Snedkerbogen

ting anvendes under meget skiftende forhold: Inden

dørs møbler, yderdøre, trækonstruktioner under tag

og i det fri, både flyvemaskiner, huse i tropisk eller

nordisk klima etc. En lim kan derfor være holdbar

under visse betingelser, men fuldstændig ubrugelig

under andre. Ved visse anvendelsesområder påvirkes

limfugens styrke af rent mekaniske faktorer, f. eks. af

vibrationer i limede maskindele og flyvemaskinpro-

peller samt understelsstøtter hos flyvemaskiner bygget

af krydsfinér, og man siger da, at den er udsat for

udmatning. Alle de processer, som arbejder på at

forringe limningen med tiden, kan man sammenfatte

under begrebet ældning. Hvis man gennem forsøg vil

bestemme en lims holdbarhed, må man udsætte lim

samlingen for samme påvirkninger, som den limede

genstand i praksis vil blive udsat for (konstant eller

vekslende fugtighedsindhold i den omgivende luft,

nedlægning i vand vekslende med udtørring, skiftende

temperaturer etc.). Disse metoder er naturligvis meget

tidskrævende. Man har derfor bestræbt sig på at finde

frem til laboratoriemetoder, som ligner de virkelige

forhold, men hvor man forcerer disse for at frem

skynde og afkorte forsøget.

Styrke

Limfugens styrke er den samme som den modstand,

der bydes de limede flader, når man forsøger at skille

dem fra hinanden. Den betegner således den kraft,

som er nødvendig for at skille fladerne fra hinanden.

Forskydningsstyrken i kg pr. cm2 som er af størst

betydning, udtrykkes med det antal kg, der skal til

for at trække en limet sammenføjning på 1 cm2 fra

hinanden parallelt med limningen. Trækstyrken, som

bestemmes ved trækning vinkelret mod samlingsfla

den har ringere værdi end forskydningsstyrken.

Tørstyrke og vådstyrke bestemmes ved hjælp af

prøvelegemer og prøvemetoder, som er fastsat efter

visse normer. Vådstyrke kan man udtrykke i % af

tørstyrke.

Fiberbristning

Limfugen kan gå i stykker i limningen, i træet eller

i begge dele. En ideel lim revner aldrig. Brækker eller

trækker man en limfuge fra hinanden, plejer træet på

den modsatte flade at hænge fast i limen, eller man

ser, at selve limfugen er hel. Man vurderer i °/o den

del af brudfladen, som er dækket af træfibre og kalder

dette for fiberbristningsprocenten. Ved fuldstændigt

brud i selve fugen har man 0 °/o fiberbristning, og når

bruddet helt og holdent er gået ud over træet, 100 °/o

fiberbristning.

Mest eksakt kan man bestemme fiberbristningen

på prøvelegemernes brudflader ved trækforsøg, men

den simple metode at sønderdele fugen med en kniv

eller et stemmejern giver efter nogen tids øvelse

værdifulde oplysninger om fiberbristningen og lim

ningens kvalitet, denne metode har den fordel, at den

er hurtig og tillader prøvning af vilkårligt store flader.

Vandfasthed (ikke at forveksle med vådstyrke) kalder

man limfugens evne til at bibeholde styrken, også

under påvirkning af fugt og vand. Limfugens vand-

fasthed hænger nøje sammen med fugens holdbarhed,

idet der næppe findes en limet konstruktion, som ikke

anvendes under forhold, hvor træets eller limfugens

fugtighedsindhold ikke ændres. Vedrørende vurderin

gen af limtyperne med hensyn til vandfastheden hen

vises til side 365. For nogle få anvendelsesområder er

limens bestandighed mod kogende vand af betydning,

f. eks. ved fremstilling af buede flader til skibe og

flyvemaskiner, gennem den såkaldte svedning af træ.

I disse tilfælde fordrer man kogningsbestandighed og

bestemmer styrken efter kogning i laboratoriet af

prøvelegemer ifølge fastsatte normer.

Delaminationen optræder, når limfugen gennem

ældning går op under indvirkning af f. eks. vand,

kogning og mekaniske påvirkninger.

Læg mærke til, at det er limfugen, som giver efter,

når man taler om délamination. Når det er træet,

der brister, taler man i stedet om træbrud.

Hærdere og hærdning

Ved de fleste kunstharpikslime må man tilsætte

flere stoffer før anvendelsen. Disse har til opgave at

igangsætte eller fremskynde limens størkning og dens

overføring til en usmeltelig og en af vand uopløselig

masse (polymeriseringen). Disse tilsætningsstoffer be

nævnes hærdere. Den forandring, med eller uden til

førsel af varme, som limsubstansen er underkastet på

grund af en hærders indvirkning, kalder man for

hærdning. Hærdningen fremskyndes af opvarmning.

Hærderne har forskellig kemisk sammensætning for

de forskellige limtyper. En vis lim kan ofte tilpasses

forskellige anvendelsesområder ved valg af egnet hær

der. Der findes

varmhærdere

for varmlimning,

kold-

hærdere

for koldlimning eller hurtig varmlimning,

hurtighærdere

for at opnå særlig korte pressetider,

højfrekvenshærdere

beregnet for højfrekvenslimning

etc.

Hærderne, som leveres af limfabrikanten sammen

med limen, forekommer såvel i flydende som i pulver

form. I en del urealimsorter i pulverform har fabrik

ken iblandet hærdere, der først fungerer, når lim-

pulveret oprøres med vand.

Hærdere til urinstoflim, melaminlim og fenolkoldlim

335