343 / 407
Til disse formål benytter man sig ofte af blandings
lim på basis af kasein og blod eller kasein, blod og
soja, særlig når man vil opnå specielle fordele, til
eks. højere vandbestandighed med kasein-blod-blan-
dinger, eller når man vil gøre limen billigere. Disse
blandinger tilsættes ofte vandglas i varierende
mængder.
I disse blandingslime finder komplicerede kemiske
reaktioner sted. Tilberedningen af limen er derfor ikke
så simpel. Man bør fastlægge passende blandings
metoder og limningsbetingelser gennem nøjagtige
forsøg.
Sojalim.
Sojalim ligner i mange henseender kaseinlimen og
er ligesom denne en proteinlim. Den kræver en ret
stor tilsætning af alkali og får herved en tilbøjelighed
til at misfarve træet. Derfor anvendes sojalimen helst
ikke til finering eller møbelfremstilling. Den har sin
store betydning indenfor krydsfinérindustrien, specielt
for løse træsorter som fyrretræ.
Følgende blandingsopskrift er typisk:
Vand ............................................................................ 190
Sojamel ....................................................................... 100
Vand (tilsættes efter at ovenstående er jævnt
blandet) ............................................................. 100
Kalkhydrat..................................................................
10
Vand ............................................................................
25
Natriumhydroxyd, kaustisk natron (»kaustisk
soda«) ................................................................
5
Vand ............................................................................
8
Vandglas 38-40 Bé ...............................................
25
Tilsætning for forhøjelse af vådstyrken, f. eks.
Kobbervitriol................................................................. 1V
2
Tørstofindholdet i ovenstående blanding bliver ca.
30 o/o.
Blandingen udføres lettest på følgende måde. Den
første vandmængde hældes i limblanderen. Omrøre-
ren startes og sojamelet tilsættes. Når en jævn blan
ding er opnået, hvilket tager ca. 5 min., hældes resten
af vandet i. Kalkhydratet opslemmes i vand og irøres.
Natriumhydroxyden opløser man først i vand, og til
sætter den derefter i blanderen. Efter et par minutters
omrøring tilføjer man til sidst vandglasset og den
specielle tilsætning for at øge vådstyrken (tetrasulfid
eller kobbervitriol). Når omrøreren har gået i yder
ligere 10 min., er limen klar til brug.
Denne lim får en levetid på ca. 4 timer. Derefter
bliver den efterhånden tyndere og giver ikke længere
helt gode limninger.
Sojalim spredes passende ved hjælp af en meka
nisk limspreder, helst forsynet med riflede gummi
valser. Dog anvendes også riflede stålvalser. Den mest
passende spredning ved limning i varmpresse ligger
ved omkring 35-45 gram tørt limpulver pr. m2 limet
flade. Ved en så lav spredning bør arbejdsstykkerne,
inden for 5-10 min. efter at limen er påstrøget,
komme i pres. Er man mere rundhåndet med limen,
kan tiden udvides til omkring 15 min.
Ved koldpresning bør spredningen være noget
højere, 60-70 g pr. m2 er her bedst. Limningstiden
kan vare fra 15-25 min.
Pressetryk o g pressetemperatur
.
Pressetrykket bør ligge ved 8-14 kg pr. cm2. Ved
varmpreslimningen er pressetemperaturen almindelig
vis 100-120° C.
Ved koldlimning af krydsfinér med sojalim er den
fornødne pressetid i bloktvinger 4-12 timer. Den
varierer noget for de forskellige limsorter, men den
beror mest på finérets tykkelse og fugtighedsindhold.
Jo tørrere finéret er, desto hurtigere optages vandet i
limfugen. I tykkere finér er den relative forøgelse af
fugtighedsindholdet mindre end i tyndere. Da soja
limens binding er afhængig af, at vandet forsvinder
fra limfugen, er det meget vigtigt, at træet tørres til
strækkeligt før spredningen, d.v. s. til et fugtigheds
indhold af 5 °/0 eller mindre.
Dette gælder for såvel varm- som koldlimen.
Albumin- eller blodlim.
Af dyreblod fra slagterierne får man en råvare til
limfremstilling, som man almindeligvis, men egentlig
fejlagtig, kalder for albumin. I virkeligheden udgøres
den af blod og indeholder altså alle blodets bestand
dele, såvel de røde og hvide blodlegemer som ægge
hvidestofferne (først og fremmest albumin og globu-
lin), sukker, salte etc.
Blodalbuminens fo rd ele o g ulemper.
Ved pressetemperaturer på mellem 80-110° C
opnår man limfuger med meget høj styrke og fugt-
bestandighed.
Fugen er imidlertid følsom overfor angreb af mi
kroorganismer, men den kan forbedres i denne hen
seende gennem tilsætning af konserveringsmidler lige
som ved kasein og sojalim. Limens alkaliindhold og
mørke farve gør den mindre egnet for limning af sarte
limsorter, hvor limgennemslag og limpletter etc. kan
give anledning til misfarvninger, hvilket må undgås.
Den ubehagelige lugt og tilbøjelighed til at skumme
i sprederen er mindre ulemper. Limen er imidlertid
billig og drøj og fremstilles af indenlandske råvarer.
341