39 / 407
Fig. 24.
ud igen og herved danner cirkelrunde flyvehuller.
Gnavgangene er hos træbukken svagt ovale og tomme,
se fig. 22, medens de hos træhvepsen er cirkelrunde
og fyldt med boremel og ekskrementer, se fig. 23.
Da æglægningen ikke finder sted på opskårne eller
afbarkede effekter, ophører ødelæggelserne i disse,
når de fuldt udviklede insekter har forladt træet.
Hos visse arter
barkbiller
gnaver de fuldt udviklede
insekter gange i stående eller nyfældet træ og ind
fører heri en svampeart
(Ambrosia),
der ernærer sig
af vedcellerne omkring gnavgangene. Disse svampe
udgør føden for larverne, der i disse tilfælde ikke er
vedædende. Når træet efter opskæring udtørrer,
standser angrebet, idet ernæringssvampene og derfor
også larverne dør. Ødelæggelser af disse insektarter
er især hyppigt forekommende hos forskellige tropiske
træsorter, hvor antallet og størrelsen af gangene -
under betegnelserne »pinholes« og »shotholes« - ofte
er et af hovedkriterierne for de opskårne varers kva
litetssortering.
b.
Hos
violbukken (Callidium violaceum)
gnaver
larverne deres ernæringsgange i det inderste lag af
barken og det yderste lag af splinten, se fig. 24,
hvori der kan ses fine småstriber hidrørende fra lar
vernes kindbakker. Inden forpupningen graver lar
verne skråtliggende pupperør ind i veddet. Såvel disse
som ernæringsgangene er fyldt med boremel. Viol
bukkens udvikling tager normalt et par år, og den
kan forplante sig i opskåret træ, hvis dette blot har
tilstrækkelig barkkant, men angrebet ebber dog nor
malt ud i løbet af nogle få år. Flyvehullerne er ovale
med største diameter på ca. 4 mm.
Hos et stort antal
barkbillearter
gnaver de udvik
lede insekter korte, såkaldte modergange i de inderste
barklag og yderste lag af splinten. I disse gange læg
ges æggene, og de udklækkede larver gnaver ernæ
ringsgange ud til siderne, hvorved der fremkommer
mere eller mindre regelmæssigt formede gangsystemer,
se fig. 25, varierende hos de enkelte arter. Ligesom
hos violbukken gnaver larverne ofte dybereliggende
pupperør, og det er især disse, der er til gene for
træets senere anvendelse. De her nævnte barkbiller
indfinder sig næsten altid på uafbarkede skoveffekter,
hvorfor en hurtig afbarkning altid bør foretages, når
det er muligt.
c.
Husbukken (Hylotrupes bajulus),
se fig. 26,
er for nåletræs vedkommende det farligste skadedyr
for opskåret træ, hvilket dels skyldes, at den kan
ernære sig af fuldkommen tørt og barkfrit træ, og
dels at larverne omhyggeligt undgår at beskadige
træets overflade, hvorved tilstedeværelsen af et angreb
ikke vil være synligt i lang tid. Æglægningen foregår
helst i revner, men findes sådanne ikke, kan larverne
også gnave sig ind i veddet fra plane flader. Ernæ
ringsgange følger i hovedsagen træets længderetning
og er fyldt med tætpakket boremel og ekskrementer.
Larverne foretrækker splintved for kerneved, og hur
tigvokset træ for træ med smalle årringe, men øde
læggelsen kan, når træet ikke er alt for tørt, fort
sætte, indtil der så godt som intet andet er tilbage
37
Violbukkens
(Callidium violaceum)
gange.
Fig. 25. Bagsiden af dørindfatning med gange af barkbiller.