S_FørOgNu

I Oktober 1728 kom den store Brand nede fra Gaderne bag

Domhuset og hærgede hele Kvarteret. Da „Blasen“, Hjørnehuset

af GI. Torv og Nørregade blev sprængt i Luften, gik der Ild i

Frue Kirkes Spir; Kirken brændte og med den Bispegaard og

Universitet, Kannikestræde og meget mere. Hele denne gamle

Bydel blev lagt øde i Løbet af faa Timer. Kun Universitetets

lille Kon sisto r ie b y g n in g blev skaanet og staar endnu som den

sidste Rest af den gamle Bispegaard.

Der blev straks i 1729 taget fat paa Genopførelsen af det ned

brændte Kvarter. Metropolitanskolen og Bispegaarden var færdige

allerede 1731, Universitetsbygningerne i 1732 — dog i en langt

mindre anselig

Skikkelse end

før — da det

store, af Chri

stian IV. opfør

te Auditorium

blev udvidet,

men Frue Kir

kegik det lang

somt med. Med

profetisk Syn

havde en Mand

sunget om Kir

kens Brand

Vor Frue mid-

ler’tid i den

ne Kval og

Varme

faldt ned paa

sine Knæ, —

Gud rnaatte

sig forbarme.

Hun gav det

sidste Suk og

saabesvimed

hun,

der bliver læn

ge, til hun

kommer sig

igen.

Det var ikke

blot det stør

ste og vanske

ligste af alle

Genoprejs

ningsarbejder -

ne, men her

kom

særlige

Forhold

til,

særlig for Taar-

nets Vedkom

mende. Dette

var blevet staa-

ende

under

Branden i Mur

værkets fulde

Højde.

Det viste sig

snart, at en

ubetydelig

Revne i Taar-

nets Murværk,

som man hav

de opdaget no

gen Tid før

Branden, men

ikke agtet, nu

var bleven til

et langstrakt

Gab paa fire

Tommers Bred

de. Det blev

straks besluttet

at mure en 50

p a l e r t

) au.rie*s

D et kgl. B ibliothek.

Vor Frue Kirke (eller Mariakirke) paa Frue Plads lige over for det nuværende U niversitet,

er B yens ældste og anseligste K irke. Den om tales første Gang i Slutningen af 12. Aarhnndrede da Biskop A bsalon be-

gvndte Onfdrelsen a f en Stenkirke paa det Sted, hvor der vistnok fbrud havde staaet en K irke at Træ. K irken fuldførtes

fø rsf af

E fterfølger p a a R o sk ild e Bispestol Peder Suneson, der blev Biskop 1191, og fom kaldes K irkens F undator“.

Stenkirken er altsaa bleven opført m ellem 1191 og 1214 (Peder Sunesøns Dødsaar), og B ygningen har vistnok allerede da

væsentlbg haft den Form^ som dcn beholdt til 1807, dog uden Taarn, som først paasattes ca. 1483 af K ong H ans. Først

i6 U forsynedes K irken med et højt, kobberdækket Spir med 4 m indre, 8 A len høje, Spir paa H jørnerne D et ragede højt

op over Byen og kunde ses i m ange M ils Omkreds. - K irken led i sin første Tid m eget af Ildebrande tredje Gang 1248,

fierde Gamg 1314. Under K øbenhavns Brand 1728 antændtes K irkens Spir og Ilden forplantede s,g til K irken som blev

Ø d e iw

først i 1738 indviedes den nyopbyggede K irke (efter T egning af K ancelliraad J. F.K am us). G enopførelsen ko

s t e d e n s

836

B d l

Spirets Opførelse paabegyndtes først 1742 af Thnrab, delvis efter Tegning af Geheim eraad V incent

Lerche i e n St i som k k e sv a r e d e GI den øvrige K irke, og fuldførtes 1744. Under Bom bardem entet 1807 sank denne

K irke atter i Grus, og Aaret efter blev det overdraget A rkitekt C. F. H ansen at genopføre den, dog uden S p iret; den

re stes da fra

1 8 1 1 -2 9

i saakaldt græsk K enæssancestil. I sit Ydre frem byder Bygningen ikke nogen arkitektonisk Skøn

rejstes aa ira

181

J -

___

SPks doriske Søiler. som dog ikke passer til den øvrige Bygnings

forgyldt

Alen høj Stræbepille op for at stive Taarnet af under det skrøbe

lige Sted og undermure alle Fundamenter, men inden disse for

standige Beslutninger var bleven sat i Værk, styrtede Taarnet ned

1730 d. 5. August og slog nogle Mennesker ihjel, og saa maatte

Resten af det brydes ned.

Aaret efter d. 11. September var man imidlertid kommet saa

vidt, at Kongen kunde lægge Grundstenen til den nye Kirke, der

skulde bygges efter Tegning af Kancelliraad Ramus. Og nu gik

det rask fra Haanden, Kirkens Mure skød hurtig op, Taarnet med,

Hvælvingerneblevslaaet og Tømrerne

varalt i Færd med at

hugge detnye Spirtil, da

man d. 9. August 1733 gjorde den

ubehagelige

Opdagelse, at

alle fire Sider

paa det nye

Taarn „buge-

de“ saa under

ligt ud. Men in

den man var

kommet

paa

det rene med,

hvad der egent

lig var i Vej

en, styrtede det

nye Taarn ned

Natten mellem

13. og 14. Au

gust og slog i

Faldet nogle af

Hvælvingerne

ned.

Kloge Folk

havde forud-

sagt det. De

fire Piller, som

skulde

bære

Taarnet,

var

alt for spin

kelt byggede.

uheldige

Murmestre, der

havde haft Ar

bejdet, fik Or

dre til at gøre

det hele om

paa egen Be

kostning.

Og saa tog

man fat paa

ny, og i 1738 d.

10. April kunde

endelig

den

højtidelige

Indvielse fore

tages. Rigtig

nok var hver

ken Kapeller

eller

Taarn

færdige, og Kir

ken var endnu

omgivet af Stil

ladser.

Men da disse

efterhaånden

blev fjernede

og Spiret, der

blev bygget af

Thurah tildels

efter en Teg

ning af Gehei

meraad Vin

cent Lerche og

i en Stil, „der

ikke svarede

til

Kirkens“,

var bleven rejst

i 1744, havde