216 / 311
København faaefc sig en Seværdighed af Rang. Alene Spirets Højde
var en Mærkelighed — Pløjet var 384 Fod over Jorden, men
Fløjstangen maatte allerede ti Aar senere forkortes tolv Fod.
Høj-Kirken selv hævede sig majestætisk op over den omkring Byg
ningen førende Lavkirke, med sine røde Mure og blaa Tag og op
over det hele ragede det mægtige Taarn. Kirkens høje Midter
skibs gotiske Hvælvinger bares af to Rækker firkantede Piller,
syv i hver Række, og Lysvirkningen gennem Midterskibets høje
og gennem Sideskibenes lavere Vinduer skildres som overvældende.
Pontoppidan erklærer det Perspektiv, „som falder gennem den
ganske Arkade, for et af de længste og herligste, han har set
i nogen Kirke“.
Kirken var 280 Fod lang og 100 Fod høj til Højkirkens Tagryg.
Overalt straalede det af Guld og Farver. Mange af de gamle
Epitafier og Gravmæler var gjort i Stand efter Branden; mange
nye kom til i Tidens Løb. Men trods alle Forsikringer om, at
den nye Kirke i et og alt lignede den gamle og blot var rigere
og mere straalende og kunde opvise saadanne Mærkeligheder som
det herlige „Sangværk“ i Spiret og det pragtfulde Orgel, kan der
dog næppe være Tvivl om, at Tabet af den gamle middelalderlige
Kirke, hvor Rigets Konger var blevet kronede og som var fuld af
en Rigdom af historiske Minder var et større Tab end Tabet af
den nye Kirke, da engelske Brandpile i 1807 d. 5. September
tændte Spirets Træværk og Kirken i Løbet af faa Timer atter
blev et Offer for den graadige Ild.
Og saa rejste 1811—1829 Chr. F. Hansens Tempelbygning
sig, for det Indres Vedkommende i skøn klassisk Kølighed og
Klarhed, saa „protestantisk“, saa blottet for Mystik og Romantik,
at vist mangen ærlig Kirkegænger undertiden er kommet til at
fryse om Hjerterødderne.
Og Thorvaldsens marmorhvide og marmorkolde Skikkelser skal
i al deres vidunderlige Skønhed ikke hjælpe til at gøre Kirken
varmere.
En Mængde af vor Histories berømteste Mænd er i Tidens Løb
bleven stedet til Hvile i Vor Frue Kirke. Mænd som Peder Okse,
gamle Johan Friis, Kansler, Admiralerne Otto Rud, Kurt Adeler,
D et kgl. B ib lioth ek .
Frue Kirkes Ruiner efter Bom bardem entet i 1807.