S_FørOgNu

bliver nede. Jeg sveder ligefrem af Spænding og Aandsnærvæ

relse. Men ét er sikkert: Uden min Ringheds hurtige Indgriben

i Maskineriet, var Christian den Niende hin Aften uvægerligt

kommet til at debutere paa Folketeatrets Scene. Man udmale

sig Virkningen! Hvorledes ellers Téte-å-téten mellem Kongen og

Professoren forløb, melder Historien ikke noget om. Den varede

kun nogle faa Sekunder. Begge Parter var sandsynligvis lige for-

bausede . . . Sandsynligvis erfarede Kong Christian aldrig, hvor

nær han havde været ved at debutere“. —

Olaf Poulsens Parodikomedie „Robert og Signe“, hvori teater

lystne Studenter omkring 1879 svælgede paa Hofteatret, blev og-

saa en enkelt Gang (3. April 1880) opført paa Folketeatret i For-

optiæden af Skuespillere til Sjeldenhederne i det sammenspillede

Ensemble. Under Lange agerede den i Slesvig (Aabenraa) fødte,

navnlig i Sverrig og Tyskland virkende Sensationsprimadonna

R o sa lind e Thomsen (Magda von Dolcke) ti Gange i „Et Vajsen-

husbarn og i „En lille Hex“, men medens Watt var Direktør,

optraadte ingen Gæster. Derimod begyndte Teatret at staa aabent

for Turnéer fra andre Lande. Fremmede Selskaber — R istor i,

Sarah Bernhard to g Coquelin — havde hidtil benyttet det kgl.

Teaters Scene, men August L indbergs Turné fandt Vej til

Publikum fra Teatret paa Nørregade. Den 10. Febr. 1883 opførte

han med sit Selskab „Hamlet“, der ikke var spillet siden de be

rømte Høedt-Aftener i Halvtredserne. Maaske bidrog hans Frem-

M. V. Brun,

Robert Watt.

D irektør 1873—76.

Direktør 1876—84.

bindelse med „Eventyr paa Fodrejsen“ til Fordel for fhv. kgl.

Skuespillerinde Fru S ch iem ann , og den 5. Maj 1882 samlede

den ældre V ilh e lm W ie h e sine Venner og Beundrere til en

Aftenunderholdning, som havde Vemodets Skær over sig, fordi

det var utvivlsomt, at det Ønske, han syg og nedbrudt udtalte i

Plougs Epilog:

„Nu haaber nye Kræfter jeg at vinde

for i mit vante Kald at gi’e dem hen“,

aldrig vilde gaa i Opfyldelse. Det blev sidste Gang, denne

store Skuespiller talte fra en Scene; halvandet Aar senere døde

han. Den 3. Marts .1883 gav Skuespillerforeningen en Forestilling,

som var ejendommelig derved, at Kunstnere fra forskellige Teatre

med P e te r Schram og O la f P ou lsen i Spidsen samvirkede

til et fælles Formaal, nemlig det, at skaffe Penge til Standens

unge Forening. Dengang var det enestaaende, at se fungerende

kongelige Skuespillere optræde udenfor Scenen paa Kongens Ny

torv— -—hvor anderledes nu! Ejendommelig, omend paa en ganske

anden Maade, var ogsaa den Forestilling, som historisk-filologisk

Samfund gav den 14. April 1883. Under Instruktion af Otto

Z inck opførte latinkyndige Studerende Plautus’ 200 Aar før

Kristus skrevne Komedie „Miles gloriosus“ i selve Grundsproget.

„Den stortalende Soldat“ danner Forbilledet til Holbergs „Jacob

v. Tyboe“, og til yderligere Forstaaelse af Indholdet havde Dr.

Chr. J ø rg en sen forfattet en Vejledning for mindre lærde Til

skuere, medens Komediens Tekst var forkortet og tillempet af

Professor Dr. U ssin g . Ved Kostymeringen medvirkede P ietro

Krohn. Rollerne var saaledes fordelt:

Pyrgopolinlces, K rigshøvding. . . [Overbibliotekar] H. O. Lange.

Artotrogus, S n y lte g æ s t................. [Prof. v. Univ. Dr.] Dines Andersen.

Palaestrio, S la v e................................ [Prof. v. Univ. Dr.] Vilh. Andersen.

Sceledrus, S la v e ................................ [Prof. v. Univ. Dr.] Chr. Blinkenberg.

Periplecom enus, gammel Borger [cand. mag.] Mozart Cohn.

P leusicles, ung Borger fra Athen ]Borgmester] C. Zahlmann.

Philocom asium , hans Elskede .. [stud. philol.] Chr. Wilster.

Acroteleutium , H etæ re.................... [Dr. phil.] Martin Goldschmidt.

Milphidippa, T jen estep ig e

[Prof. v. Univ. Dr.] Dines Andersen.

Cario, K o k ............................................ [stud. jur.] Andersen.

En T jen ested ren g......................

