S_FørOgNu

opførte Christian III. i Flugt med dette Kollegiums Gavl ud til Vor

Frue K irkegaard en ny Bygning, der i Modsætning til Kollegiet

med sine kam takkede Gavle og spidsbuede Vinduer, viser svejfede

Renaissancegavle og Renaissancevinduer. Tanken var oprindelig,

at den skulde tjene til Bolig for Studenterne, men det blev op

givet og paa 1. Sal blev der in d rettet et Bibliotek, — senere blev

den benyttet som Museum — medens underste Stokværk først

blev taget i Brug som Auditorium, senere som Anatomisal, hvor

efter Bygningen fik N avnet Domus Anatonica.

Dette Hus var ved en Brandmur med Port skilt fra det ældste

Kollegium. I Forlængelse af dette og ligesom det med Facade ud

til Nørregade laa en Bindingsværksbygning, opført af Christian

III., forsynet med et T rappetaarn, der ligeledes var af Bindings

værk.

Dette

Hus

tilhørte

Kommunitetet

og 1. Sal blev

benyttet som

Spisesal for de

Studenter, der

„nød Kongens

Kost“ som det

hed. Da Kom

m unitetet tid

ligere

havde

haft til Huse i

det gamleGraa-

brødre Kloster,

flyttedes Klo

sternavnet med

Studenterne i

1570 over paa

den her om tal

Bindings

værksbygning.

I 1627 flytte

des Kommuni

te tet ind paa

det ældste Kol

legium

paa

H jørnet af Kir-

lcegaarden, og

kort efterfl 641)

brændte Huset

ned.

En ny S tu

denterbolig

blev opført i

Aarene 1600—

1601 af Chri

stian IV paa

det Sted, hvor

vi nu finder

Festsalsbyg

ningen.

Men

Studenterne fik

a tter Lov til

a t vente, ti

Trangen til Au

ditorier eller

Forelæsnings

sale var saa stor, at Bygningen m aatte tages i Brug hertil. Stu

denterne fik ikke noget eget Hus, før Regensen blev bygget (se

foran).

Den tidligere Universitets-Bygning, hvor nu Biskoppen flyttede

ind, var kun halv saa lang som den nuværende Bispegaard med

kam takkede Gavle. Den blev udvidet af Christopher Walkendorf

i 1583 og fik den Skikkelse, den havde indtil den store Brand

1728.

Indtil da saa man ogsaa Vor Frue Kirke her, højtidsfuld og

alvorlig i hele sit middelalderlige Skrud. En herlig gotisk Kirke

bygning, — „denne skønne K irke“, som det hedder i middelalder

lige Breve, — med sin Rigdom paa Kapeller, over hvilke Side

skibene hævede sig; men højt over disse rejste sig igen Højskibet

og det prægtige 876 Fod høje Taarn. Kirken har da mindet

noget om Domkirken i Aarhus, men været noget mindre, med en

Rigdom, trods Reformationens Forstyrrelser, paa udskaarne Bille-

F ot. „Før og N u “ ved E lfelt.

Ejendomm en Borgergade 14.

Over Indgangsdøren ses den paa Side 190 om talte T avle m ed Indskriften: „Landgreven Nr. 93. 91. 1789.“

der paa Alter og Vægge, Korstole og Epitafier. M idterskibet med

dets 60—70 Fod høje Hvælvinger var ved 7 Piller paa hver Side

skilt fra Sideskibene. Hvælvingerne var malede med Tidens hele

brogede Kunst, Christian III.s og Dronning Doroteas Vaaben og

Rigsvaabenet fandtes der ogsaa. Oppe under Korets Hvælvinger

og i St. Rochi Kapel hang erobrede Faner fra Svenskekrigene og

fraDitmarskerkrigen, ogi Kirkegulvet

laa Sten ved Sten og

dækkede overRigets Mænd, deroftest varhugget i Stenene eller

i Marmorplader, som stod tilMinde omdem langs Væggene. Ved

Hovedindgangen under det mægtige Orgel

stod „Løvekarret“,

maaske det gamle Vievandskar, og midt i Kirken flammede om

Vinteren (indtil 1607) et mægtigt Baal paa „Ildpanden“, at Folk

dog kunde faa en Smule Varme i Kroppen under den lange Guds

tjeneste.

Men i Maj,

naar

Skoven

var bleven

grøn, blev K ir

ken

„m ajet“,

d. v. s. pyntet

med

Bøgeløv

Blomster,

for dog ogsaa

at være med,

naar N aturen

holdt sin P in

sefest i blom

stervirket

Smykke.

Og fra K ir

ken

maaltes

Tiden ud i det

daglige Liv, be

gyndende med

Vagtklokken,

derefter 10

Klokken, Mid

dagsklokken,

Vesper- eller 5

Klokken og Af

tenklokkerne

Kl. 7 og Kl. 0.

Saa kom om

N atten Kuren

frem øverst op

pe i T aarnet

og raabte til

Underretning

for „Husman

den“ længere

nede i Taarnet

og siden for

Gadevægterne,

hvad Klokken

var slaaet, be

gyndende med:

„Hov, Vægter!

Klokken er sla

gen . . . “ o. s. v.

Paa Christian

IV.s Tid end

nu var det „Husmanden“, d. v. s. Taarnblæseren, som med sin

Skalmeje eller senere sin Trompet blæste en Salmemelodi ud fra

hver Side paa Taarnet, men senere inddroges Taarnblæseren, og

nu blev det Vægterne nede i Gaden, der sang Vægterversene, til

ogsaa denne smukke gamle Skik blev afskaffet som ikke længere

svarende til Tiden.

Frue Kirke var paa alle Sider undtagen mod Vest ud til Nørre

gade omgivet af Kirkegaarden, der ved en Mur var afspærret fra

denne Gade og — som foran om talt — ved en Port og Rist ud

til Skindergade.

Gaden paa Sydsiden af den gamle Kirkegaard, fra Skindergade

til Nørregade hedder endnu Dyrkøb. Her laa, længst henne mod

Skindergade lige til 1807 den lærde Skole, M etropolitanskolen;

men den Bygning, der har givet Gaden Navn laa længere mod

Øst, paa Hjørnet af det lille Stræde eller Smøge, som i Fortsæ t

telse af Skovbogade under Navn af K irkestræde førte ned til

195