Snedkerbogen

M i d d e l t u n g e t r æ s o r t e r :

x Ask

x Bøg

0 Ramin

- Myrte

Forgængelige.

L e t t e t r æ s o r t e r :

0 Antiaris

- Banak

- Ceiba

- V irola

x Hestekastanie

x Lind

x Poppel

0 Ilomba

M i d d e l t u n g e t r æ s o r t e r :

x Avodiré

x Birk

0 Celtis

x Ahorn

TRÆ OG B R AND F A RE

Stål, der populært betragtes som et brandsikkert

materiale, mister sin styrke, når en bestemt temperatur

opnås, vrider og udvider sig og bøjes efter en udvidel

seskoefficient af så stor kraft, at det bringer murene

til fald. Beton revner og sprænges ved moderat hede,

og det gør mursten også, mens nogle natursten endda

sprænges allerede ved forholdsvis ringe hede.

Intet materiale kan modstå ild ubegrænset, men

efter en brand finder man ofte, at store træbjælker

er let forkullede, og at murene står. Det skyldes, at

træ er en meget dårlig varmeleder, således at kun en

ringe del af brandheden når ind i træet og i mange

tilfælde er for ringe til at frigøre de brændbare gasser;

jo større dimensioner man anvender, jo ringere er

faren for gennembrænding, idet bl. a. trækullet virker

beskyttende.

Naturligvis må træ ikke komme direkte op ad ild

steder eller udsættes for flammer, hvilket byggeved

tægterne siger klart, men træ

en dårlig varmeleder,

det

må man slå fast, og derfor, som i spørgsmålet om

holdbarheden, er der synspunkter nok at tage op til

revision.

Hvis man spørger folk om, hvad de ville vælge til

bogholderikasser, f. eks. stål eller træ, med henblik på

beskyttelsen mod brand, siger langt de fleste uden at

tænke over spørgsmålet: Stål, og så er sandheden dog

den, at stålet evt. beskytter sig selv, men hvis heden

er stærk, forkuller alle papirer indeni. Trækassen

derimod beskytter sit indhold, lige til

den

er brændt

igennem, så man kan komme ud for at tage uskadte

papirer fra en ødelagt trækasse og en samling for

kullede stumper fra en ufortæret stålkasse.

Efter denne artikel vil man finde en liste over en

del træsorters naturlige modstandsdygtighed overfor

antændelse og gennembrænding, men der er meget

mindre forskel på de enkelte træsorters brændbarhed,

end man måske tror, og en faktor som dimensioner er

af afgørende betydning. Ligeledes forhindrer afrun

dede hjørner ofte antændelse. De tungeste træsorter

og de, der vanskeligt eller slet ikke lader sig impræg

nere, de homogene og tætte og de med kiselagtig

aflejring eller andet »tungt« celleindhold,

d e

har na

turlig modstandsdygtighed overfor ild.

Nåletræ har en kortere ulmetid end det meste løv

træ, men selv den hårdeste og tætteste træsort er

selvfølgelig ikke brandsikker. Det vil blot være rigtigt

at huske på, at totalt brandsikkert er næppe noget

materiale.

I handelen findes adskillige midler, som korrekt an

vendt kan beskytte både træ og andre materialer mod

brandfare gennem imprægnering med eller ved på-

strygning af præparaterne under forarbejdningen.

Den følgende (ufuldstændige) liste klassificerer

nogle træsorter med hensyn til deres antændelighed

og brændbarhed i grupperne:

Meget modstandsdygtige.

Modstandsdygtige.

Moderat modstandsdygtige.

Ringe modstandsdygtige.

Meget ringe modstandsdygtige.

Let antændelige.

Gruppeinddelingen hidrører fra fagbladet »Wood«,

Institute National du Bois og Forest Research Labora

tory.

x = almindeligvis på lager herhjemme

0 = lejlighedsvis på lager herhjemme

- = sjældne på lager herhjemme

Meget modstandsdygtige.

- Greenheart

x Yang

- K arri

- Jarrah

Mora

- Okan

Burma Padauk

_ Pyinkado

x Teak

Azobé

_ Tali

0 Afrikansk Padouk

_ Andiroba

_ Angélique

Hvorledes arter træsorterne sig overfor ild?