[Prof. v. Univ. Dr.] J. P. Bang.

I 1878 havde Studenter paa Hofteatret opført Forbilledet til

Holbergs „Abracadabra“, nemlig Plautus’ „Mostellaria“ („Spøgelset )

med Bistand af Zinck, og det var Erindringen om denne Dilletant-

forestilling, der ved Holbergjubilæet i 1884 bevægede ham til i

dansk Bearbejdelse at optage Stykket paa Folketeatrets Reper

toire, ligesom Dagmarteatrets Opførelse i 1891 af „Miles gloriosus

under Titlen „Praleren“ var en Følge af Studenterforestillingen

paa Folketeatret i 1883. Det skyldtes altsaa historisk-filologisk

Samfunds Initiativ, at ogsaa det almindelige Publikum fik Kend

skab til den gamle latinske Digters Komik.

I Watts Periode havde Teatret ligesom i Langes Tid nu og da frem

med musikalsk Assistance. De verdensberømte Kunstnere, Violin

virtuosen P a b lo de S a ra sa te og Pianisten Joseph W ieniaw-

sky har begge spillet paa Folketeatret, men derimod hørte Gæste-

Severin Abraham s,

D irektør 1884—1900.

stilling til, at Emil Poulsen omsider bestemte sig til at spille

Rollen, i hvert Fald var den svenske Skuespiller fra den Aften

et Navn i Kjøbenhavn. Allerede i Maj kom han igen og opførte

„Den hvita Halsduken“, men sit store Slag slog han, da han ti

Gange fra den 28. August 1883 vovede at opføre „Gengangere“,

som det kgl. Teaters Censor, Erik Bøgh; nylig havde kasseret med

en Beklagelse af, at Henrik Ibsen spildte sin Begavelse paa et

saa umoralsk Emne. Mange Teaterinteresserede vil endnu mindes

disse rystende Aftener. August Lindberg fandt med sin moderne,

nervøse Spillemaade natursande Udtryk for Osvalds Lidelser. Nav

nene paa de Skuespillere, der vovede „Gengangere“-Forsøget og

førte det til Sejr gennem Norden, var:

Fru A lv in g ..........................

Fru

Winter Hjelm.

O svald ........................................ Hr. August Lindberg

Pastor M anders...................... Hr. G. Ranft.

Snedker E n gstran d .............. Hr. Axelson

Regine E n gstran d ................. Frk. Rustan.

Svensk Skuespilkunst kom nu paa Mode i Kjøbenhavn. Lind

berg, som kun var omrejsende Provinsteaterdirektør, banede mor

somt nok Vejen for det Stockholmske „Kungl. dramatiska Thea-

terns“ Personale, som fra den 3.—11. Juni 1884 opførte 6 Fore

stillinger („Odette“; „Plet“; „Fyrstinde Gogøl“ m. fl.); blandt de

Spillende var Gustaf Fredrik son, N ils Personne og Frk.

B jorkegren. Inden Aaret var omme, just da Abrahams afløste

Watt, gav Folketeatret fra den 24.—28. August 1884 Plads for

endnu et interessant Gæstespil, idet Madame Judic, en Mester i

Antydningens Pikanteri, med sit Selskab opførte „Niniche“, „Lili“

og „Frk. Nitouche“, som var skrevet for hende. Kort efter

kreerede den danske Judic, Fru Oda N ielsen , Rollen paa Dag-

marteatret.

1884— 1900.

Med Johannes Henrik S everin Abrahams rykkede A k a 

demikeren ind i Folketeatrets Direktørkontor. Han var i Mod

sætning til sine Forgængere et Produkt af Slægtskultur, udmærket

Opdragelse, boglig Dannelse og ejede charmerende Egenskaber,

et indtagende Væsen og selskabelige Talenter. Han fødtes den

28. Juli 1843 i et gæstfrit og lykkeligt Hjem, hvor Faderen,

den franskkyndige Professor, Notarius publicus N. C. L. Abra

ham s, samlede alt, hvad der af fransk mon de kom til Kjøben

havn. 1 1862 blev Severin Abrahams Student. Nogle Aar studerede

han Statsvidenskab, men gav omsider efter for Skuespillerlysten, som

havde levet i ham fra Barndommen og givet sig Udslag i adskil

lige Skole- og Studenterkomedier. Debuten fandt Sted paa det

kgl. Teater den 20. Maj 1868, men Rollen, Ridder Albert Ebbesen

i „Elverhøj“, var ganske misvisende for hans Evner. En davæ

rende Kritiker bemærkede privat: „Jeg fik mindre Indtryk af en

Yngling fra Middelalderen end af cand. phil. Abrahams paa Stu

denterkarneval“. Hans bløde Sangstemme og Evne til at fore

drage smeltende Romancer havde dog vundet den Stormagt, som hed

Sceneinstruktør Johanne Lu ise H eiberg; men hendes sceni„Dør og N u “. 4. A arg. N r. 11.

245