25 / 407
Træet, kemisk set:
Ca. 50 % kulstof, 44 °/o ilt, 6 °/o brint, og da disse
tal er omtrentlige, er der plads til en portion aske
substans fra 0,1-1,5 °/o.
Cellulosen udgør ca. 50 % af træ, resten især hemi-
cellulose, lignin, samt gummi, harpiks m. m. i
mængdeforhold, der afhænger af træsorten, og som,
som tidligere sagt, giver denne sin særlige karakter
(Teak: præserverende olie. Fyr: terpentin. Eg: garve
syre osv.). Træstof = lignin er et kulhydratisk stof,
der findes i større mængde i planters cellevægge, men
først dannes på et senere tidspunkt af cellernes liv og
gør planten træagtig. Det er hårdt og modstands
dygtigt og udgør ca. 30 % af træ.
Sådan kan man gøre træ op. Men sådan kunne
man også gøre mennesket op. En vis viden om tingen
må man have, men samtidig ikke glemme, at træ og
menneske er ikke bare stof - det er også liv.
NOGLE SPØRGSMÅL OG SVAR
Det er sagt så ofte, at træ har individuelle sær
præg, men det ville måske være rigtigere, når man
taler om træ som materiale, at kalde dets egenskaber
for anisotrope i stedet for individuelle. Det befyder,
at træet besidder forskellige fysiske egenskaber i for
skellige retninger, i modsætning til isotrope materialer,
der har samme egenskaber i alle retninger.
Mens man således med beton og stål arbejder med
en sikkerhedsmargin på 2 -4 gange den fastsatte
maksimale belastning, har man for træs vedkommende
måttet gå så højt som til 5-9 gange »sikkerheden«.
Hvilke forhold påvirker nu brudstyrken?
Fibrenes styrke forringes gradvist under påvirkning,
fordi der er tale om plantefibre, som ikke er absolut
stive.
Vandet.
Ved fibermætningspunktet (ca. 25 °/o
vand) er styrken mindst, ved tørhed på omkring 6 °/o
størst.
Vægten.
Jo større vægtfylden er for det lufttørrede
træ, jo større er også styrken, såfremt den højere
vægt da ikke skyldes celleindhold af tunge fyldestof
fer, der ingen betydning har for veddets styrkeegen
skaber. F. eks. giver harpiks ikke styrke.
Knaster
nedsætter først og fremmest trækfastheden
således, at et knastet stykke træ styrkemæssigt må
bedømmes helt anderledes end et stykke rent træ.
Knaster og krumme fibre i træ kræver større dimen
sioner anvendt.
Hvorledes er styrken på den ene eller den anden led
af træet?
Hvis man vænner sig til at betragte træmaterialet
som sammenbundtede rør, vil man umiddelbart for
stå, hvorledes »værdierne« forholder sig til tryk, træk,
bøjning, slid osv.
Hvad har indflydelse på trykstyrken parallelt med
fibrene?
Vandindholdet.
Trykstyrken går ca. 5 °/o ned for
hver 1 % fugtigheden øges fra ovntørt til fibermættet
træ.
Årringsbredden.
I løvtræ øges styrken noget med
tiltagende ringbredde. I nåle^æ derimod falder den
aksiale trykstyrke med øget årringsbredde (betydeligt
mere end den øges hos løvtræer).
Hvad har indflydelse på trykstyrken vinkelret på
fibrene?
Samme forhold som ovenfor (og sorten), men man
må straks slå fast, at styrkebelastningen vinkelret på
fibrene naturligvis giver lavere værdier, end når på
virkningerne sker parallelt med fibrene.
Marvstrålerne i løvtræ gør, at dette altid vil være
nåletræet overlegent i evnen til at tåle tryk. Marv
strålernes bånd stiver veddet i løvtræ af, mens det
meste nåletræ har meget tynde marvstråler, hvilket
også påvirker evnen til at tåle belastning.
Hvad påvirker trækfastheden?
Vandindhold, træsort og strukturens forløb, men
når træ-registeret indeholder nogle tal over træk
styrken, er det kun for at give et sammenlignings
grundlag, fordi træets største styrke ligger i fiber
retningen. Evnen til at »tåle træk« er imidlertid ikke
af megen betydning i praksis, da træ meget sjældent
vil blive udsat for rent træk, idet trækpåvirkningen
ophæves ved en samling, der »fordeler« belastningen,
giver den en anden retning.
Trækfastheden er sædvanligvis godt dobbelt så stor
som trykstyrken.
Og hvorledes forholder det sig med bøjningsstyrken
og forskydningsstyrken?
Førstnævnte ændrer sig efter vandindhold omtrent
i takt med trykstyrken, og værdien af bøjningsstyrken
afhænger således af den enkelte træsorts egenskaber
i henseende til at tåle tryk og træk.
23