183 / 311
at lade grave en Grav fra Nørreport, uden om Rosenborg og i
en Bue ned mod Toldboden, — i det væsentlige den Voldlinie,
som endnu markeres af Boulevarden fra Nørreport til Kastellet.
Og her i den nordligste Del af det saaledes afmærkede Terrain
paabegyndte Kongen — der allerede nogle Aar forinden havde
udvidet Havnen til nuværende Toldbod — i 1680—1636. Op
førelsen af St. Anne By eller „Byen ved St. Anne“, den gamle
Anløbsbro fra M iddelalderen inden for Toldboden.
Byen ved St. Anne Bro skulde befolkes af Kongens Skippere
og Baadsmænd, til hvem der var bleven for ringe Plads inde i
Skipperboderne ved St. Nicolai. I Modsætning til de gamle Boder
inde i Byen fik de sidst opførte ude ved St. Anne Bro Navnet de
nye Boder eller Nyboder. Og Gaderne mellem Husene her tog
Arv efter de
gamle Bodega-
der ved St. N i
colai, af hvilke
endnu
kun
Hummergade
og Laksegade
minder om det
gamle Slægt
skab med Ny
boder og om
Christian IV.s
Princip at be
nytte Dyrenav
ne til a t be
tegne de nye
Gader med.
Vest for Ho
vedgaden i Ny
boder, hvis op
rindelige skraa
Retning
var
betinget af Li
nien fra den
gamle By ud
til den nye
Østerports
Plads, og som
oprindelig
kaldtes
den
store Stenbro
og til de se
neste
Tider
dannede Fo rt
sættelsen gen
nem Nyboder
af den under
Frederik 111
anlagte Adel
gade, — altsaa
Vest for Hoved
gaden fik Ga
derne
Navne
efter Datidens
mest
kendte
og væ rdsatte
Blomster : Me
rian ogTimian,
Salvie- og Kru
semynte, Rose og Tulipan m. m. Øst for Hovedgaden fik Gaderne
Navne efter forskellige Dyr: Løve, Ulv, H jort o. s. v. At Mineral
rigets Navne dog ogsaa har været benyttet, ses af den stadig
blomstrende Sølvgade, Nyboders Grænse mod Kongens Have, me
dens andre som Vitriolgade, Alungade, Kobbergade m. fi. er for
svundne i Tidens Løb.
Da den nye Østerport i 1647 blev anlagt i Volden udfor den
store Stenbros Udmunding i Hjertensfrydsgade, faldt den gamle
Færdselsvej ad Strandvejen til Helsingør, som har givet Navn til
og endnu existerer i Helsingørsgade, bort. „Den store Stenbro
blev nu den frem tidige Vej til Østerport og til Helsingør. Hvor
den skar den noget senere anlagte Store Kongensgade, omtrent
ved nuv. Nr. 21, lod Christian IV 1648 opføre en Admiralsgaard,
der først forsvandt i det sidste Aar af forrige Aarhundrede. Den
skraa Gavl mod Nord viste endnu da den store Stenbros Retning
ud gennem Nyboder, dens sydlige Gavl laa ud mod St. Anne
Stræde, siden St. Kongensgade, og dens sydlige Facade ud til en
aaben Plads.
Her boede Niels Juel som Holmens Admiral som første og for
nemste Mand i Sømandsbyen bag hans Gaard. E fter ham ejedes
den af Ulrik Frederik Gyldenløve, og han har maaske en ganske
kort Tid boet her med sin skønne Viv, Marie Grubbe, og i 1668
tilhørte den Henrik Ruse, der anlagde de nye Gader under Fre
derik III.
Da Kongen byggede Admiralgaarden paa dette Sted, har han
muligt tænkt sig, at hans Sømandsby efterhaanden vilde vokse
her hen imod. Men det skete ikke, selv om Nyboder mulig op
rindelig har strak t sig paa den anden Side Klærkegade og H in
degade
læn
gere ind mod
Københavnend
nu. Da Nybo
der blev udvi
det, gik det i
den modsatte
Retning ud ad
Volden til, da
Frederik V.
byggede Læn
gerne mellem
Elefantgade—
Tulipangade og
Elsdyrsgade—
H jertens fryds-
gade. Senere,
underChristian
VII, kom T re
kanten
uden
for de sidst
nævnte Gader,
Grønlandsgade
paa den ene og
Store Kongens
gades Forlæn
gelse paa den
anden Side, til.
Med en sted
kendt
Mand,
Pastor
Lind,
barnefødt i Ny
boder, som Vej
viser, vil vi af
lægge et Besøg
i et af Christian
IV.s 600 Nybo
dershuse.
Vi
kan nøjes med
at kigge ind i
et af dem, ti
de er i Hoved
sagen alleeens.
Vi gaar ned
a,d den henved
25 Alen brede
Gade, som dan
ner en hæder
lig Modsætning
til det daværende Københavns snævre G yder; her er gode Be
tingelser for uhindret Luftfornyelse. De rødmalede Vindues
skodder og Døre skinner os i Møde; de er grelt afstikkende
mod de hvidkalkede Murflader, hvis Grundmur er mærkelig, ef
tersom Datiden ofte lod sig nøje med Bindingsværk i Ydermurene.
Gadedøren er simpel, sammenslaaet af Brædder ; den bestaar al
to Halvdøre, hvoraf hver kan lukkes op for sig, og har som alle
Husets Døre det saakaldte Klinkefald, men desuden en stor
Træk-Laas.
Har vi faaet Døren lukket op, maa vi bukke os for at gaa ind,
ti Døraabningen er lav. I hele Lejligheden er der lavt til Loftet,
— lidt over 3 Alen. Ja, Huset selv er ikke højere, end a t vi
magelig kan naa Tagskægget med Haanden.
Vi træder først ind i den lille Forstue — 27a Alen i Firkant
— der fortsættes umiddelbart af et lille mørkt Køkken, som er
F o t. „Før og N u“ ved E lfelt.
Den nyopførte Bygning paa det Hjørne af St. R egnegade og G othersgade, som vises paa det foregaaende B illede.
173