![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0221.jpg)
i 1530 atter med 24. Hidtil havde Spisesalen været i den oven
for nævnte ældste Kommunitetsbygning, der ogsaa lied „Studen
terstuen“ eller „det gamle Kloster“, en Bindingsværksbygning til
Nørregade med et Trappetaarn til Gaarden. Indvendig var „Stuen“
efter Datidens Skik broget malet; Lofterne var gule, Bjælkerne
røde eller brune, Døre og Vinduer røde eller grønne, Væggene
brogede med Blomster. Meubleineutet bestod af en Kakkelovn,
en Skænk,Bæn
ke til at sætte
Kander
paa,
lange Borde og
Bænke
samt
trebenede Sto
le.
Bordene
dækkedes med
Duge,med Kan
der, Fade og
Tallerkener af
Tin samt med
korte
Knive.
Gulvet' strøe-
des med Sand
og hvert For
aar smykkedes
Stuen med Bø
gelov. Omtrent
1627 flyttede
Kommunitetsa
lumnerne over
i den nye Spi
sesal, der synes
at have været
udstyret med
rigt udskaaret
Panel, og i Maj
1641 brændte
den gamle Bin
dingsværks
bygning ved en
Va&deild, som
dog takket væ
re Kongensper
sonlige Nærvæ-
relse paa
Brandstedet
ikke afstedkom
videreUlykker.
To Aar efter
var Bygningen
genopført, den
ne Gang af
Grundmur.
Universitets-
firkantens Syd
side begrænse
des ud til Frue
Kirkegaard af
en to Etages
grundmuret
Bygning i Re-
naissancestil,
opført
1845.
Den havde op
rindelig været-
bestemt
til
„Studenterbo
der“, men indrettedes til Bibliothek i øverste Etage og Audito
rium i nederste. Da den medicinske Professor i Rostock, Simon
Pauli, i 1639 blev kaldet til København for at beklæde den nyop
rettede Lærestol i Anatomi, Chirurgi og Botanik, blev nederste
Etage i Bibliotheksbygningen, eller som det kaldtes „det gamle
Auditorium indrettet til det første anatomiske Theat or i Danmark,
hvorefter hele Huset fik Navnet: domus anatómica. Ligesom denne
Institution blev epokegørende for Lægevidenskabens Udvikling og
Studium herhjemme, saaledes er der ingen Tvivl om, at det var
en Begivenhed i Byens Annaler, da Simon Pauli den odie Marts
1645 holdt sin første offentlige Dissektion af en halshugget Kvinde
person „udi mange fornemme Folks Aasyn“. Tidligere var Ana
tomien bleven betragtet med Afsky, og Læger som Anders Chri
stensen, Caspar Bartholin og Ole Worm havde enten maattet op
give disse Øvelser helt eller nøjes med Sektion af Dyr; nu var
Videnskaben med Et nobiliteret. Adgangstegnet til disse Fore
læsninger, som betaltes med 6 Mark, var en rund Skilling, paa
livis ene Side læstes: „Anatomisk Adgangstegn“, paa den anden
saas et Dødnin
gehoved, kors
lagte Ben og
spirende
Ax
medOverskrift:
„De tørre Ben
skulle grønnes
lig Sæd“.
Det anatomi
ske Tlieater be
stod af forskel
lige Sma-avæ
relser til Præ
parering af Ka
davere, et Kok
ken, en Forhal
ni. m. og en
delig en boj,
firkantet rum
melig Anato
misal med fire
Rækker Bæn
ke, amphithea-
tralsk anbrag
te, saaledes at
de nederste var
de fornemste
og bestemte for
Professorer,
Doctorer i Me
dicinen og for
nemmeste Gæ
ster. Midten af
Værelset ind
toges af et
Bord, som kun
de drejes til
alle Sider, og
var omgivet af
en Skranke for
at holde alt for
nærgaaende
Tilskuere til
bage.
Simon
Pauli opstille
de et mandligt
og kvindeligt
Skelet i Salen,
hvilke han gav
Navn af Adam
og Eva, mel
lemhvilke Træ
et med Slan
gen var an
bragt.
Her
fandtes ogsaa
adskillige Dy-
reskeletter, og
det er værd
at fremhæve, at Simon Pauli viste særlig Interesse for den
nordiske Fauna og i et Program af 1644 udtalte Haab om,
at Skeletter og udstoppede Dyr fra Norge, Island, Grønland og
andre til den danske Stat henhørende Lande efterhaandem kunde
blive samlede her. Forskellige Steder i Bygningen og enkelte
Skeletter vare efter Datidens Skik betegnede med latinske Vers;
saaledes læstes over Indgangen „Her ser Du Vandringsmand, enten
Ben eller sønderdelte Legemer; her løser og forener Kunsten Na
turens Værk“. I et af de tilstødende Værelser stod et af Chr. IV
skænket Sangværk eller Positiv, livis Toner skildres som smukke,
og som „kunde lyde og spille af sig selv“, naar det var optrukket.
F o t. E lfelt.
St. Peders Kirke (Petri Kirke) set fra Præsteboligen i Larsleistræde mod Nørregade;
i Baggrunden tilhøjre St. Pederstræ de og Frue K irke. B ette P arti er altsaa Genbo til P artiet øverst paa forrige Side.
218