224 / 311
B ispegaarden paa N ørregade
var opført som B yens andet R aadhus (se B illed et forneden) paa H jørnet af Studiestræ de inden Slutningen af det 14. A arhundrede; den var den G ang en m indre B yg
nin g, hvoraf en D el i 1479 laantes paa 10 A ar til det lig e over for oprettede U n iversitet; ved M ageskifte 1492 blev R aadhuset dog overgivet til K ap itlet til fortsat
Brug for U niversitetet, som forlæ ngede F løjen ud til Nørregade og vedblev at benytte det in d til sin O pløsning 1531; da det paany oprettedes 1537, benyttede det
atter B ygningen in d til det 1539 fik til Læ rebygning den gam le katolske B isperesidens p a a den nuvæ rende U n iversitetsfirkant, m edens det gam le B aadhus blev Bispe-
gaard, hvad det er endnu. Aar 1583 lod Christoffer W alkendorf B ygningen udvide og forbedre, bl. a. m ed et nyt G avlbus, og saaledes stod den om trent in d til den
brændte 1728. B ygn ingen genopførtes 1731—32 tild els paa de gam le Fundam enter, saaledes som den staar nu. E fter den sid ste R estauration i 1896 (A rkitekt M artin
N vrop) frem træder den sm ukt m ed sine røde Sten, G avlparti og K arnap til Studiestræ de og K vist til N ørregade; paa M uren staar i en Sandstensplade fire Vers med
H entydn inger til dens H istorie. P aa Trappegangen og i Porten har B iskop M unter ladet indm ure nogle æ gyptiske O ldsager (Trap).
Lidt efter lidt forsvandt disse,
—endnu ved Slutningen af
1500-Tallet stod der et Taarn
med et Spir. Og paa de
gamle Bygningers Grund rej
ste sig nye Ejendomme, —
saaledes paa Grunden af den
vestlige Fløj Bryggernes Lavs
hus, der laa med Gavlen ud
i Skindergade, ligesom tid
ligere Kirkefløjens Hjørne, og
som langt ned i Tiden var
bekendt som Byens fornem
ste Musiklokale.
I 1637 købte Corfits Ul-
feld af Johan Braem en Grund
paa den tidligere Abildhave
og opførte herpaa sin præg
tige Gaard, der 1663 blev
revet ned paa Kongens Bud,
hvorefter den berømte Skam
støtte blev rejst, vistnok paa
det Sted, hvor Indkørslen til
Gaarden havde været. Den
Ulfeld til ævig Skam, Spot
ikke saa evig endda. I 1841
blev den taget ned, og selve
Navnet Ulfelds Plads gik
hurtigt i Glemme for det om
Stedets Karakter bedre min
dende Navn: Graabrødre Torv.
B ispegaarden Hj. af N ørregade o g Studiestræ de m ed L evninger af det andet Raadhus.
skulde staa Landsforræderen Corfits
og Skændsel. Men Evigheden blev
I Tilslutning til vor Om
tale af Universitetet anføre
vi her, hvad Karl Bruun skri
ver i sit Værk „Kjøbenhavn“:
„Ihvorvel Christian den
Fjerdes personlige Interesse
hovedsagelig gik i praktisk
Retning, og han uden Tvivl
vilde have vist Universitetet
større Opmærksomhed, hvis
det havde været et teknisk In
stitut, blev dog hans Tidsalder
overordentlig betydningsfuld
for Universitetets Historie.
Dette skyldtes i første Række
Kanslerne Niels Kaas, de to Christian Friis'er til Boneby og Kragerup
samt Christian Thomsen Sehested, som alle var lærde Mænd eller
214.