32 / 407
Fig. 13. Øverst: Overvokset frostrevner i eg.
Nederst: Overvokset frostrevner i gran.
tilsvarende årringe i stammen, og efterhånden som
grenene bliver tykkere, bliver knasterne stedse større
og danner derved kegleformede legemer med spidsen
vendt mod stammens centrum. Sådanne knaster kal
des levende eller faste. Når grenene dør, bliver der
som regel en kortere eller længere grenstump tilbage,
der ligeledes gradvis omsluttes og måske til sidst helt
indkapsles i stammen. Den herved opståede del af
knasten, der ikke længere har nogen forbindelse med
det omsluttende stammeved, benævnes som død eller
tør, se fig. 14 og 15. Knastdannelse forringer næsten
alle træets tekniske egenskaber, ikke alene som følge
af selve knasterne, men også fordi de forårsager for
styrrelser i det omgivende veds opbygning og regel
bundne forløb. Sidstnævnte forhold kan imidlertid
også forårsage en dekorativ struktur i træets snitfla
der, der forhøjer dets værdi til anvendelser, hvor denne
egenskab har særlig betydning. Knasternes størrelse,
form, farve og placering danner ofte et af hovedkri
terierne for træets kvalitetssortering. Vedrørende for
skellige knasttypers benævnelse i savskåret træ hen
vises til omstående svenske tabel, se også fig. 16.
Ved lokale ødelæggelser af det levende træs bark
og underliggende vækstlag (kambium) opstår der
fo r
styrrelser i årringsdannelsen.
Træet søger sædvanlig
vis at beskytte det af en sådan ødelæggelse blottede
ved mod udtørring og infektion gennem afsondring
af harpiks eller gummilignende stoffer. Fra det om
kring sårfladen liggende kambium dannes efterhånden
vedvæv, der valkagtigt skyder sig ind over såret, og,
hvis dette ikke er for stort, med tiden forener sig til
et sammenhængende vedlag, der indkapsler de af
sondrede stoffer og barkrester. Disse såkaldte
bark-
lagsdannelser
medfører værdiforringelser i samtlige
træets anvendelsesformål.
Fig. 15. Øverst: Fast knast. Nederst: Løs knast.
Fig. 14. Snit gennem en overvokset knast i en stamme.
30