Previous Page  228 / 311 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 228 / 311 Next Page
Page Background

i 1530 atter med 24. Hidtil havde Spisesalen været i den oven­

for nævnte ældste Kommunitetsbygning, der ogsaa lied „Studen­

terstuen“ eller „det gamle Kloster“, en Bindingsværksbygning til

Nørregade med et Trappetaarn til Gaarden. Indvendig var „Stuen“

efter Datidens Skik broget malet; Lofterne var gule, Bjælkerne

røde eller brune, Døre og Vinduer røde eller grønne, Væggene

brogede med Blomster. Meubleineutet bestod af en Kakkelovn,

en Skænk,Bæn­

ke til at sætte

Kander

paa,

lange Borde og

Bænke

samt

trebenede Sto­

le.

Bordene

dækkedes med

Duge,med Kan­

der, Fade og

Tallerkener af

Tin samt med

korte

Knive.

Gulvet' strøe-

des med Sand

og hvert For­

aar smykkedes

Stuen med Bø­

gelov. Omtrent

1627 flyttede

Kommunitetsa­

lumnerne over

i den nye Spi­

sesal, der synes

at have været

udstyret med

rigt udskaaret

Panel, og i Maj

1641 brændte

den gamle Bin­

dingsværks­

bygning ved en

Va&deild, som

dog takket væ­

re Kongensper­

sonlige Nærvæ-

relse paa

Brandstedet

ikke afstedkom

videreUlykker.

To Aar efter

var Bygningen

genopført, den­

ne Gang af

Grundmur.

Universitets-

firkantens Syd­

side begrænse­

des ud til Frue

Kirkegaard af

en to Etages

grundmuret

Bygning i Re-

naissancestil,

opført

1845.

Den havde op­

rindelig været-

bestemt

til

„Studenterbo­

der“, men indrettedes til Bibliothek i øverste Etage og Audito­

rium i nederste. Da den medicinske Professor i Rostock, Simon

Pauli, i 1639 blev kaldet til København for at beklæde den nyop­

rettede Lærestol i Anatomi, Chirurgi og Botanik, blev nederste

Etage i Bibliotheksbygningen, eller som det kaldtes „det gamle

Auditorium indrettet til det første anatomiske Theat or i Danmark,

hvorefter hele Huset fik Navnet: domus anatómica. Ligesom denne

Institution blev epokegørende for Lægevidenskabens Udvikling og

Studium herhjemme, saaledes er der ingen Tvivl om, at det var

en Begivenhed i Byens Annaler, da Simon Pauli den odie Marts

1645 holdt sin første offentlige Dissektion af en halshugget Kvinde­

person „udi mange fornemme Folks Aasyn“. Tidligere var Ana­

tomien bleven betragtet med Afsky, og Læger som Anders Chri­

stensen, Caspar Bartholin og Ole Worm havde enten maattet op­

give disse Øvelser helt eller nøjes med Sektion af Dyr; nu var

Videnskaben med Et nobiliteret. Adgangstegnet til disse Fore­

læsninger, som betaltes med 6 Mark, var en rund Skilling, paa

livis ene Side læstes: „Anatomisk Adgangstegn“, paa den anden

saas et Dødnin­

gehoved, kors­

lagte Ben og

spirende

Ax

medOverskrift:

„De tørre Ben

skulle grønnes

lig Sæd“.

Det anatomi­

ske Tlieater be­

stod af forskel­

lige Sma-avæ­

relser til Præ­

parering af Ka­

davere, et Kok­

ken, en Forhal

ni. m. og en­

delig en boj,

firkantet rum­

melig Anato­

misal med fire

Rækker Bæn­

ke, amphithea-

tralsk anbrag­

te, saaledes at

de nederste var

de fornemste

og bestemte for

Professorer,

Doctorer i Me­

dicinen og for­

nemmeste Gæ­

ster. Midten af

Værelset ind­

toges af et

Bord, som kun­

de drejes til

alle Sider, og

var omgivet af

en Skranke for

at holde alt for

nærgaaende

Tilskuere til­

bage.

Simon

Pauli opstille­

de et mandligt

og kvindeligt

Skelet i Salen,

hvilke han gav

Navn af Adam

og Eva, mel­

lemhvilke Træ­

et med Slan­

gen var an­

bragt.

Her

fandtes ogsaa

adskillige Dy-

reskeletter, og

det er værd

at fremhæve, at Simon Pauli viste særlig Interesse for den

nordiske Fauna og i et Program af 1644 udtalte Haab om,

at Skeletter og udstoppede Dyr fra Norge, Island, Grønland og

andre til den danske Stat henhørende Lande efterhaandem kunde

blive samlede her. Forskellige Steder i Bygningen og enkelte

Skeletter vare efter Datidens Skik betegnede med latinske Vers;

saaledes læstes over Indgangen „Her ser Du Vandringsmand, enten

Ben eller sønderdelte Legemer; her løser og forener Kunsten Na­

turens Værk“. I et af de tilstødende Værelser stod et af Chr. IV

skænket Sangværk eller Positiv, livis Toner skildres som smukke,

og som „kunde lyde og spille af sig selv“, naar det var optrukket.

F o t. E lfelt.

St. Peders Kirke (Petri Kirke) set fra Præsteboligen i Larsleistræde mod Nørregade;

i Baggrunden tilhøjre St. Pederstræ de og Frue K irke. B ette P arti er altsaa Genbo til P artiet øverst paa forrige Side.

218