203 / 311
1
Julen 1530 var Ophidselsen steget til en saadan Højde, at
Lutheranerne erklæ rede ikke længer a t ville taale den katolske
Gudstjeneste med dens Sjælemesse, Vigilier og latinske Prækener
i Byens Hovedkirke. Kunde Øvrigheden ikke afskaffe „det gamle
Hykleri og papistiske Regim ente“, saa m aatte de hjælpe sig selv.
Og 3. Juledag saa man da det Særsyn, at en stor Skare køben-
hvilken der endnu staar en enkelt Bygning i Universitetskom
plekset — Konsistoriebygningen — maatte den sidste katolske
Biskop Joakim Rønnov med Forbitrelse se, at Byens lutheranske
Borgere
2.
Juli
1534
gjorde sig til Herrer over Frue Kirke, som
de har holdt siden da. Og han maatte finde sig i at faa en
Nabo, som han ønskede alt det onde, som tænkes kunde, idet
Adelgade
27
(Tøm rerkroen), opført Aar
1800
af Hustømrere i K øbenhavn (se Teksten Side 191). O riginalen laant af Foreningen.
Ejendommen
af K øbenhavns Tøm rerlav, senere kaldet Foreningen
havnske Borgere og Almuesmænd med en af Byens Borgmestre,
Ambrosius
Bogbinder, .tre Raadmænd og nogle af Byens mest
ansete Mænd i Spidsen, væbnede ved Økser, Køller og Brækjern
brød ind i Kirken, nedrev A ltertavler, omstyrtede Helgenbilleder,
haanede dem og sønderlemmede dem; kun Højalteret blev skaa
net ved Hans Tausens og Byfogdens Mellemkomst.
Begivenhederne i Borgerkrigens skæbnesvangre Dage er omtalt
foran og skal ikke gentages her. Men fra sin Bispegaard, af
„Før og N u‘‘. 4de A arg. Nr. 9.
(93
Hertug Albrecht af Mecklenborg, der kom til Byen som en ny
Straamand — ti baade han og Grev Christoffer af Oldenborg var
kun Straamand for Lybækkernes Planer, der lokkede Københav
nerne med den gamle Konges Frigivelse, men ikke et Øjeblik
tænkte paa at gøre Alvor d e ra f—. Han fik med sin frugtsomme
lige Hustru og sine mange Jagthunde anvist Bispegaarden til
Bolig.
Og saa kom den frygtelige Belejring med alle dens Rædsler af