2. Enkimbladede (
Monocotyledon ea e
)
Frøene spirer med ét kimblad. Bla
dene, som er løvblade, er gerne hel-
randede og lige- eller buenervede.
Herunder hører af træarter: Pal
merne og bambus, som i virkelig
heden nærmest er kæmpegræs uden
væsentlig betydning som gavntræ.
Karstrengene ligger uregelmæssigt
spredt uden at danne årringe.
Hårdttræ? Ja, men findes der Hårdttræ, som er blø
dere end Blødttræ? Det er rigtigt, men international
terminologi hæfter disse navne på henholdsvis løv
træ og nåletræ uden hensyn til hårdheden som sådan,
og de har vundet hævd.
Hvad forstår man ved:
1) Celler: Enheder, der bygger træet op (mindste
biologiske enheder, hvoraf dyrs og planters lege
mer opbygges. Cellerne består af cellulose, der er
stoffet i cellevæggene, og lignin-stoffet, der gør
planteceller træagtige. Protoplasma er fællesnavn
for de levende bestanddele i cellen (cytoplasma,
cellekerne, plastider), og udgøres hovedsagelig af
æggehvidestoffer af indviklet kemisk sammen
sætning.
2) Parenkymceller: Levende, ikke tilspidsede celler.
3) Trakeider: Vandrørsceller (vigtigst hos nåletræer).
4) Kambium: Dannelseslag.
5) Organiske stoffer: Levende stoffer.
6) Uorganiske: Døde, mineralske stoffer.
FORM OG OPBYGNING
Vi forstår ved træ - rod, stamme, grene, krone
(blade) - et levende væsen, der består af organiske
forbindelser. Veddet er bygget op af celler, der i
begyndelsen består af cellulose, men efterhånden om
dannes de til lignin ved samarbejde med fremmede
stoffer.
Veddet indeholder foruden en vis mængde vand,
lignin (styrkevævet) og cellulose, reservenæringsstof
ferne: Stivelse, sukker, dekstrin og æggehvidestoffer,
samt garvestof, harpiks, flygtige olier, gummi, farve
stoffer og mineralske salte som: Kali, kalk, kisel, mag-
nesia, svovl, natron, fosforsyre o. a. Disse salte udgør
asken, som bliver tilbage, når træet forbrænder. Des
uden finder man i ved: Fedt, kamfer, kautsjuk og
guttaperka.
Cellulosen er mere holdbar end ligninen, der med
tiden bliver mørkere med smuldrende tendens.
FORHOLDET TIL VAND. SVIND OG
UDVIDELSE
Omtrent halvdelen af det vand, der findes i ny-
fældet træ, er flydende og forekommer i cellernes hul
rum, medens resten
antages at være tilstede
som hygroskopisk vand. Vandet, der er så nødvendigt
for træets liv, transporterer næringsstofferne med sig
op fra rødderne og har desuden stor indflydelse på
både træets og veddets elasticitet. Det er også vand
indholdet, der er årsag til, at savet træ kaster sig og
svinder; for at undgå dette, skal det overflødige vand
bort: Træet må tørres før brugen. De meget betydelige
ulemper, der forårsages af svind og udvidelse, imøde
gås ved sagkyndig behandling under opskæring og
lagring.
Over fibermætningspunktet forekommer der ingen
volumenændringer af træet. Hvis det tørrer under
dette punkt (25-30 °/o fugtighedsindhold), fordamper
det hygroskopiske vand, cellevæggene nærmer sig hin-
Fig. 3. Veddets svind efter opsavning af en træstamme.
2
*
19-