Snedkerbogen

og kortere opblødnings- og tørringstider til, før de-

lamination opstår. Hvis man vekselvis lægger prøve

stykker i

tør

fugtig luft,

optræder også nu før eller

senere delamination, men den kræver nu længere tid

og flere cykler, beroende på luftens temperatur og

relative fugtighed. Dette betyder, at limen er følsom

over for vejrets skiften. Når trækonstruktioner ud

sættes for vejrligets påvirkninger, opstår der store

spændinger i fugerne på grund af de fugtigheds- og

temperaturforandringer, som optræder i træet. Træ

konstruktioner, der er udsat for mindre skiftende be

tingelser (møbler indendørs, skibsskrog i vand etc.),

holder forbavsende godt ved et sagkyndigt udført

arbejde.

Her bør fremhæves betydningen af en god

o v e r 

fladebehandling,

hvilket fuldstændigt forandrer bille

det til limens fordel. Herigennem forhindres de vold

somme ændringer i træets og fugernes fugtigheds-

indhold, og påvirkningerne på limfugerne mindskes.

Urealimede konstruktioner har med held klaret sig

under meget skiftende betingelser, fra møbler til skibs

skrog, master og broer. Forudsætningerne for at opnå

stærke og holdbare limninger med urealim kan vi

sammensætte på følgende måde:

1. Ingen tykke fuger, lav spredning, godt anlæg, samt

vel afpasset pressetryk. Stort tørstofindhold i li

men.

2. Egnet hærder, helst en, der giver gode udfyld

ningsegenskaber (resp. udfyldningslim).

3. Varmlimning, f. eks. i varmpresse eller højfre

kvenslimning, hvor det er muligt.

4. Udformning af trækonstruktionerne, således at

ikke

fo r store

spændinger optræder i fugerne.

5. Forsigtighed ved valg af fyldstoffer og strække-

midler, både hvad art og mængde angår.

6. Overfladebehandling som afpasses alt efter betin

gelserne for anvendelsen. Rigtig vedligeholdelse

af det overfladebeskyttende lag.

7. Tilsætning af forstærkninger ved de tilfælde, hvor

de limede genstande vil komme ud for alvorlige

påvirkninger.

Som tidligere nævnt har urealimfuger begrænset

holdbarhed ved fugtigheds- og temperaturforandringer,

men de kan forbedres i høj grad gennem tilsætning af

visse stoffer. Disse tilsættes almindeligvis hærderen

af limfabrikken.

Melamin

(råvaren for melaminlimfremstilling) kan

anvendes som forstærkningsmiddel. Almindeligvis til

sætter man dog melamin ved at blande melaminlim

med urealimen eller også kombineres de allerede ved

limfremstillingen. Forstærkningsmidlerne gør urea-

limene betydeligt mere bestandige mod påvirkning af

vand og fugtighedsvariationer. Almindeligvis forbed

res kogestyrken.

Udfyldningslim

kendetegnes derved, at ikke engang

tykke limfuger viser tendens til revnedannelse. Denne

effekt har limfabrikkerne opnået på forskellig måde,

f. eks. ved at tilsætte egnede fyldstoffer og stoffer,

som blødgør limsubstansen, eller gennem fremstilling

af hærdertyper, som modvirker revnedannelse. Ud

fyldningsegenskaberne kan altså opnås enten ved hen

sigtsmæssig sammensætning af selve limen eller af

hærderen, oftest en kombination af begge dele.

I den senere tid har man gjort sig store anstrengel

ser for at få hurtigprøvningsmetoder frem for de for

skellige limtyper. Man har da underkastet prøvestyk

kerne en behandling, som tydeligt gengiver forholdene

i brug (højere temperatur, højere fugtighedsindhold,

hurtige omvekslinger mellem tør og våd, kold og

varm tilstand). Disse prøver eller forsøg behandles

udførligere i afsnittet om prøvningen af limen.

Til disse strenge prøver må man regne prøvning af

kogefastheden.

Yderst få limninger udsættes i praksis

for betingelser, hvor kogning forekommer, eksempel

vis svedning af krydsfinér til fremstilling af visse flyve-

maskindele. Hos fenollimtyperne udføres kogeprøver,

for at man skal opnå en grad for limfugens

absolutte

vandfasthed.

Urealim er, som vi omtalte i det foregående,

vand

fast,

men ikke

kogefast.

Ved hjælp af de lige omtalte

forstærkningsmidler kan man forbedre limens våd

styrke så meget, at fugen tåler 1-3 timers kogning.

Tropebestandigheden er ikke særlig god, men nok

dens evne til at modstå angreb af mug og bakterier.

Hvad angår alsidigheden såvel for primær- som

sekundærlimninger, har urealimen hidtil vist sig at

være uden sidestykke.

Fenollim, resorcinollim og blandingslim.

Skønt fenolharpiks sandsynligvis var den første

kunstharpiks, som blev anvendt til limning af træ, kom

den ikke til anvendelse i større målestok før i trediver

ne, og da i form af den nu almindeligt kendte Tego-

fenolfilm.

Flydende fenollim, som nu hovedsagelig anvendes

til limning af vandfast krydsfinér, er af senere dato.

Resorcinollimen har længe været kendt i laborato

rierne, men som det så ofte går, kom den først til

teknisk anvendelse i større målestok (til limning af

træskibe etc.) som følge af krigen.

Fenolkoldlim er ligeledes et krigens produkt. Den

anvendtes antagelig første gang af russerne i 1939.

Senere, under den anden verdenskrig, spillede fenol

koldlim en stor rolle såvel for de allieredes træskibs-

og flyvemaskineproduktion (den engelske Mosquito

345