339 / 407
Hudlimopløsningernes lavere koncentration for
årsager desuden en del vanskeligheder:
1) Træet tilføres mere vand.
2) Limen opsuges lettere af træet.
3) Limen slår lettere igennem ved fineringsarbejder.
På trods af at højviskose hudlimssorter gennem
mindre materialeforbrug er billigere i drift end benlim,
anvendes de førstnævnte blot til visse specielle formål,
f. eks. i blyantindustrien, hvor det gælder om at lime
fedtet træ med vandskyende egenskaber.
Tilberedningen af limopløsningen (varmlim).
Tilberedningen af limopløsningen sker i to etaper.
Limen opblødes først i rent vand og smeltes senere
ved højst 60° C. Ved opblødningen i vand er det vig
tigt, at også limens midterpartier kommer i berøring
med vand. Faste limpartikler, som muligvis endnu
findes ved smeltningen, opløser sig ikke. Efter at man
er begyndt at fremstille lim i form af perler, flager
eller pulver, forkortes opblødningstiden, men særligt
limpulverets kvældning ved tilførsel af vand sker så
hurtigt, at særlige omrøreanordninger er nødvendige
for at undgå klumpdannelse.
Terninger og perler kan ofte smeltes efter 1-2
timers opblødning. Under disse omstændigheder har
fremstillingen af limkager ikke længere nogen teknisk
berettigelse, i særdeleshed da limkager gennem den
ved fremstillingen nødvendige længere tørring også i
kvalitetsmæssig henseende er ringere end ovennævnte
limformer. Også den opfattelse, at limkager tillader
en bedre bedømmelse af limkvaliteten gennem måling
af den ved opblødningen optagne vandmængde, er
forkert - optagelsen af vand er nemlig ikke nogen på
lidelig målestok med hensyn til kvaliteten. At blot
rent vand, ikke saltholdigt eller forurenet, samt rene
skåle o. 1. må anvendes ved limens opblødning i vand
turde være almindeligt kendt. Glutinen er jo relativ
følsom over for al indvirkning af kemikalier og i sær
deleshed bakterier.
Spredning o g presning.
Glutinlimen påsmøres enten manuelt (pensel,
børste, etc.) eller ved hjælp af motordrevne limspre
dere med opvarmede valser. Hvis limen i det sidste
tilfælde viser tilbøjelighed til skumdannelse, kan anti-
skummiddel tilsættes. Sådanne midler mod skum
dannelse samt brugsanvisningen herfor leveres som
regel af limleverandøren. Dog er en vis forsigtighed
nødvendig, idet et overskud plejer at nedsætte limens
styrke. Ved koldlimningsmetoden, som anvendes ved
limning af mindre flader (fugelimning), bør det frem
for alt iagttages, at limen ikke får lov at størkne, før
limfugen udsættes for pressetrykket, da den ellers ikke
opnår fuld styrke. Tiden, der står til rådighed mellem
limspredningen og presseoperationen, er derfor sær
deles kort, hvilket allerede tidligere er omtalt. Synker
stuetemperaturen ned under 20° C, bliver risikoen
for fejllimninger temmelig stor. I kolde arbejdslokaler
bør trægenstandene derfor opvarmes, inden limen på-
stryges.
Presningen af glutinlimfugen kræver kun et lavt
tryk (max. V
2
- I kg/cm2) sammenlignet med de nøje
pressetryk, som bør anvendes ved kunstharpikslimning.
Limpresser, som er bygget for glutinlim egner sig der
for ikke uden videre for andre limsorter. Såfremt for
megen lim presses ud af limfugen, kan limnings
resultatet forringes. Tynd lim presses ud ved lavere
tryk end tyk lim. Prestidens omtrentlige længde er
ved fugelimning ca. 15 m in .-l time, ved finering der
imod 1-2 timer.
Gælder det limning af store flader, f. eks. finering,
så forslår den ovennævnte limningstid ofte ikke. Man
anvender da varmlimningsmetoden; limen får lov til
at størkne, men opvarmes ved presningen, således at
den bliver flydende igen. I limpressen indlægges den
limede genstand i regelen mellem varme plader, hvis
varmekapicitet er så lille, at limen når at svale til
strækkeligt under presningens senere stadier.
Der optræder let gennemslag af limen, hvis limen
opvarmes mere end 60° C. Opvarmningen af pladerne
må derfor ikke overdrives. En tilsætning af strække-
midler (kridt, kaolin o. s. v.) virker gunstigt. Det gæl
der dog om ikke at arbejde med for store tilsætnings
mængder (max. 30-40 °/o), idet limfugens styrke ellers
forringes væsentligt.
Glutinkoldlim.
Som det fremgår af de foregående afsnit, er brugen
af glutinvarmlim ofte upraktisk og tidsspildende. I
den senere tid har man derfor forsøgt at tilpasse
glutinlimen efter de krav, som almindeligvis stilles til
en moderne lim. Målet nåedes også delvis ved kom
bination af to i og for sig allerede kendte fakta.
Gennem tilsætning af passende kemikalier kan for
det første limopløsningens viskositet sænkes så meget,
at den holder sig flydende ved stuetemperatur. Det er
klart, at pressetiden ved koldlim må blive betydelig
længere end ved varmlim. Ved trælimning anvendes
derfor nu almindelig koldlim, blot i begrænset om
fang, specielt ved fineringer, hvor varmpresnings
muligheder ikke står til disposition. Koldlimens pres
ningstid kan imidlertid forkortes betydeligt gennem
tilsætning af hærder og varme.
Det har længe været kendt, at en tilsætning af
22
337