342 / 407
med en riflet valse og forsynet med en afstryger for
regulering af limmængden.
For øvrigt henvises til afsnittet om spredning, spe
cielt hvad angår mekaniske limspredere.
Limningstid.
Kaseinlimen tillader betydelig længere limnings
tider end f. eks. glutinlimen. Den bedste åbne lim
ningstid anses for at ligge mellem 0-5 min., og den
varierer med temperaturen i arbejdslokalet og den
påstrøgne limmængde. Ved lave temperaturer foregår
fordampningen og bindingsprocessen langsommere
end ved høje temperaturer. Med øget spredning
(mængde lim/m2) kan limningstiden udvides. Da
kaseinlimen tillader længere limningstider end glutin-
limen, kan man sprede limen på et større antal ar
bejdsstykker samtidig, som så senere kan presses på
én gang i samme presningsoperation.
Presning.
De forskellige limflader har forskellige krav til
pressetrykkets størrelse. En lim, som kun fordrer lavt
pressetryk og et mindre godt anlæg samt binder godt
også ved tykke fuger, siges at have god udfyldnings
egenskab. En sammenligning mellem glutinlim, kasein
lim og urealim viser, at glutinlimen er mest for
dringsløs med hensyn til anlæg og pressetryk. Der
efter følger som en god nr. 2 kaseinlimen, der har
bedre udfyldningsegenskaber end almindelig urea-
harpikslim. Nye urealimtyper, såkaldt »udfyldnings
lim« eller »gap fillinglim« viser tydeligt forbedrede
egenskaber i denne henseende. Gennem vandets for
dampning og indtrængen i træet sammenkrymper lim
fugen meget stærkt, hvorved de limede flader trækkes
mod hinanden. Glutinlimen er klæbrig og har en
spontan vedhængningsevne, som man bedst observerer
på benlims-klæbestrimler. Denne egenskab savner alle
kaseinlime, og med få undtagelser nær også andre for
træ anvendte limtyper. Glutinlimen får med andre ord
allerede på et relativ tidligt stadium af limningsproces
sen en stærk sammenhængskraft (kohæsion) i mod
sætning til de øvrige limtyper. Kaseinlimen opnår
næppe nogen kohæsion, før en god del af limvandet er
fordampet eller opsuget af træet, og limfugen så over
går til en geléagtig masse. De kemiske reaktioner i
limen (kaseinatdannelse) fremskynder også denne
størkning. Man må holde træfladerne i kontakt med
hinanden, indtil limsubstansen har opnået en tilstræk
kelig indre styrke. Dette bestemmer den nødvendige
pressetid. Glutinlimens styrke udvikles lidt efter lidt,
i samme grad som vandet forsvinder fra fugen, kasein
limens styrke øges derimod ved denne af både vandtab
og kaseinatsdannelse betingede størkningsproces. Li
mens sammensætning indvirker stærkt på prestiden.
Koldlimning m ed kaseinlim.
Kaseinlim kan med fordel anvendes til såvel fuge
limning som finering. Man anvender her hovedsage
lig mekaniske presningsanordninger (i modsætning til
hydrauliske), såsom skruetvinger, skrueknægte og
skrue- eller spindelpresser. Man har derfor ingen kon
tinuerlig kontrol med pressetrykket, men det er dog
bedst at gøre sig klart, hvilket pressetryk der kan
opnås med disse anordninger (se afsnittet om pres
ningsanordninger). Almindelige skruetvinger plejer at
give et absolut tryk på 300-500 kg. Et såkaldt kom-
pressometer anbefales til kontrol af skruepresser. Det
er relativ små flader, der limes ved fugelimning og
kantlimning, og derfor får man i almindelighed let et
tilstrækkeligt stort tryk, hvis man sørger for, at fla
derne er ordentligt plane.
Praktiske råd v ed koldlimning.
Kaseinlim limer ganske vist ved en så lav tempera
tur som + 10° C, men man kan opnå betydeligt kor
tere spændetider og højere produktion ved at forhøje
temperaturen noget. Følgende metoder kan anvendes
for opvarmningen af arbejdsstykkerne under pres
ningen:
1. Værkstedstemperaturen holdes så høj, som det
er muligt af hensyn til personalets velbefindende.
2. Arbejdsstykker og presningsanordninger af-
skærmes med pressenninger eller vægge, således at
man får et lille kammer og i dette holdes en højere
temperatur ved hjælp af hensigtsmæssige opvarm
ningsanordninger.
3. Man retter en varmluftstrøm (fra en varmluft-
blæser) direkte mod arbejdsstykkerne.
4. Træet opvarmes før limpåføringen i et varm-
luftkammer eller på en varmeflade (varmt plan).
En anden måde at reducere presningstiden på er at
anvende porøse træsorter, f. eks. fyr og gran i stedet
for hårde træsorter såsom eg, birk og bøg. Porøse træ
sorter optager vandet hurtigere, hvorved hurtigere
bindingskraft opnås.
Naturligvis kan disse foranstaltninger også bruges
ved koldlimning med andre limtyper.
Varmlimning m ed kaseinlim.
Kaseinkoldlim egner sig ikke til varmlimning. Ved
høj temperatur vil limen blive for tyndtflydende og vil
presses ud af fugerne. Man benytter sig derfor af
specielle for formålet passende limtyper. Tykke træ
genstande kræver lange opvarmningstider på grund
af deres dårlige varmeledningsevne, og derfor er
varmpresmetoden ikke egnet her. Varmlimningen har
sin største betydning ved fineringsarbejder og frem
stilling af krydsfinér.
340