19 / 407
O R I E N T E R I N G
O M
T R Æ
S O M
N A T U R P R O D U K T
O G
M A T E R I A L E
HVAD S LAGS TRÆ ER DET?
Der er over 5000 træarter, som udnyttes til gavn
træ, og hver art har sit botaniske dobbeltnavn efter den
såkaldte binære nomenklatur, som den svenske natur
forsker Linné indlagde sig stor fortjeneste ved at ind
føre for ca. 200 år siden, hvorefter arterne bærer 2
navne, et
slægtsnavn,
som er fælles for alle arter i
vedkommende slægt, og et
specifik t artsnavn
(be
stående af et enkelt ord, evt. 2 ved bindestreg for
bundne).
Den botaniske bestemmelse bygger på faktorer
som: Træets helhedsindtryk, stammeformen, kronens
form, grenstillingen, barken, bladene, nålene, frug
terne, knopperne og blomsterne, frøene og endvidere
trælegemets anatomiske bygning.
Der er tre måder at bestemme veddet af en træsort
på:
1) Betragtning med det blotte øje, baseret på prak
tisk erfaring. Helhedsindtryk af kævle eller opskå
ret træ ved hjælp af farve, tegning, struktur, lugt,
glans, årringenes form, tværsnittet, kerne og splint,
bark og træets vægtfylde.
2) De træanatomiske kendetegn, som man finder
frem til ved betragtning af tynde snit af veddet
under mikroskop. Spånerne kan være høvlet eller
snittet ud af træet, men ved hårde, evt. kiselhol-
dige træsorter fremstilles de ved »slibning«. På
laboratorierne anvendes også gennemlysning af
disse snit.
3) Den kemiske analyse af karakteristisk celleind
hold eller røntgenologiske undersøgelser af disse
fremmede stoffer eller af celleopbygningen.
Og hvad er så træ - som ved betragtet?
Der er følgende »grupper«:
Nøgenfrøede
(G ymnospermae)
I reglen koglebærende, for det meste
stedsegrønne; bladene: Skæl-, nåle- eller
linieformede; frø: Nøgne. En hovedklas
se under »nøgenfrøede« er nåletræerne
(Coniferae).
Kaldes: Blødttræ.
Fig. 1. En femtedel af jordens råstofforbrug leveres af - træet.
Dækfrøede
(Angiospermae)
Frøplanter, hvis frø er indesluttede i
lukkede frugtblade. Kaldes: Hårdttræ.
Herunder hører 2 klasser:
1. Tokimbladede (
D icotyledon ea e
).
Frøene spirer med 2 kimblade. Bla
dene er løvblade med fjer - og hånd
formede nerver. Karstrengene er
ordnet regelmæssigt i kredse og
danner hos træagtige planter de så
kaldte årringe (vækstringe), der vi
ser sig på et tværsnit. Herunder hø
rer alle løvtræer, på nær palmerne.
2
17