Previous Page  21 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 407 Next Page
Page Background

2. Enkimbladede (

Monocotyledon ea e

)

Frøene spirer med ét kimblad. Bla­

dene, som er løvblade, er gerne hel-

randede og lige- eller buenervede.

Herunder hører af træarter: Pal­

merne og bambus, som i virkelig­

heden nærmest er kæmpegræs uden

væsentlig betydning som gavntræ.

Karstrengene ligger uregelmæssigt

spredt uden at danne årringe.

Hårdttræ? Ja, men findes der Hårdttræ, som er blø­

dere end Blødttræ? Det er rigtigt, men international

terminologi hæfter disse navne på henholdsvis løv­

træ og nåletræ uden hensyn til hårdheden som sådan,

og de har vundet hævd.

Hvad forstår man ved:

1) Celler: Enheder, der bygger træet op (mindste

biologiske enheder, hvoraf dyrs og planters lege­

mer opbygges. Cellerne består af cellulose, der er

stoffet i cellevæggene, og lignin-stoffet, der gør

planteceller træagtige. Protoplasma er fællesnavn

for de levende bestanddele i cellen (cytoplasma,

cellekerne, plastider), og udgøres hovedsagelig af

æggehvidestoffer af indviklet kemisk sammen­

sætning.

2) Parenkymceller: Levende, ikke tilspidsede celler.

3) Trakeider: Vandrørsceller (vigtigst hos nåletræer).

4) Kambium: Dannelseslag.

5) Organiske stoffer: Levende stoffer.

6) Uorganiske: Døde, mineralske stoffer.

FORM OG OPBYGNING

Vi forstår ved træ - rod, stamme, grene, krone

(blade) - et levende væsen, der består af organiske

forbindelser. Veddet er bygget op af celler, der i

begyndelsen består af cellulose, men efterhånden om­

dannes de til lignin ved samarbejde med fremmede

stoffer.

Veddet indeholder foruden en vis mængde vand,

lignin (styrkevævet) og cellulose, reservenæringsstof­

ferne: Stivelse, sukker, dekstrin og æggehvidestoffer,

samt garvestof, harpiks, flygtige olier, gummi, farve­

stoffer og mineralske salte som: Kali, kalk, kisel, mag-

nesia, svovl, natron, fosforsyre o. a. Disse salte udgør

asken, som bliver tilbage, når træet forbrænder. Des­

uden finder man i ved: Fedt, kamfer, kautsjuk og

guttaperka.

Cellulosen er mere holdbar end ligninen, der med

tiden bliver mørkere med smuldrende tendens.

FORHOLDET TIL VAND. SVIND OG

UDVIDELSE

Omtrent halvdelen af det vand, der findes i ny-

fældet træ, er flydende og forekommer i cellernes hul­

rum, medens resten

antages at være tilstede

som hygroskopisk vand. Vandet, der er så nødvendigt

for træets liv, transporterer næringsstofferne med sig

op fra rødderne og har desuden stor indflydelse på

både træets og veddets elasticitet. Det er også vand­

indholdet, der er årsag til, at savet træ kaster sig og

svinder; for at undgå dette, skal det overflødige vand

bort: Træet må tørres før brugen. De meget betydelige

ulemper, der forårsages af svind og udvidelse, imøde­

gås ved sagkyndig behandling under opskæring og

lagring.

Over fibermætningspunktet forekommer der ingen

volumenændringer af træet. Hvis det tørrer under

dette punkt (25-30 °/o fugtighedsindhold), fordamper

det hygroskopiske vand, cellevæggene nærmer sig hin-

Fig. 3. Veddets svind efter opsavning af en træstamme.

2

*

19-