38 / 407
Fig. 22. Træbukkens
(Monochammus sutor)
karakteristiske
svagt ovale gnavgange.
1. Ved en hurtig udbringning fra skoven og op
skæring samt ved anvendelse af en hensigtsmæssig
lagringsteknik må der drages omsorg for, at træets
fugtighedsindhold nedbringes, så hurtigt det er
muligt, uden at fremkalde tørringsfejl.
2. Der må føres en effektiv kontrol med, at alt træ,
der anvendes i byggeriet, er fuldkommen sundt
og tilstrækkelig tørt.
3. Der må anvendes en hensigtsmæssig byggemetode,
hvorved fugtighedsansamlinger i trækonstruktioner
undgås, og mulighed for træets fortsatte tørring
fremmes.
4. Hvor der i særlig grad er risiko for svampeangreb,
må træet imprægneres.
5. Såfremt svampeangreb i lagerbeholdninger eller
trækonstruktioner opdages, må der øjeblikkelig
træffes modforanstaltninger til udryddelse af
svampene.
B. Insekter.
Medens svampe som ovenfor anført kan volde ska
der på træ ved en art kemisk omdannelse heraf, er in
sekternes direkte skadevirkninger af mekanisk art,
bestående i gnavning af gange i veddet.
Insekter har en i store træk ensartet livscyklus.
Efter en relativt kortvarig tilværelse som bevingede
individer - biller, sommerfugle, hvepse m. v. - lægger
hunnerne æg, der efter nogen tid udklækkes til larver.
Larvestadiet, der er helliget ernæringsvirksomhed og
Fig. 23. Træhvepsens
(Sirex gigas)
gange.
ofte kan være langvarigt, efterfølges af en hvile
periode som puppe, hvorunder larverne omdannes
til de fuldt udviklede insekter. Hos de insektarter,
hvis larver lever i veddet, gnaver de fuldt udviklede
dyr sig ud af træet og danner herved de såkaldte flyve
huller. Hos nogle af de vedødelæggende insekter for
voldes skaderne ved larvernes ernæringsgnav, medens
det hos andre er de udviklede insekters gnav, der er
skyld i ødelæggelserne.
De vedødelæggende insekter kan inddeles i følgende
3 grupper, der dog ikke er skarpt afgrænsede:
a. Insekter, der angriber træ i skoven og siden følger
de opskårne varer i disses senere anvendelse. Til
denne gruppe hører bl. a. træbukken, træhvepsen
og visse arter af barkbiller.
b. Insekter, der angriber fældet træ, der endnu ikke
er afbarket samt opskåret træ med tilbagesid
dende barkrester. Til disse insekter hører bl. a.
violbukken og barkbiller.
c. Insekter, der altid vil kunne angribe opskåret
træ. Til disse, der er de farligste og vanskeligste
at bekæmpe, hører bl. a. husbukken, borebiller
og termitter.
a.
Træbukken (Monochammus sutor)
og
træ
h vep sen
(Sirex gigas
) holder fortrinsvis til i skovene,
hvor de lægger deres æg henholdsvis i barkrevner og
i vedkarrene i stående, men som regel syge eller
svækkede træer, eller i uafbarkede skoveffekter. Lar
verne gnaver gange i splintveddet, hvor de lever i
1-2 år, inden de som bevingede insekter graver sig
36