217 / 311
207
Christopher Walkendorf, Otto Sperling, Ole Rømer, Ulrik Christian
Gyldenløve, Peder Plade, Bartholiner, Wormer, Longomontanus,
Ole Borch, Povl Løvenørn, Slange, Langebek og mange flere.
Og i Kvarteret uden om Kirken har en Mængde berømte Mænd
levet og haft deres Bolig. Som naturligt er i det lærde Kvarter,
er det oftest lærde Mænd og Aandens Mænd vi træffer her. For
uden de foran nævnte og ved Siden af den lange Række af Bi
skopper lige fra Peder Plade til Nutiden, nævner vi i en af Pro
fessor-Residenserne, som stod hvor Metropolitanskolen efter 1807
blev rejst, Poul Resen, Københavns udmærkede Præsident, lidt
højere oppe i den nuværende Stiftsprovstegaard havde selve Lud
vig Holberg sin
Embedsbolig
som Professor
ved Universite
tet; paa den
anden Side hen
ne i St. Peders
Stræde boede
H. C. Ørsted. I
Skindergade
Nr. 20, Hjørnet
af Lille Kanik-
kestræde boe
de Ewald til
sin Død ; i Sto
re
Kannike
stræde,
hvor
de sidste af de
gamle Profes
sor-Residenser
endnu ligger i
gammeldags
Hygge, boede
Peter Faber i
Nr. 15 og en
delig slutter vi
Rækken med
Johan Herman
Wessel, sombo
ede i Fiolstræ
de, Hjørnet af
Rosengaarden.
Endelig skal
her mindes om
det gamle Kar-
melitter-Kolle-
gium,hvor Povl
Helgesen hav
de holdt sine
Forelæsninger.
Det blev af
Christopher
Walkendorf
ændret til en
Stiftelse
for
fattige Studen
ter under Navn
af „Hofmesters
Boder“ og lig
ger endnu paa
sin sramlpPlnrh
Det kgl‘
B ibliotliek.
°
Frue Kirke genopført efter Bom bardem entet efter Tegning
i
St. Peders-
stræde og virker efter sin gamle Bestemmelse som Walkendorfs
Kollegium.
Efter Universitetsbygningens Ødelæggelse i 1728 var der en Tid
Tale om at nedlægge det i København og oprette et nyt i \ iborg.
Denne Tanke blev imidlertid atter opgivet og man tog, som foran
berørt i 1729 fat paa dets Genrejsning paa den gamle Tomt. Da
Ulykken kom 1807 gik det mest ud over det store Auditorium,
medens Kommunitetsbygningen eller Klostret, hvor de Studenter,
der nød Kongens Kost, spiste deres Maaltider og holdt deres
latinske Disputereøvelser til 1736, forblev nogenlunde uskadt.
Arkitekten P. Malling gav Tegning til et nyt pragtfuldt Univer
sitet i græsk Stil, men det blev fundet for kostbart under Tider
nes Tryk — det varede i det hele taget længe, inden der var
Penge til at bygge for, — og først i 1831 blev der taget fat paa
Rejsningen af den nuværende Universitetsbygning med de mange
Facadegavle, som skyldes P. Malling. Den indviedes 1836, d. 13-
Oktober.
Paa det gamle store Auditoriums Plads blev rejst en Tvær
bygning, der alene afgiver Plads til Solennitetssalen, der i Tidens
Løb er bleven smykket med en Række store historiske Billeder.
I 186 L opførtes efter Tegning af Herholdt Universitetsbibliote
kets smukke Bygning og 1869 rejstes det Naturhistoriske Museum
paa den Grund, der tidligere, allerede i 1600, indtil 1778 havde
været Universitetets botaniske Have.
Paa den anden Side Nørregade, og i mærkelig Nærhed af den
store
Kirke,
ligger St. Pe
ders
Kirke,
hvilket
gode
gamle Danske
Navn paa en
Dansk Sogne
kirke ikke be
høver i Dan
ske Munde at
fortyskes til St.
Petri, fordi den
er overladt den
tyske Menig
hed til Benyt
telse.
Dens
Navn forekom
mer
første
Gang i 1304,
men den er
utvivlsomt æl
dre. I 1386
blev den øde
lagt ved en
Brand, der var
saa omfatten
de, at Frue
Kirkes
fire
Klokker smæl-
tede.
Der var op
rindelig
det
mærkelige For
hold til Stede,
at det til Kir
ken
hørende
Sogn ikke blot
omfattede
Kvarteret mel
lem Nørregade,
Studiestræde
og Volden, som
langt ned i
Tiden
havde
en meget land
lig Karakter
og i sin nord
lige Del var
opfyldt
af
Damme ogLer-
grave — Tegl-
gaardsstræde
har Navn efter Teglovnen, som laa her, men tillige en Del af
Landet udenfor Byen, bl. a. vistnok Serridslev. Det er saaledes
ikke umuligt, at den uanselige St. Peders Kirke oprindelig har
været en Landsbykirke, hvilket maaske kan forklare dens Nær
hed ved Frue Kirke.
Efter Reformationen blev Sognet nedlagt, og Beboerne henvist
til Frue Kirke. Kirken tilfaldt Kongen, som kort efter omdan
nede den til et Gæthus eller Kanonstøberi. Men i 1586 overlod
Frederik II. den til den tyske Menighed i Byen. Denne voksede
stærkt ved Indvandring af Haandværkere under Christian IV,
som derfor omtrent 1625 udvidede Kirken og satte et højt Spir
paa dens Taarn. Ved Midten af 1600 Tallet skildres den som
prægtig beprydet og forbedret med Daab, Orgelværk og kostelig
formalede og stafferede Pulpiturer samt med skønne, store Mes
af Arkitekt C. F. Hansen. Paabegyndt 1811, indv. 7. Juni 1829.