210 / 311
O kloge Rechabs1) Art, som ikke vilde plante
Vinranker og ej Sten til Hjernehuset sanke!
Thi Ranker
visne
bort og
Huse brydes ned,
en Klase anden ej, ej Sten den anden véd.
Hvad er C a r th a g o nu? Hvad T y r u s og saa mange
af Stolthed bygte op saa bred© og saa lange
C a s te lle r ? linje Taarm’? A lta n e r ? som i Muld
er næsten kastet ned, men blive ej til Guld!
Som de dog kostet har; det mangen en har klaget,
at han i Sten og Kalk sin Arv har sammendraget,
Mæmd, Bomher, Floder, Ild har kastet Huset om,
saa aldrig nogen Mand ind ad de Døre kom.
nu i den stille Nat, naar ingen sig har rørt.
Dørtærskel, Hængsel, Laas, Gulv, Bænke, Klokkestrænge,
Glas, Pæl- og Pottemaal, de kjælder-vante Drenge
var jo ved Nat og Dag i fulde Spring og Færd
for hver en Gjæst, der kom, var han end læg, end lærd.
Det gik saa ærlig til, at hvad man vilde pege
og hastig raabe paa: Kort, Skak og Brætspil-Lege,
Forkering, Lanter, Dam, Labet og Suderspil,
da fandtes altid den, som vilde sætte til.
Om Frankrig, Spanien, om Danzig, Island, Norge
der ofte handlet blev, at kjøbe eller borge,
at fragte, losse Skib, man derpaa jævnlig fik
en Sålus paa hver Part, som endte tidt i Hik.
■Store Kannikestræde (ti! venstre Borchs
1862
munder fe t nordiske Studenten»wle.
Dog iitel ej sælsomt w , at saadan Lande-Vande
gjjw bart til Rod og Grund, saa ISjermæend ej made
for Mur og Bygning mer, det farer bort I Støv.
som det om Efterhost stor » e d det tørre Lev.
Dot og ej fremmed er faldfærdigt, Hus at fælde,
som har sin Styrke mist’ af Uvejr, Regn øg Ælde,
øg sætte nyt derfor tø .Lofter højere op,
s u det mod Skyen selv teer' Trods mod spidse Top,.’
Men at e t Glænlesluas i Frede Tid bedrøve«,
at mossegroet Sten fra, stærke Stolper røves
øg ¡aldrig samles skal til bedre bygget Hus,
det
tuMurdt
fortryd©
mim
den vellogeret Mus,.
O, dyto Dyrkjøh, du mig rinde t u u i Tanke!
Jeg har saa mange set paa dine Bore banke,
Mu ved opgangen Sal, naar Hanegal er hort,
*5 Stieitilhaliltw«* Q U raw im SS—4)1 viM « O d » »faiiite TI® « 1 !« K m t* M m .
Kollegium) set mod Kebmagergade,
Sii svensk og en uoisk Student ¡ses p u Billedet,
Saa snart Frøprasåikem » e d „Ære være“ sluttet,
lod Kirkedøren op, da saa’ man mange puttet
ad Kjælderhalsen Ind, lang Fasten var dem tung,
en Haandvserkskarl
og
Dreng lod derfor op sin
Pung.
Højmessens K y r ie
tog
den bedaged'
Børger
i Vinens Spidseglas og lagde der de Sørger,
søm han fra, Sengen bar, indtil man Troen sang
ved mindste
K lokker,
tog da forst sin
Kirkegang:.,
Naar Aften-Prædiken med Søndags-Andagt ©udles»
de flestes Næser hen til Dyrkjobs Hjørne vendtes,
af Wtsmars, Røstøekspot, af Rhins og franske Pægl
in,an drak paa Natten n i til Værk i Tast. øg Hæl,
Naar Skole-Aaget brast i bedste Sommer-Tid©»
en Rus ined ar,den da fik Lyst her hen at glide
sin Skolemesters Skaal til Rus mod Glæde drak
og sagde ham (God veed) af Hjærtet twsend 'Tak
20«