36 / 407
Fig.
kræver som regel et højt fugtighedsindhold i veddet,
hvilket indebærer, at de dør, når træet fældes. Selvom
angrebet herved standses, inden der er sket væsentlig
skade på veddets styrkeegenskaber, er det ikke ufarligt
for træets senere anvendelse, da der er skabt grobund
for angreb af andre svampearter, der ikke kan angribe
sundt træ. Af de svampe under denne kategori, der
har størst økonomisk betydning, skal nævnes
rod
fordæ rveren
(.Fomes annosus
) også kaldet
Trametes,
se fig. 17, Fyrrens poresvamp
(Fomes pini),
se fig.
18, og
honningsvampen (Armillaria mellia).
De an
griber alle hovedsagelig nåletræsarterne.
Blandt
lager- o g bygn ingssvampen e
må i første
række nævnes
hussvampen (Merulius lacrymans),
der
er langt den farligste svampeart indenfor denne kate
gori. På et indledende stadium af denne svamps
vækst kræver den et vist fugtighedsindhold i veddet,
eller at dette tidligere har været angrebet af andre
svampe. Men når svampemyceliet først har udviklet
sig, danner det selv vand ved nedbrydning af celle
vævet og kan som følge heraf brede sig til helt sundt
Fig. 18. Fyrrens poresvamp
(Fomes pini).
Fig. 19. Ftussvamp
(Merulius lacrymans)
udviklet på
undersiden af et gulvbræt.
(Efter F. Kollman, foto A . Rabanus).
nævnte. Den træffes hyppigst i træværk i fugtige kæl
dere, drivhuse, mistbænke o. lign.
Den gule tømmersvamp (Coniophora cerebella)
også kaldet
kældersvampen,
se fig. 20, stiller lige
ledes relativt høje krav til veddets fugtighed, men tri
ves under betydeligt lavere temperaturer end sidst
nævnte. Myceliet er i begyndelsen hvidt, men bliver
hurtigt skiddengult eller gråt. Mulden er temmelig
mørkfarvet med i hovedsagen paralleltløbende
skrumperevner. Denne svamp er utvivlsomt langt
den hyppigste af alle bygningssvampe og forekom
mer også almindeligt på fugtigt henliggende gavntræ
på lagerpladser.
Viftesvampen
(Paxillus acheruntius
) også kaldet
grub esvampen
stiller meget høje krav til veddets fug
tighedsindhold. Overflademyceliet danner en tynd,
17. Rodfordærveren
(Fomes annosus),
også kaldet
Trametes,
på gran.
og tørt træ selv under temmelig lave temperaturer. De
gunstigste vækstbetingelser findes, hvor veddet ikke er
udsat for luftcirkulation, f. eks. på undersiden af gulv
brædder, bag paneler og lign. steder. Myceliet danner
her en vatagtig beklædning, der i begyndelsen er hvid
lig, men senere bliver noget grålig og til tider med et
rosa anstrøg, se fig. 19. Det angrebne ved henfalder
hurtigt i en temingformet brunmuld.
Den hvide tømmersvamp (Poria
el.
Polyporus va-
porarius),
se fig. 21a og b, minder både hvad angår
myceliets udseende som mulddannelsen meget om hus
svampen, men stiller større fordringer end denne såvel
til temperaturen som til veddets fugtighedsindhold,
hvilket gør svampen betydelig mindre farlig end først-
34