182 / 311
Den 27. Marts 1848 Kl.
6
Efterm iddag stod 1. og 5. Linie-
bataillon sam t 2. Husareskadron opstillet, paa Rosenborg Exercer-
plads. Det var de Tropper, der næste Morgen skulde afgaa til
Hertugdømmerne, hvor Oprøret var brudt ud straks efter Chri
stian YIIFs Dod. Og i Overværelse af Arveprinsen og sam tlige
Prinser oplæstes Kongens Proklamation.
S o ldater!
Hele det Danske Folks Øje er henvendt paa Eder! E t skønt
Hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfæ rdige Sag.
Eders Konge er overbevist om, at denne Følelse besjæler eder
alle.
Saa antager da eders Konges Løsen: Med Gud for Konge og
Fødeland! og Kongens og Folkets Velsignelse følger eder!
Christiansborg Slot 27. Marts 1848.
Frederik R.
Proklamationen blev modtaget med Begejstring, og da Kongen
kort efter indfandt sig og endte sin Tale til Tropperne med
dende Begfakler, medens en stor Oval paa Pladsens Midte oplyst
af Templer i B røndpunkterne og m arkeret af 32 Obelisker „dan
nede ligesom en mægtig Hal under Stjernehim lens Dække“. Hver
af Obeliskerne var
10
Fod høj, prydet med Dannebrogsflag og
med et stort Skjold, hvorpaa læstes i T ransparent Navne paa
fremragende Faldne, paa Sejre og Begivenheder i Krigen. Foran
Kasernens Midterpavillon var rejst en Estrade for Musikken. Fra
det ene af de to Templer, „E rindringstemplet“ op mod Goters-
gade, vistes en Række af Bournonville arrangerede Tableauer,
„Fredstid“, „K rigstid“, „Sejren“ o. s. v., og efter Sangen „Slumrer
sødt i Slesvigs Jord“ tilsidst „M indet“.
P aa hver Side af „E rindringstemplet“ stod en 18 Alen høj
Pyram ide med Navnene Fredericia og Isted. Lige over for dette
Tempel, i Ovalens andet Brændpunkt, op mod Rosenborg Slot,
stod det andet Tempel, „Sejrens Tempel“, smykket med Vaaben,
Kanoner og Flag og med Kongens N avnetræk lysende i T ranspa
ren t i Midten.
I E fteraaret 1852 blev der i Forbindelse med den 4. Landmands
forsamling holdt Dyrskue paa Exercerpiadsen, hvor der var udstillet
O verlæge H alks Sam ling
H jørnet af G othersgade o g Store R egnegade,
det m odsatte af det paa de to foregaaende B illeder viste H jørne, nedrevet i 1902 og erstattet af B ygn ingen, som ses paa B illed et ligeoverfor.
Ordene „Lev vel, vi sees snart derovre!“ brød der en stormende
Jubel løs, der fulgte Kongen paa hans Ridt gennem Gaderne til
Slottet.
I den nærmest følgende Tid blev der lagt Beslag paa Haven
til en Række Fester, der alle var foranledigede af Krigen. Saa-
ledes i August 1849 Festen for de nødlidende Jyder, som blev
sat i Scene af Kunsthandler Bin g, Balletm ester Bournonville,
cand. phil. Borgaard, Teaterm aler Christensen og L iterat Magnus
og som formede sig som et stort Marked i Forbindelse med alle
Dyrehavens Forlystelser. Her hørte man første Gang den senere
saa berømte V ise:
Grum, hjærteløs og fræk,
var Borgermester Tscheck.
A aret efter holdtes Høstfest til Fordel for de Faldnes E fter
ladte, hvor det gik løs med sædvanlig Lystighed i Haven, medens
Exercerhuset var omdannet til en Basar, der forestodes af Byens
fornemste borgerlige Damer. En b rat Modsætning til Havens
brogede Illum ination, Liv og Larm dannede Arrangementet paa
Exercerpiadsen, hvortil Adgangen først aabnedes ved Mørkets
Frembrud. P aa alle fire Sider var Pladsen omgivet af bræn-
om trent 500 Dyr, Heste, Hornkvæg, Faar og Svin, alle tillag t i det
Danske Monarki og tilhørende Danske Ejere. Og Aaret efter, i
Kolerasommeren, blev Livgardens Kaserne rømmet af M ilitæ ret
og ligesom Brøndsalen indrømmet husvilde Fam ilier til Bolig. Et
Forslag om at opføre en Række Huse i Kongens Have, til Bolig
for Familier, som var bleven flyttet ud fra deres usunde Boliger
i de af Koleraen mest hærgede Kvarterer, blev heldigvis ikke til
noget.
Men i Anledning af Pesten og den af denne følgende Nød og
Elendighed blev der givet en Række Koncerter og Fester til For
del for Børn, som havde m istet deres Forældre under Sygdom
men.
I senere Aar har bl. a. Grundlovsfesten regelmæssig væ ret fej
ret i Kongens Have af et af de politiske P artier.
Da Christian IV i 1623 nedlagde Ladegaarden i sin Have og
flyttede det der drevne Landbrug ud til den nye Ladegaard ved
Aaens Udløb i Peblingesøen, blev det store Terrain Øst for Ro
senborg ledigt. I 1629 paatæ nkte han som ovenfor om talt en
Udvidelse af Byen og afstak Hovedstadens nye Begrænsning ved
172