344 / 407
Limningsbetingelserne.
Træet bør være tørret således, at dets fugtigheds-
indhold ikke overskrider 4-10 %. Spredningen bør
ligge mellem 45-65 g/m2 limet flade, regnet som tørt
limpulver.
Limningstiden bør almindeligvis ikke overskride
15 min. Men den kan i visse tilfælde variere fra 15-20
min., alt efter træets tilstand, temperaturen i værk
stedet etc. Man bør huske den regel, at man ved lav
spredning bør bruge korte tider, men at disse kan
forlænges noget ved større spredning. For lang tid
bevirker, at limen tørrer for meget ind, d. v. s. at den
bliver for tyktflydende og resultatet bliver svage fuger.
Pressetemperaturen bør ligge mellem 80-110° C, dog
helst 95-105° C. Det bedste pressetryk ligger mellem
8-15 kg/cm2. Ved 100° C er en pressetid på 1
min./mm krydsfinér tilstrækkelig. Eksempelvis kræver
3 stk. 5 mm plader en pressetid på 15 min.
Stivelselim.
Lim på stivelsebasis anvendes så vidt vides sjældent
til trælimninger her i landet. I Amerika derimod an
vendtes tidligere i stor udstrækning diverse stivelse
typer så som cassava, tapioka og majsstivelse for lim
ninger, hvor man ikke stiller alt for store krav til
limfugens holdbarhed og kvalitet.
Forskellige stivelseprodukter, præparerede eller
upræparerede, har fået stor anvendelse som tilsæt
ning til de forskellige kunstharpiks- (plastik-) limtyper.
Der tilsættes hvedemel, rugmel, kartoffelmel eller ren
stivelse i stort omfang, når man vil opnå særlige virk
ninger, regulering af viskositeten og indtrængen, for
hindring eller reducering af faren for gennemslag,
samt drøjning.
III. PLASTIKLIM (KUNSTHARPIKSLIM)
Den moderne træforædlingsindustri ville være utæn
kelig uden de nyeste af limtyperne - plastiklimen eller
kunstharpikslimen. De er produkter af den kemiske
industri og fremstilles af råvarerne gennem en kemisk
syntese.
Kunstharpikslimenes antal er efterhånden stort. De
fremstilles af forskellige råvarer efter forskellige me
toder og til de mest skiftende formål og anvendelses
områder. Vi vil her indskrænke os til at behandle de
typer,
der har fået praktisk betydning til trælimning,
eller kan tænkes at få det i den fremtidige udvikling.
De lime, der her er tale om, tilhører alle den under
afdeling af plastiklime, som man benævner thermo-
hærdende. Vi kan sammenfatte dem i følgende tabel:
1.
Karbamidlim:
Urea.
a) Koldpresselim.
b) Varmpresselim.
Flydende eller i pulverform. Anvendes sam
men med hærder.
c) Lim i pulverform indeholdende hærder.
d) Udfyldningslim, flydende eller i pulverform.
Anvendes sammen med hærder.
e) Karbamidlimfilm.
2.
Melaminlim.
a) Varmpresselim i pulverform med eller uden
hærder.
b) Koldpresselim i pulverform med hærder.
c) Melaminlimfilm.
3.
Fenollun o g resorcinol-fenollim.
a) Fenolvarmpresselim med hærder.
b) Resorcinol-fenollim med hærder for limning
ved fortrinsvis over 40° C.
c) Fenolkoldpresselim med hærder.
d) Fenollimfilm.
e) Limfilm for limning af træ mod metal.
Kunstharpikslimens almindelige egenskaber.
Den billigste kunstharpikslim er under normale om
stændigheder dyrere end de limtyper, der er fremstillet
af naturprodukter. Hvordan kunne da disse limtyper
erobre deres dominerende stilling blandt limsorterne?
Hvordan limer de, og hvad er deres karakteristiske
egenskaber; hvorved gør disse limfuger sig fordelag
tigt bemærket, og hvordan forholder det sig med deres
holdbarhed sammenlignet med andre limtypers (glu-
tin-, proteinlim etc.)? I det følgende vil vi forsøge at
besvare disse spørgsmål og overgår senere til at be
handle de enkelte limformer.
Al limning m ed kunstharpikslim b y g g e r på en o v e r
gang fra smeltelige til usmeltelige tilstande (også tør
limning m ed limfilm) g enn em en såkaldt hærdning.
Hærdningsprocessen muliggøres, fremskyndes eller
lettes enten gennem tilsætning til limopløsningen af
hærder eller ved en forhøjelse af temperaturen. Tryk
ket alene holder træfladerne sammen, presser den
overskydende lim ud af fugen, men betydningsfuldt er
det at trænge limen ind i træets porer, men indvirker
ikke på selve hærdningen.
Gennem hærdningen bliver limsubstansen
usmelte
lig
og fremfor alt
uopløselig i vand.
Kunstharpikslimens h ø jere vådstyrke sammenlignet
m ed alle ø vrige limtyper (glutin, protein), er deres
mest frem træd ende egenskab.
Tør- og vådstyrke, modstandsevne mod angreb af
mikroorganismer, holdbarhed, styrke, varmebestan-
dighed og tropebestandighed er hos kunstharpiksli-
mene betydeligt større end hos naturlimtyperne. Urea-
og melaminlimtyperne er helt farveløse og visse fenol-
limtyper er næsten farveløse. Fenol-, resorcinol- og
melaminlim er tilmed kogebestandige.
342