Previous Page  38 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 407 Next Page
Page Background

Fig. 22. Træbukkens

(Monochammus sutor)

karakteristiske

svagt ovale gnavgange.

1. Ved en hurtig udbringning fra skoven og op­

skæring samt ved anvendelse af en hensigtsmæssig

lagringsteknik må der drages omsorg for, at træets

fugtighedsindhold nedbringes, så hurtigt det er

muligt, uden at fremkalde tørringsfejl.

2. Der må føres en effektiv kontrol med, at alt træ,

der anvendes i byggeriet, er fuldkommen sundt

og tilstrækkelig tørt.

3. Der må anvendes en hensigtsmæssig byggemetode,

hvorved fugtighedsansamlinger i trækonstruktioner

undgås, og mulighed for træets fortsatte tørring

fremmes.

4. Hvor der i særlig grad er risiko for svampeangreb,

må træet imprægneres.

5. Såfremt svampeangreb i lagerbeholdninger eller

trækonstruktioner opdages, må der øjeblikkelig

træffes modforanstaltninger til udryddelse af

svampene.

B. Insekter.

Medens svampe som ovenfor anført kan volde ska­

der på træ ved en art kemisk omdannelse heraf, er in­

sekternes direkte skadevirkninger af mekanisk art,

bestående i gnavning af gange i veddet.

Insekter har en i store træk ensartet livscyklus.

Efter en relativt kortvarig tilværelse som bevingede

individer - biller, sommerfugle, hvepse m. v. - lægger

hunnerne æg, der efter nogen tid udklækkes til larver.

Larvestadiet, der er helliget ernæringsvirksomhed og

Fig. 23. Træhvepsens

(Sirex gigas)

gange.

ofte kan være langvarigt, efterfølges af en hvile­

periode som puppe, hvorunder larverne omdannes

til de fuldt udviklede insekter. Hos de insektarter,

hvis larver lever i veddet, gnaver de fuldt udviklede

dyr sig ud af træet og danner herved de såkaldte flyve­

huller. Hos nogle af de vedødelæggende insekter for­

voldes skaderne ved larvernes ernæringsgnav, medens

det hos andre er de udviklede insekters gnav, der er

skyld i ødelæggelserne.

De vedødelæggende insekter kan inddeles i følgende

3 grupper, der dog ikke er skarpt afgrænsede:

a. Insekter, der angriber træ i skoven og siden følger

de opskårne varer i disses senere anvendelse. Til

denne gruppe hører bl. a. træbukken, træhvepsen

og visse arter af barkbiller.

b. Insekter, der angriber fældet træ, der endnu ikke

er afbarket samt opskåret træ med tilbagesid­

dende barkrester. Til disse insekter hører bl. a.

violbukken og barkbiller.

c. Insekter, der altid vil kunne angribe opskåret

træ. Til disse, der er de farligste og vanskeligste

at bekæmpe, hører bl. a. husbukken, borebiller

og termitter.

a.

Træbukken (Monochammus sutor)

og

træ­

h vep sen

(Sirex gigas

) holder fortrinsvis til i skovene,

hvor de lægger deres æg henholdsvis i barkrevner og

i vedkarrene i stående, men som regel syge eller

svækkede træer, eller i uafbarkede skoveffekter. Lar­

verne gnaver gange i splintveddet, hvor de lever i

1-2 år, inden de som bevingede insekter graver sig

36