26 / 407
Træets forskydningsstyrke parallelt med marvens
forløb i veddet spiller en større rolle end trækstyrken.
Den udgør kun ca. 25 % af trykstyrken, men varierer
iøvrigt en del og er meget afhængig af veddets til
stand; navnlig aftager styrken stærkt ved revner og
knaster. Man bruger derfor en eller anden form for
sammenboltning eller dyvling for at udligne en even
tuel svaghed i materialet eller konstruktionen. Da
værdier for forskydningsstyrken ikke er medtaget i
registeret, skal her bringes nogle sammenlignende tal
for 9 almindelige træsorter:
Tallene er fra Kollman 1951 i kg/cm2.
Træsort
Nåletræ:
vægt
1 5 % vand
tryk
træk bøjning forskydn. hårdh.
Janka
Rødgran
470 430
820
690
70 240
Skovfyr
. . .
520 470
950
880
10 0
260
Lærk
.........
Pitchpine
590 470
970
870
90 330
(palustris) .
670 500
910 105 370
Oregonpine .
5 10 400
890
700
80 280
Løvtræ:
A s k .................
690 440
1060 130 670
Bøg ..............
720 530 1230 1080 150 690
Hvidbøg . . . .
830 700
14 10 150 780
Egetræ .........
690 540
1 2 0 0
880
1 1 0
590
Hvad påvirker træeis elasticitet?
Først må det siges, at også elasticiteten er afhæn
gig af de individuelle vækstforhold, men synes i reglen
at følge kurven for hårdhed og langfibrethed. Ungt
træ er mere elastisk end gammelt træ, som træ med
brede årringe er mere elastisk end smalåret træ. Smalle
årer fortæller, at træet er vokset langsomt, så der kun
er afsat et tyndt lag høstved, og det er høstved, der
giver styrke. Defekter nedsætter elasticiteten, knaster
og alder ligeledes.
Hvad indvirker på hårdheden?
Først og fremmest vandet, der nedsætter hård
heden i afgørende grad. Parallelt med fibrene er hård
heden større end vinkelret på dem, og større parallelt
med marvstrålerne (radialt) end parallelt med år
ringene (tangentialt).
Hos nåletræer giver det største harpiksindhold det
hårdeste træ.
Hvad forstår man ved en slidfast træsort?
Som regel en
hård
træsort, og således, at slidfast
heden desuden tiltager med homogeniteten.
Det inderste ved er blødere end det ydre, vårved
blødere end høstved, og i ringporet træ er bredåret
ved mere slidstærkt end smalåret, og hvis man skærer
træet »på spejlet« (så årerne står lodret mod snit
fladen) får man det roligste træ og den største slid
styrke.
Hvad gør en træsort hård at »arbejde i«?
Næsten altid - og først og fremmest - forkert værk
tøj, evt. forkert brugt værktøj, eller for blødt og
»klæbende« træ. Træ kløves lettest
m e d
fibrene, saves
i reglen lettest på tværs af fibrene.
Nåletræ kløves lettest, når det er tørt, men saves
bedst, mens det er vådt. Hårdt løvtræ forarbejdes let
test, mens det endnu er noget vandholdigt, mens bløde
hårdttræssorter har det omvendt, hvilket skyldes, at
vandet giver sejghed, hvorved de lettere træsorter
kommer til at klistre til værktøjet (fibrene slynges om
æggen), mens fugtigheden kun har en tilpas blød
gørende virkning på det hårde (meget hårde) træ.
Desuden skal nævnes de for værktøjet sløvende
fremmedstoffer i veddet, som f. eks. kisel, men de er
ikke noget stort problem nu om dage, hvor man
næsten altid kan skaffe det hensigtsmæssige redskab
til forarbejdningen.
Maskinindustrien og træindustrien er også på dette
område nået vidt.
Hvilket ved er sejgt?
Vådt v ed !
Vand er forudsætningen for sejghed.
Filtret v ed !
Derfor er løvtræer sejgere end nåle
træer, som har en så ensartet cellebygning.
Ungt v ed !
De store kar giver større sejghed.
Endvidere er reglen, med kun få undtagelser, at
lette træsorter har sejgere ved end tunge, (sejgt =
stor blivende formforandring udenfor elasticitetsgræn
sen; sønderbrydes det, inden elasticitetsgrænsen er
nået, er det skørt).
Er træ holdbart?
Svaret vil her næsten altid blive: Nej, fordi man er
så vant til at tænke på træ som noget, der forgår meget
let på grund af de veddestruerende organismer, mens
sandheden er den, at der næppe findes noget felt, hvor
træ, rigtigt forarbejdet, ikke med fordel kan bruges og
gøre fyldest.
At træ uden beskyttelse ikke kan holde i overgan
gen luft til jord eller vand, er velkendt, men det er træ
som materiale ikke ene om. De samme mennesker,
som vanemæssigt fejer spørgsmålet om træ og hold
barhed til side, overser den kendsgerning, at der næppe
findes noget materiale, som er uforgængeligt under
alle vilkår. De fleste metaller tæres bort, når de bliver
24