229 / 311
Husets øverste Etage indtoges af Universitetsbliotheket eller en
Del af det, thi en Donation af Tolderen Frands Willumsen (af
1565) det saakaldte Bibliotheca Franciscana eller „Frands Tolders
Liberi“ var opstillet i et særligt Lokale paa Frue Kirkes Loft.
Netop paa Chr. IV’s Tid modtog Bibliotheket meget betydelige
Forøgelser først ved den medicinske Professor Anders Lemvigs
Testamente af 1601: 3000 trykte Bøger og 175 Manuskripter, der-
paa som Nytaarsgave
fra Kongen den 1. Ja
nuar 1605 saagodtsom
hele det kongelige
Haandbliothek fra Kø
benhavns Slot, der var
samlet af Chr. Ilt og
Fred. II. Af Bøgerne
der talte over 1000
Bind foruden en Del
Manuskripter, var man
ge pragtfuldt indbund
ne i Fløjl og med Sølv
spænder. Hertil kom
Afleveringer fra de kon
gelige Historiografers
og andre Historieskri
veres Efterladenskaber
som fra Hans Svaning,
Anders Sørensen Yedel,
Niels Krag, Venusinus,
Lyskander, Arild Hvit-
feld o. fL, hvorved Uni-
versitetsbibliotheket
blev Opbevaringsstedet
for rig Skat af Kilder
til Fædrelandets Historie og endelig Bogtrykkernes Forpligtelse
til at aflevere Exemplar af enhver Bog de trykkede.
Paa Grund af denne overordentlige Tilvækst kneb det med Plad
sen, og Bibliotheket fik først et passende Lokale, da det i Begyn
delsen af Fr. III Regering flyttedes til Loftet over Trinitatis
Kirke.
Medens Universitetets Grund hidtil kun havde indtaget en Fjer
dedel af den nuværende Lniversitetsfirkant, udvidedes den bety
deligt i Chr. IV
js
Tid, idet Nordsiden ud til daværende Skiden
stræde (Krystalgade), som Chr. III havdie skænket til Stadens 3
Sognekirker, tilskødedes Universitetet ved et kongeligt Gavebrev
af 2. August .1600 til Anlæg af en „medicinsk Have, hvori der
skulde„ympes ogplantes,synderlig Simplicia“. Denne Have
som laaomtrent
paa detnuværende naturhistoriske Museums
Plads, var den første
botaniske Have i Dan
mark og indrettedes af
Professor i Phiysik,
Venusinus, der tillige
var kongelig Historio-
graf og senere blev
Forstander i Sorø.
Som det vil ses paa
hosstaaende Billeder,
er Nørregades Fysiog
nomi bleven væsentlig
forandret ved Nedriv
ningen af de gamle
Ejendomme Nr. 21, 23,
25, 27, som «matte for
svinde for at give Plads
til det af Arkitekt F.
Kooh opførte „TeJe-
fonhos“, hvis kæmpe
mæssige Dimensioner
forener sig med en for
nem Stilfuldhed, som
ikke er almindelig ved
Nybygninger af den Art. Det første Telefonanlæg i København
aabnedes i Januar 1881 og overgik til det i Maj 1882 stiftede
Aktieselskab, som under Navnet „Kjøbenhavns Telefon-Aktiesel
skab“ havde faaet Koncession. I 1892 aabnedes Hovedcentralen
i Vimmelskaftet 47, og fra 1895 fik Selskabet Lokaler i Jordes
Passage. Disse blev imidlertid som Følge af Selskabets mægtige
Udvikling snart for smaa, hvorfor man erhvervede de gamle Huse
Nr. 21, 23, 25, 27 paa N ørregade,
som a f K jøbenhavns T elefon-A ktieselskab købtes og i Forbindelse med dien lille B ygning ved Siden af
(paa K irkegaarden) nedreves for paa dette Areal at opføre den store Telefoncentral-B ygning.
Den nyopførte Telefon-Central-Bjgnlng,