Previous Page  216 / 311 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 216 / 311 Next Page
Page Background

København faaefc sig en Seværdighed af Rang. Alene Spirets Højde

var en Mærkelighed — Pløjet var 384 Fod over Jorden, men

Fløjstangen maatte allerede ti Aar senere forkortes tolv Fod.

Høj-Kirken selv hævede sig majestætisk op over den omkring Byg­

ningen førende Lavkirke, med sine røde Mure og blaa Tag og op

over det hele ragede det mægtige Taarn. Kirkens høje Midter­

skibs gotiske Hvælvinger bares af to Rækker firkantede Piller,

syv i hver Række, og Lysvirkningen gennem Midterskibets høje

og gennem Sideskibenes lavere Vinduer skildres som overvældende.

Pontoppidan erklærer det Perspektiv, „som falder gennem den

ganske Arkade, for et af de længste og herligste, han har set

i nogen Kirke“.

Kirken var 280 Fod lang og 100 Fod høj til Højkirkens Tagryg.

Overalt straalede det af Guld og Farver. Mange af de gamle

Epitafier og Gravmæler var gjort i Stand efter Branden; mange

nye kom til i Tidens Løb. Men trods alle Forsikringer om, at

den nye Kirke i et og alt lignede den gamle og blot var rigere

og mere straalende og kunde opvise saadanne Mærkeligheder som

det herlige „Sangværk“ i Spiret og det pragtfulde Orgel, kan der

dog næppe være Tvivl om, at Tabet af den gamle middelalderlige

Kirke, hvor Rigets Konger var blevet kronede og som var fuld af

en Rigdom af historiske Minder var et større Tab end Tabet af

den nye Kirke, da engelske Brandpile i 1807 d. 5. September

tændte Spirets Træværk og Kirken i Løbet af faa Timer atter

blev et Offer for den graadige Ild.

Og saa rejste 1811—1829 Chr. F. Hansens Tempelbygning

sig, for det Indres Vedkommende i skøn klassisk Kølighed og

Klarhed, saa „protestantisk“, saa blottet for Mystik og Romantik,

at vist mangen ærlig Kirkegænger undertiden er kommet til at

fryse om Hjerterødderne.

Og Thorvaldsens marmorhvide og marmorkolde Skikkelser skal

i al deres vidunderlige Skønhed ikke hjælpe til at gøre Kirken

varmere.

En Mængde af vor Histories berømteste Mænd er i Tidens Løb

bleven stedet til Hvile i Vor Frue Kirke. Mænd som Peder Okse,

gamle Johan Friis, Kansler, Admiralerne Otto Rud, Kurt Adeler,

D et kgl. B ib lioth ek .

Frue Kirkes Ruiner efter Bom bardem entet i 1807.