175 / 311
hed i Fysik bekendte Hauch. Overhofmarskallen bukkede først
for Majestæten, dernæ st med et Halvcirkelbuk for hele Konge
familien, id et han standsede ved Prinsesse Juliane, hvem han
underdanigst bad indvie F arten ved at overskære den Snor,der
holdt
Ballonen til Jorden. Med kongelig Huld og Naade efter
kom den unge Prinsesse Overhofmarskallens Bøn, klippede Snoren
over, og Prøveballonen steg ilsomt lodret til Vejrs, indtil den
kom op i nogen Højde, da den tog Kurs ind ad Landet til, Vest
efter,og angav saaledes Vinden som østlig.
Nu
forlod Kongefamilien den lavere Skueplads
og vendtetil
bage til Altanen. Professoren fik sit Pas overrakt, i hvilket Alle
og Enhver af
Københavns
Politimester
anmodedes om
at tage vel
imod ham ved
hans Ned
komst, tog
Plads i sin
Gondol og lod
derpaa Ballo
nen føre Kre-
sen rundt af
Soldaterne,
medens
han
selv med me
gen Anstand,
som det hed
der i den sam
tidige B eret
ning, udtalte
sine varme Fø
lelser over for
det højtæ rede
Publikem, som
paa sin Side
ikke sparede
paa Bifald.
Da Ballonen
var bragt til
bage til P lad
sens Midte, gav
han Ordre til
at give los, og
under
lydløs
Stilhed,
som
efter faa 'Øje
blikke blev a f
brudt af Jubel
og Hurraraab,
steg Ballonen
lige op mod
den klare, sky
fri
Himmel.
Og da Profes
soren nu plud
selig udfoldede
det røde og
hvide
Flag,
vilde
Begej
stringen ingen
Ende tage. L et
tet for noget af sin Sandballast steg Ballonen højere og højere
og drev over Hovedet paa de Tusinde Tilskuere paa Farimags-
gade, Broerne og Fællederne, ud over Peblingesøen og Nørre
bro. Pludselig saa Folk med skarpe Øjne, at Faldskærmen ud
foldede sig og begyndte at dale med sin levende Kanin som
Passager. Den gik nedi enHave paaNørrebro og„blev gemt af
Konsul Saabye somet kæ rtMinde“.
En Mand, der, for at skaffe sig god og fri Udsigt til Højtide
ligheden, var k la tre t op i det store Kastanietræ ved Reformert
Kirke, var ikke saaheldig med atkomme nedigensom Kaninen.
Han faldt ned og blevtil altUheldhængende paaS takittet
og
ilde medtaget. Ellers skete der ingen Ulykker trods den store
Masse Mennesker, der var paa Benene, og Luftskipperen selv kom
ogsaa lykkelig og vel fra sin Rejse. Fulgt af nogle unge Mænd
R aad liusbib liotb ek et.
Gammelt Bindingsværkshus paa Hjørnet af Adelgade og Helsingørsgade (1918)
til Hest, der vilde søge at faa at se, hvordan Rejsen spændte af,
var han drevet videre mod Vest, var undervejs blevet undersøgt
af en Ørn, der vilde sætte sig paa Ballonens Top, og var gaaet
ned lidt Vest for Smørumovre i et sumpet og moset Terrain, hvor
han dog havde faaet Ballonen bjerget og anbragt paa en Vogn
fra Ledøje. Samme Aften Kl. 9 var han atter i København paa
Raus Hotel (d’Angleterre), i hvis Gaard og Have Folk stimlede
sammen lige til Midnat og raabte Hurra for den modige Luft
skipper.
Mandag den 13. Oktober foretog en af hans Elever en Luftrejse
fra Rosenborg Exercerplads. Kongefamilien, den høje Adel og
det højstærede
Publikum var
atte r til Ste
de, ti denne
Gang
bødes
der paa 'noget
ganske nyt. Da
den unge Luft
skipper
var
kommen op i
en ret betyde
lig Højde, løs
nede han et
Skud, og et
Øjeblik efter
saa Folk med
Rædsel, at han
sprang ud fra
sin
Gondol.
Men i samme
Nu udfoldede
Faldskærmen
sig og baaret
af den dalede
han ned paa
Reformert Kir-
kogaard. „Af
det jublende
Publikum blev
han i Triumf
ført ind paa
Exercerplad-
sen, hvor han
gjorde en Com-
pliment forden
kongelige Fa
milie“.
Ballonen blev
bjæ rget af nog
le Fiskere ude
ved Tømmer
pladsen,
der
fik 15 Dir. i
Douceur af den
altid flottePro-
fessor Robert-
son.
Det var de
Forventninger,
der fra mili
tæ r Side knyt
tedes til L uft
ballonerne, som havde gjort Rosenborg Exercerplads til en
Slags Forsøgsstation for Luftsejlads. I mindre Maalestok blev
der ogsaa gjort Forsøg i Kastellet, særlig af en Kobbersmede
mester Kierstrup, men de faldt i Reglen uheldigt ud. Ved Rosen
borg blev de derimod fortsat af Studiosus Colding, der sendte
baade Montgolfiers og Gasballoner til Vejrs og som i 1809 op-
naaede den dengang store Ære at blive udnævnt til Dannebrogs
mand som Aérostatiker.
Fra samme Aar blev Pladsen ogsaa en Tid benyttet til T ilintet
gørelse af inddragne Papirspenge, som under stærk Vagt blev
brændt i Baal rundt paa Pladsen. En anden mere mærkelig Ild-
Forestilling blev givet sammesteds i 1814 og gentaget adskillige
Gange under stærk Tilstrømning af Københavnere. Det var den
spanske Ildkunstner Gely-Latour, der optraadte og forbavsede de