Previous Page  183 / 311 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 183 / 311 Next Page
Page Background

at lade grave en Grav fra Nørreport, uden om Rosenborg og i

en Bue ned mod Toldboden, — i det væsentlige den Voldlinie,

som endnu markeres af Boulevarden fra Nørreport til Kastellet.

Og her i den nordligste Del af det saaledes afmærkede Terrain

paabegyndte Kongen — der allerede nogle Aar forinden havde

udvidet Havnen til nuværende Toldbod — i 1680—1636. Op­

førelsen af St. Anne By eller „Byen ved St. Anne“, den gamle

Anløbsbro fra M iddelalderen inden for Toldboden.

Byen ved St. Anne Bro skulde befolkes af Kongens Skippere

og Baadsmænd, til hvem der var bleven for ringe Plads inde i

Skipperboderne ved St. Nicolai. I Modsætning til de gamle Boder

inde i Byen fik de sidst opførte ude ved St. Anne Bro Navnet de

nye Boder eller Nyboder. Og Gaderne mellem Husene her tog

Arv efter de

gamle Bodega-

der ved St. N i­

colai, af hvilke

endnu

kun

Hummergade

og Laksegade

minder om det

gamle Slægt­

skab med Ny­

boder og om

Christian IV.s

Princip at be­

nytte Dyrenav­

ne til a t be­

tegne de nye

Gader med.

Vest for Ho­

vedgaden i Ny­

boder, hvis op­

rindelige skraa

Retning

var

betinget af Li­

nien fra den

gamle By ud

til den nye

Østerports

Plads, og som

oprindelig

kaldtes

den

store Stenbro

og til de se­

neste

Tider

dannede Fo rt­

sættelsen gen­

nem Nyboder

af den under

Frederik 111

anlagte Adel­

gade, — altsaa

Vest for Hoved­

gaden fik Ga­

derne

Navne

efter Datidens

mest

kendte

og væ rdsatte

Blomster : Me­

rian ogTimian,

Salvie- og Kru­

semynte, Rose og Tulipan m. m. Øst for Hovedgaden fik Gaderne

Navne efter forskellige Dyr: Løve, Ulv, H jort o. s. v. At Mineral­

rigets Navne dog ogsaa har været benyttet, ses af den stadig

blomstrende Sølvgade, Nyboders Grænse mod Kongens Have, me­

dens andre som Vitriolgade, Alungade, Kobbergade m. fi. er for­

svundne i Tidens Løb.

Da den nye Østerport i 1647 blev anlagt i Volden udfor den

store Stenbros Udmunding i Hjertensfrydsgade, faldt den gamle

Færdselsvej ad Strandvejen til Helsingør, som har givet Navn til

og endnu existerer i Helsingørsgade, bort. „Den store Stenbro

blev nu den frem tidige Vej til Østerport og til Helsingør. Hvor

den skar den noget senere anlagte Store Kongensgade, omtrent

ved nuv. Nr. 21, lod Christian IV 1648 opføre en Admiralsgaard,

der først forsvandt i det sidste Aar af forrige Aarhundrede. Den

skraa Gavl mod Nord viste endnu da den store Stenbros Retning

ud gennem Nyboder, dens sydlige Gavl laa ud mod St. Anne

Stræde, siden St. Kongensgade, og dens sydlige Facade ud til en

aaben Plads.

Her boede Niels Juel som Holmens Admiral som første og for

nemste Mand i Sømandsbyen bag hans Gaard. E fter ham ejedes

den af Ulrik Frederik Gyldenløve, og han har maaske en ganske

kort Tid boet her med sin skønne Viv, Marie Grubbe, og i 1668

tilhørte den Henrik Ruse, der anlagde de nye Gader under Fre­

derik III.

Da Kongen byggede Admiralgaarden paa dette Sted, har han

muligt tænkt sig, at hans Sømandsby efterhaanden vilde vokse

her hen imod. Men det skete ikke, selv om Nyboder mulig op­

rindelig har strak t sig paa den anden Side Klærkegade og H in­

degade

læn­

gere ind mod

Københavnend

nu. Da Nybo­

der blev udvi­

det, gik det i

den modsatte

Retning ud ad

Volden til, da

Frederik V.

byggede Læn­

gerne mellem

Elefantgade—

Tulipangade og

Elsdyrsgade—

H jertens fryds-

gade. Senere,

underChristian

VII, kom T re­

kanten

uden

for de sidst

nævnte Gader,

Grønlandsgade

paa den ene og

Store Kongens­

gades Forlæn­

gelse paa den

anden Side, til.

Med en sted­

kendt

Mand,

Pastor

Lind,

barnefødt i Ny­

boder, som Vej­

viser, vil vi af­

lægge et Besøg

i et af Christian

IV.s 600 Nybo­

dershuse.

Vi

kan nøjes med

at kigge ind i

et af dem, ti

de er i Hoved­

sagen alleeens.

Vi gaar ned

a,d den henved

25 Alen brede

Gade, som dan­

ner en hæder­

lig Modsætning

til det daværende Københavns snævre G yder; her er gode Be­

tingelser for uhindret Luftfornyelse. De rødmalede Vindues­

skodder og Døre skinner os i Møde; de er grelt afstikkende

mod de hvidkalkede Murflader, hvis Grundmur er mærkelig, ef­

tersom Datiden ofte lod sig nøje med Bindingsværk i Ydermurene.

Gadedøren er simpel, sammenslaaet af Brædder ; den bestaar al

to Halvdøre, hvoraf hver kan lukkes op for sig, og har som alle

Husets Døre det saakaldte Klinkefald, men desuden en stor

Træk-Laas.

Har vi faaet Døren lukket op, maa vi bukke os for at gaa ind,

ti Døraabningen er lav. I hele Lejligheden er der lavt til Loftet,

— lidt over 3 Alen. Ja, Huset selv er ikke højere, end a t vi

magelig kan naa Tagskægget med Haanden.

Vi træder først ind i den lille Forstue — 27a Alen i Firkant

— der fortsættes umiddelbart af et lille mørkt Køkken, som er

F o t. „Før og N u“ ved E lfelt.

Den nyopførte Bygning paa det Hjørne af St. R egnegade og G othersgade, som vises paa det foregaaende B illede.

173