23 / 407
at bestemme træets alder, hvis der da ikke er tale om
et tropetræ, hvis vækst er kontinuerlig (nu og da med
flere »ringe« årligt, fremkaldt ved vækststop. Tørke,
insektangreb etc.).
Hos de fleste træsorter er hver årring delt i to lag,
hvoraf det inderste, vårveddet, har celler med relativt
store hulrum og tynde vægge, mens det ydre, høst
veddet, har mindre cellerum og tykkere vægge. Over
gangen fra vårved til høstved kan være skarp eller
gradvis efter sort, voksested og levekår, men vår
veddet er blødest, lettest og svagest. Dog er der und
tagelser; bl. a. er ahorn ensartet og har ikke forskel
på zonerne.
Årringenes tykkelse varierer ret stærkt, endda
indenfor samme træsort, og bestemmes af forhold
som klima, fugtighed, jordbeskaffenhed, lys, træets
alder. Dertil kommer den indvirkning, andre faktorer
har, f. eks. énsidigt vindtryk, der medfører, at marven
kan forskydes fra midtpunktet, og at stammen bliver
uensartet i form og omfang.
FORHOLDET MELLEM SPLINT OG KERNE
Splinten indeholder de levende celler og tager aktiv
del i træets livsprocesser, mens kernen består af in
aktivt væv, hvis fornemste opgave er at forlene det
levende træs stamme med styrke til at bære dets vægt
og modstå vindens tryk. Det indre splinttræ forvand
les efterhånden til kerne, idet cellerne dør, mens de
før omtalte stoffer aflejres i cellerum og cellevægge.
Farvestofferne i »fyldemassen« gør, at kernen som
regel bliver mørkere end splinten, der varierer i tyk
kelse efter træsort, arveanlæg, vækstbetingelser og
grokraft.
FARVEN
Kendskab til lysets påvirkning og farvens lysægthed
betyder meget for den rette anvendelse. Almindeligvis
er kernen naturligt mørkere end splinten, men der
kan også være tale om »falsk kerne«, der skyldes
svampeangreb. De fleste træsorter bliver lysere, når
de har ligget lidt, men selve farvetonerne er mere
eller mindre lysægte. Amarant f. eks. er ensartet brun
lig i nyopskåret stand og får først sin violette tone
efterhånden; afrikansk Padauk er derimod rødviolet i
nyskåret tilstand, men bliver, udsat for lys, ret hurtigt
ensartet gulbrun. Visse træsorter har navnlig tidligere
haft stor værdi for farveindustrien, men fremstillingen
af syntetisk farve har reduceret disse træers betydning
som leverandør af farvestoffer.
I skemaet gives til en vis grad oplysning om træ
sortens forhold i henseende til farve og ændringer
heraf under påvirkning af lys, luft, tid m. m.
LUGT OG SMAG
Også lugte og smag kan medvirke ved identificering
af en træsort. Mange træsorter har meget karakteris
tiske dufte eller lugte, f. eks. Palisander, der i frisk
snit (mest i ældre træer) har en udpræget rosenduft
(deraf navnet: Rosewood); Ceder, der er et nåletræ,
har en udtalt aromatisk duft, der også findes hos nogle
sydamerikanske løvtræer af maghognifamilien, som
efter denne duft kaldes Ceder. Egetræs syrlige lugt
skyldes dets garvesyreindhold.
Det er de æteriske stoffer, der er optaget i celler
og cellevægge, som lugter (eller dufter), idet selve træ
stoffet er uden lugt. Der er mest tale om stoffer som
harpiks, »gummi«, garvesyre o. 1. Til visse formål
kræves lugtfrit træ, f. eks. til emballering af føde
varer, og hertil bruges almindeligvis lyse træsorter -
bl. a. Lind, Bøg og Ahorn.
VÆGTEN
beror på flere faktorer som: Den forskelligartede celle
bygning, årringenes tæthed og tykkelse, forholdet mel
lem splint og kerne, samt vandindholdet og ab
sorberede, fremmede stoffer.
Selve træsubstansen (kompakte tørmasse uden
fremmede stoffer) har en konstant vægtfylde, ens for
alle træsorter - på ca. 1540 kg pr. kbm, og man
anvender derfor i almindelighed prøvestykker med et
vandindhold på ca. 15 °/o (lufttørt træ) til vægtfylde
bestemmelser, hvorved man får værdier, der fortæller
om forskelligheder i træets fysiologiske opbygning: De
faktorer, der er afgørende for træets kvalitative egen
skaber og dermed for dets anvendelsesmuligheder.
Specifik vægt = vægtfylde = massefylde, er massen
i g å 1 cm3 af legemet og gengives i enheden g/cm3.
Vægtfylden af træ bestemmes i almindelighed ved
hydrostatisk vejning. Det lufttørrede stykke træ (ind
smurt med paraffin for at hindre vandindtrængning)
sænkes i vand, og ved direkte måling og vejning be
stemmes opdriften og dermed legemets rumfang og
vægtfylde.
Som prøvelegemer udtages flere stykker fra samme
træsort og helst fra forskellige steder i stammen, da
der kan være stor forskel på veddet fra rod, splint,
kerne og top, og det er middeltal for mange prøve
vejninger, der anføres som den pågældende træsorts
spec. vægt.
Under behandlingen af de enkelte træsorter i ske
maet fremtræder vægtfyldetallet i rubrikken: Vægt
som kg/m3 lufttørt træ.
21