24 / 407
TEKNOLOGI
I betragtning af sin relativt lave vægt har træ gode
styrkeforhold, der varierer fra træsort til træsort, af
hængigt af faktorer som tæthed, vandindhold, tempe
ratur samt fiberretning og årringsbredde.
Man kan udføre forsøg med træmaterialet for at
finde frem til nogle styrkeværdier, og under behand
lingen af træsorterne lidt senere i bogen meddeles
nogle styrkeværdier i tal på skemaets venstre side,
mens dets højre side fortæller om forholdet i ord.
Styrkeværdieme hidrører fra: Tråhandboken 1955,
Kollmann, Wappes, Institute National du Bois o. a.
Hvor det ikke har været muligt at få nyere talværdier
frem, er sådanne angivelser udeladt, og man henvises
til forklaringerne i teksten på højre side.
Følgende oplysninger gives i talværdier i skemaet
over træsorternes egenskaber:
bogstav SV = svind i % fra grøn til tør tilstand
«
S
= brudstyrke 1ste tal: tryk
2det tal: bøjning
3die tal: træk /
«
E
= elasticitetsmodul ved bøjning
«
H
= hårdhed
«
V
= middelvægt fo r anvendte træprøver.
Fig. 4. Svindet i de forskellige retninger.
Svindprocenten
angiver rumfangssvindet og dækker svind i alle ret
ninger. Svindet i længderetningen er så minimalt, at
det er uden betydning. Svindet radialt (»på spejlet«)
er som oftest ca. V
3
af totalsvindet, mens det tangen
tiale svind (»planskåret«) er størst, oftest ca.
2/3 .
Men
at der også her er tale om grove generaliseringer, kan
følgende eksempel vise:
%
svind i
længden
°/o
svind
radialt
°/o
svind
tangentialt
%
svind
totalt
Egetræ ................
0,4
4,0
7,8
12,2
Azobé ................
0,3
7,4
8,7
16,4
Weymouthsfyr . .
0,2
2,3
6,0
8,5
Brudstyrken:
De i skemaet anførte værdier angiver i kg/cm2:
1ste tal: Trykstyrken parallelt med fibrene = ^
2det tal: Bøjning.
3die tal: Trækfastheden vinkelret på fibrene =
-L
Både prøvelegemets form og belastningsmåden har
afgørende indflydelse på styrkeværdierne, hvorfor
absolut ens format, dimension og metode må anven
des. Trykstyrken er den spænding, man finder ved
at dividere det trykpåvirkede legemes brudlast med
dets oprindelige tværsnitsareal.
Bøjningsstyrken er den krumning, prøvelegemet
kan tåle uden at revne på den strakte side.
Trækfastheden er den højeste trækkraft pr. oprin
delig materialetværsnit, som prøvelegemet kan ud
sættes for, lige før det brydes.
Elasticitetsmodul:
er forholdet mellem spænding i kg/cm2 og længde
ændring pr. længdeenhed.
Hårdhed:
er den modstand, prøvelegemet udviser, når det
underkastes en kraftpåvirkning af statisk eller dyna
misk art (evnen til at tåle belastning eller chok).
Ved forsøg anvender man kugleprøven, og de i
skemaet angivne værdier gælder i almindelighed for
kg/cm2 (Janka). Hvor hårdhedstallet står i parentes,
gælder værdien kg/mm2 (Brinell).
Denne kortfattede »lære om træ« har ifølge sagens
natur kun det orienterendes karakter, og den, der
søger dybere viden om emnet eller ét af emnerne,
henvises til værkerne i litteraturfortegnelsen. Specielt
hvad træets teknologi angår, kan vi anbefale: Franz
Kollman, Technologie des Holzes, 2 udgave 1951,
der på 1050 sider og med et nærmest fantastisk
skemamateriale og med germansk grundighed gør sig
selv til en bibel for træfolk.
Træ i naturen og træ som materiale er levende og
individuelt, og jeg vil gerne slutte dette afsnit med
endnu engang at påpege, at både ord og tal er middel
værdier af prøver og erfaring, og at man aldrig når
til absolutte, faste værdier, undtagen for så vidt angår
træet set fra den kemiske synsvinkel.
22