S_FørOgNu

varme Beundrere af Videnskaberne. Det er ikke her Stedet at

komme ind paa de Forandringer, der indførtes i det akademiske

Studium, Oprettelsen af nye Peofessorater, Indførelse af Eksa

miner o. 1.; her skal kun mindes om de omfattende Byggefore

tagender, der foretoges til Fremme for Universitetsstudierne eller

til Gavn for Studenterne. Allerede under Kongens Mindreaarighed

havde Regeringsraaderne gjort Skridt til at realisere et af Fre

derik den anden paa Universitetets Grund paabegyndt Byggefore

tagende, nemlig en Bopæl for de hundrede Studenter, der under

holdtes af Kommunitetet, men skønt der blev indsamlet ret

betydelige Pengesummer og Materialer, havde Sagen ingen Frem

gang. Først i Aaret 1600 tog man fat for Alvor: Kirkerne i Sjæl

land, Skanne, Lolland, Falster og Møen maatte afgive en Del af

deres Pengebeholdninger til Byggearbejdet, og den 26de Juni 1601

kunde Universitetets Rektor, Dr. Niels Krag, indvi det saakaldte

ny Kollegium

i Kongens og

en Del af Rigs-

raadets Nær

værelse. Kolle

giet, der laa

paa den Plads,

som nu indta

ges af Univer

sitetets Sani

tetssal,fik imid

lertid en gan

ske anden An

vendelse, end

man fra først

af havde tænkt;

istedetfor

blive en Stu

denterbolig,

indrettedes det

til

Forelæs

ningssale eller

Auditorier, for

hvilke der var

stor Trang.

IModsætning

til de øvrige

gamle og til

dels forfaldne

Bygninger,

hvoraf Studie*

gaarden

be

stod, var det

nye Kollegium

et anseligt

Stenhus paa to

Etager, opført

i nederlandsk

Renaissance

stil

som saa

mange andre

Christian

den

Fjerdes

Bygninger og

prydet med et

Trappetaarn

med Spir midt

for Gaardfaca-

den. Foroven

var et stort

Auditorium,

med to Kathe-

dre, Bænk for

Tilhørere og

hver Ende af

Salen en af

lukket

Stol

med Vinduer,

bestemte for

Kongen

Kantslerne,

naar de vilde

overvære de akademiske Øvelser. I denne med panelede Vægge og

tavlet Loft udstyrede Sal stod et højt grønt Skab, „hvilket oplades

og staar aabent, naar Medici disputere, eller der er Phomotion-

derudi erab se for Alleog Enhver et Skeleton,

som er et gan

ske Menneske med sine Lemmer og Ben (uden Kjød og Hud)

alle Benene med Messingtraad sammennettet og fastgjort, staaen-

des ret over Enden med en Spade udi Haanden“.

Dette Skelet blev senere flyttet til det anatomiske Theater. I et

tilstødende Rum var Tyge Brahes Himmelglobus en Tidlang op

stillet, inden den flyttedes til Rundetaarn. I nederste Etage var

ligeledes et Auditorium med to Kathedre og Bænke, og i et Væ

relse ved Siden det kunstige „Automaton“ eller Sejrværk fra

Chr. III’s‘Tid, som den russiskeCzar havde havde afvist som

Hekseri og i 1608 blev skænketUniversitetet af Kongen. Det

blev en Tidlang passet og vedligeholdt omhyggeligt, men længe

før dets ende

lige Undergang

i 1728, var det

ved

Vanrøgt

blevet aldeles

ubrugeligt. Al

lerede i 1646

siger Kongen,

at Sejrværket

var yderst for

sømt. „Jeg er

vis paa — skri

ver han — at

det ikke haver

været opdra

gen, siden jeg

gav det til Uni

versitetet, som

er langt over

tredive Aar si

den,

uanset

samme Værk

kan gaa Aar

og Dag. Det

samme kan og-

saa lege Psal-

mer, som mu

ligt de godt

Folk

intet

skjetter meget

om at høre“.

