faders Bebyggelse af „Ny København“,
det ved Fæstningsværkernes Udlægning til den nuværende Boule
vard indvundne Terrain. Men medens det hos Christian IV. havde
væ ret udelukkende maritim e Interesser, der havde gjort sig gæl
dende, synes det hos Frederik III. a t være baade commercielle
og agrariske Interesser, og en Tid saa det ud til, at Nyboder
vilde blive stæ rkt beskaaret og ganske forandret. Der er endog
Antydninger af, a t Kongen en Tid har tæ n k t sig helt at ned
lægge Sømandsbyen heroppe og flytte Beboerne længere ned mod
Stranden. .
I Frederik III.s Bebyggelsesplan af 1G50 finder vi det hele nye
Terrain gennemkrydset af et System af parallele Gader, der
skæ rer hinanden under rette V inkler. Hovedlinien er den nye
Kongensgade,
nu Gothersga-
de, der lægges
paa den gamle
Østervold
og
Grav, med sin
Fortsæ ttelse
ned til S tran
den, lodret paa
Strømmen. Fra
den skulde ud-
gaa:
1
) Ri gensga
de, der dog
ved
Anlæget
ikke blev ført
gennem Kon
gens Have, som
paatæ nkt, men
kom til a t ud-
gaa, som nu
fra
Sølvgade
til Pladsen in
den for den
nye Østerport,
der i Begyn
delsen af Fre
derik IV.s Tid
blev
flyttet
længere
hen
mod Kastellet.
2) Herregade,
der skulde dan
ne Fortsæ ttel
se af Mønter
gade,
altsaa
svarende til nu
værende Kron
prinsessegade
og føres gen
nem Nyboder
ud til Grøn
land, hvor vi
senere vil træ f
fe den.
8
) Adelgade,
der svarer til
den nuværen
de, men var
planlagt ført i lige Linie gennem Nyboder for sammen med
4) Borgergade at udmunde i et regelmæssigt firkantet Torv paa
Grønland, der skulde bære Navnet Gothers Torv og benyttes som
Oksetorv, medens
5) Gothersgade, nuværende Store Kongensgade, skulde udmunde
i et andet um iddelbart op til Gotherstorvet liggende Venderstorv,
der skulde benyttes som Hestetorv. P aa den til dette Torv plan
lagte Plads vil man nu finde Monumentet for Sejrherren fra Hel
goland, Admiral Suenson. Gothersgade, der blev fortsat i Sles-
vigsgade fra Prinsens Kanal til Danmarks Torvet (se nedenfor),
skulde udgaa fra det nye Kongetorv, ligesom
6
) \ endersgade, der midt imellem Gothersgade, nuv. St. Kon
gensgade, og Norgesgade (Bredgade) skulde føre til Prinsens Ka
nal, et Vandbassin, der var uddybet i den gamle Bugt indenfor
184