Snedkerbogen

Knasters benævnelser.

(Efter tabel i Tråindustriens Handbok)

Inddelingskriterier

Typebetegnelser

Form

Rundknast, ovalknast, bladfor

met knast, hornknast, hjørne

knast

Størrelse

Stor knast, middelstor knast, lille

knast, perleknast.

Vandris (fransk: kattepoter)

Placering

Kantside knast, bredside knast,

hjørneknast,

tværgående knast,

ikke tværgående knast.

Spredte knaster, gruppeknaster,

mustaschknaster

Vækst

Fastvokset eller levende knast,

tør eller død knast, knast med

barkrester

Mekanisk sammenhæng

med omgivende ved

Fast knast, løs knast

Tilstand

Frisk knast, svampeangrebet

knast, revnet knast, ikke revnet

knast

Farve

Lys knast, mørk knast, sort

knast.

Lyst knasthul, mørkt

knasthul, sort knasthul

Marvpletter

er en anden form for vækstfejl forår

saget af en ødelæggelse af kambiet. Skaderne, der i

snitflader på tværs af fiberretningen viser sig som små,

brune ovale pletter, men i længdesnit som striber,

skyldes et insekt, marvpletfluen, der i sit larvestadium

ernærer sig ved at gnave lange gange i træernes vækst

lag. Gangene tilstoppes hurtigt af et brunligt cellevæv,

og årringsdannelsen fortsættes uforstyrret. Marvplet

terne bevirker ikke nogen forringelse i træets styrke

egenskaber, men betragtes til tider som en skønheds

fejl.

Transporten af vand og næringsstoffer fra rødderne

til kronen er hos de fleste træsorter koncentreret til

et varierende antal af stammens yderste årringe,

»splinten«.

Efterhånden som der dannes nye årringe,

undergår cellevævet i de ældre en ændring bestående

i en oplagring af forskellige stoffer, dels i vedkarrenes

hulrum, og dels i selve cellevæggene. Denne såkaldte

kernedannelse, der ofte er ledsaget af en mere eller

mindre tydelig mørkfarvning, medfører i reglen en

forøgelse af kerneveddets styrkeegenskaber - her

under ikke mindst modstandsevnen overfor svampe-

og insektangreb - i forhold til splintveddets. Sidst

nævntes tilstedeværelse giver derfor hos adskillige træ

sorter anledning til reduktion i træets handelsmæssige

værdi.

I denne forbindelse må nævnes, at der - fortrinsvis

hos de træsorter, der ikke har nogen udpræget naturlig

kernedannelse - kan opstå mørkfarvninger i de indre

vedlag, der i udseende minder om en egentlig kerne

dannelse, men er af en anden karakter end denne.

En sådan

falsk kerne

kan være direkte forårsaget af

svampeangreb (rådkerne) eller af stærke kuldegrader

(frostkerne). Men den kan også, som tilfældet f. eks.

er med bøgens rådkerne, bestå i en mørkfarvning i

forbindelse med en tilstopning af veddets kar, porer

og marvstråler, der må opfattes som cellevævets reak

tion mod begyndende svampeangreb. Da de falske

kernedannelser ikke forhøjer veddets styrkeegenska

ber - med undtagelse af dets modstandsevne overfor

imprægnering - virker deres tilstedeværelse som regel

værdiforringende.

De omtalte vækstfejl kan ifølge deres naturgivne

karakter ikke i egentlig forstand bekæmpes. Derimod

kan man ved anvendelse af en hensigtsmæssig skov

dyrkningsteknik - herunder bl. a. ved valg af de træ

arter og -racer, der dyrkes på de forskellige lokali

teter, samt af hugstintensiteten på forskellige alders

trin - indenfor visse rammer influere på deres karak

ter og omfang.

TØRRINGSFEJL

Næst efter knaster er de mest almindeligt forekom

mende fejl i opskåret træ de såkaldte tørringsfejl, der

er forårsaget af, at veddet krymper, når dets fugtig-

hedsindhold bringes ned under et vist niveau (fiber

mætningspunktet). Krympningen kan fremkalde spæn

dinger i træeffekter, hvilke enten resulterer i, at

effekternes form ændres, eller at der sker brud. Først

nævnte viser sig i form af buede, bølgede eller vind

skæve flader, sidstnævnte som revnedannelser, hoved

sagelig parallelle med træets fiberretning. Årsagen

til nævnte spændinger kan dels ligge i, at udtørringen

ikke er lige langt fremskredet inden for de enkelte

dele af det pågældende træstykke, og dels i at veddet

er af uregelmæssig opbygning, jvf. det ovenfor anførte

vedrørende vækstfejl. I denne forbindelse skal oplyses,

at træfibrenes og vedcellernes form bevirker, at tør

ringssvindet ikke er lige stort i veddets forskellige

retninger. Det er således altid mindst parallelt med

fiberretningen, væsentlig større i radial og størst i

tangential retning på tværs af fibrene.

Som tidligere anført kan revnedannelser optræde

allerede i de levende træer. I sådanne tilfælde, samt

når opskårne varer hidrører fra stærkt kroget eller

vredvokset træ, er det umuligt helt at undgå tørrings

fejl. Disses omfang kan imidlertid i høj grad beherskes

ved anvendelse af en hensigtsmæssig opskærings-, tør

rings- og lagringsteknik.

SKADER FORÅRSAGET AF FREMMEDE

ORGANISMER

Såvel i levende tilstand som efter oparbejdning er

træ, i lighed med andre organiske stoffer, udsat for