Det nye Kol

legium danne

de Universite

tets

østlige

Længe,

den

nordlige bestod

af den gamle

Konsistorie-

bygning og en

tilstødende

Professorbolig.

I Konsistorii-

Hus afholdt det

akademiske

Senat sine re

gelmæssige

Forsamlinger

og drøftede al

le de forskel

lige Sager, der

henlaa under

Konstitoriets

Kompetence,og

her holdtes fra

Juni 1681 den

saakaldte Tam-

perret, i hvil

ken alle sjæl

landske Ægte

skabssager blev

undersøgte og

e,LLe,n,

Det k gl. B ib lioth ek .

St. Peders Kirke (Petri K irke), Hj. ai N ørregade o g St. Pederstræ de,

BSBvues første Gang 1304, m en er v istn o k en D el ældre; den var i B egyndelsen en lille , nan selig K irke, m aaske A nneks

til Frue K irke, K irken ødelagdes ved Branden 1386, blev snart genopbygget og tik m aaske ved denne L ejlighed et Taarn.

V ed D eform ationen tilfa ld t K irken K ongen og stod ubenyttet in d til den m idt i det 16. A arhundrede blev om dannet til

G jetkus o: K anon- og K lokkestøberi (i h vilk en T id Taarnet ram tes af L ynet 1567). I 1586 skænkedo K ongen K irken til

Sognekirke for B yens tyske M enighed. K irken, som herefter kaldtes S t. P e t r i K ir k e , blev istan d sat 1585—89 a f H a n s

b t e e n w m k e l d. ældre. Chr. IV lod Taarnet om bygge og forhøje m ed et 120 F od højt Spir, fuld ført 1609. D a den tvske

M enighed var vokset stæ rkt ved Indvandringen under Trediveaarskrigen, udvidede Chr. IV K irken i 1625 m ed to K ors

fløje, en m od Syd

og en m od N ord; 1630 fik K irken sin første K lokke og snart efter kom der tre til. I1630erne fandt

store O m bygninger

Sted, og et Orgel fra K ronborg opsattes i K irken; 1655 Bkæukede Frederik I II denen P ræ stebolig

paa Nørregade, nuvæ rende N r. 21. For E nden af Nordfløjen var der 1648 opført et G ravkapel m ed 36 G ravkældere, som i

1658—59 forlæ ngedes m od V est til den nuvæ rende sydlige Indgangsdør (det nye K apel) og i 1681— 83 fortsattes endnu læ n

gere m od V est m ed to Sidekapeller m od N ord, som indeslutter den saakaldte U rtegaard. K irken fik en nv U dvidelse

1691. V ed Branden i 1728 ødelagåes ogsaa denne K irke; M urene blev dog stnaende, og i 1730 var K irken atter under Tag

T aarnet, som skulde forhøjes 28 F od , var dog ikke færdigt., da K irken i 1731 blev ind viet, og i Stedet for Spir opsattes

n«

paa H elIlS aands'Klrkel1 (®om B illed et viser). Sit nuvæ rende høje Spir fik K irken 1756—57, det kostede

20,000 K d l., hvoraf K ongen gav de 12,000; det tæ kkedes m ed K obber. Ved Bom bardem entet 1807 led K irken og K apel

lerne m eget, kun Taarn og Spir blev uskadte. Først 1815 toges der fat paa Istandsæ ttelsen, som kostede 54,000 K dl.

K irken indviedes 14. Ju li 1816, den m aatte i 1864 repareres (32,564 Kdl). Præ steboligen paa Nørregade brændte 1807, og

M enigheden opførte paa K irkepladsen paa H j. af St. Pederstræ de og Larsleistræ de en ny Præ stebolig, som tilhører M enig

heden. K irken ejer sig selv og staar under et af K ongen udnæ vnt Patronat.

216