Previous Page  335 / 407 Next Page
Show Menu
Previous Page 335 / 407 Next Page
Page Background

træet mere vand end absolut nødvendigt. Ideelt i

denne henseende er limning med limfilm, ved hvilken

metode der overhovedet ikke tilføres træet noget vand.

En del moderne kunstharpikslime anvendes i en så

koncentreret form, at de praktisk talt kan betragtes

som vandfrie, særlig hvis limlaget får lejlighed til at

tørre noget efter spredningen, idet den kemiske pro­

ces under afhærdningen binder en ret stor del af det

frie vand.

L I MN I N G S ME T OD E R

Man skelner mellem a) varmlimning og b) kold­

limning. Man taler om varmlimning, når afhærdnin­

gen sker ved temperaturer over normal stuevarme,

hvad enten det sker i opvarmede presser eller det

sammenlimede materiale sammen med spændeanord-

ningen anbringes i et varmeskab.

Ved koldlimning sker afbindingen uden varme. Be­

tegnelserne varmlimning eller koldlimning sigter så­

ledes kun til den anvendte temperatur under afbin­

dingen. Hvorvidt limen påføres i kold eller varm

tilstand er derimod uvedkommende.

Efter limens natur og anvendelsesmåde kan man

skelne mellem to forskellige arbejdsmetoder. Enten

må fladerne presses kort efter limens spredning, det

vil sige, så længe limen endnu er flydende, eller også

kan limen tørre og opbevares i praktisk taget ube­

grænset tid, da den ved presning bliver opvarmet og

flydende igen. Den sidstnævnte metode kaldes reaktiv

limning og er undertiden praktisk at anvende, da den

tillader et større tidsinterval mellem spredningen og

presningen. Men da denne metode kræver en lim, der

ikke afhærder ved stuetemperatur, bliver pressetiden

forlænget, hvorved den tilsyneladende fordel går tabt

igen. Metoden har en fordel, idet man kan lime porøst

finér uden at der kommer gennemslag.

Filmlimning eller tørlimning

Ved denne metode lægger man en tør limfilm mel­

lem de flader, som skal limes. Limfilm består af tyndt

papir, som er imprægneret med urea- eller fenolhar­

piks. Limningen sker i varmepresser, hvor limsub­

stansen først smelter og senere gennem en kemisk

proces og under indvirkning af tryk og varme afhær­

der. Metoden er renlig, da påsmøringen af den fly­

dende lim bortfalder.

Fordelen ved filmlimning er som allerede nævnt

ovenfor, at intet vand tilføres, og ulemperne er, at

den kræver stor omhu ved arbejdet, fejlfrit fungerende

kraftige presser samt perfekt ensartet tykkelse af det

indlagte materiale.

L I MN I N G S T E K N I S K E

F A G U D T R Y K OG B EGREB ER

For at lette forståelsen forklares nogle af limnings­

teknikkens fagudtryk og begreber.

Lim kan forekomme flydende og i pulverform.

Tørstofindholdet betegner den flydende limblandings

indhold af faste stoffer. Tørstofindholdet, som af og

til benævnes limkoncentrationen, udtrykkes i procent.

Blander man f. eks. 1 del limpulver med 1 del vand,

så er tørstofindholdet 50 % og vandindholdet 50 %.

Pulverets ubetydelige vandindhold behøver man ikke

at tage hensyn til.

Med spredningen mener man den limmængde, man

påsmører hver m2 af de flader, som skal limes. Man

angiver spredningen enten i g limblanding pr. m2 eller

g tørt limstof pr. m2.

Ved krydsfinérproduktion påsmøres lim på begge

sider af afspærringsfinéren ved samme operation, og

spredningen angives som g pr. m2 dobbelt limfuge.

I Amerika og England følger man andre regler for

at udtrykke limspredningen, idet man vejer et stykke

afspærringsfinér på 12" X 12", lader det gå igennem

limpåsmøringsmaskinen, der påsmører limen på begge

sider, hvorefter det påsmurte stykke vejes igen, og

vægtforøgelsen måles oftest i gram.

Limningstiden er tiden fra limens spredning og

indtil arbejdsstykkerne er under fuldt pres i skrue­

tvinger, presser etc. Man skelner mellem åben og

lukket limningstid. Ved åben limningstid berører de

to flader, som skal limes, ikke hinanden. Ved lukket

limningstid ligger de i mere eller mindre god kontakt

med hinanden.

Tilslutningstiden, der er en del af limningstiden,

regnes fra det øjeblik, da arbejdsstykkerne er indlagt

i pressen, og indtil fuldt pres er opnået.

Limens levetid vil sige tiden fra limopløsningen er

færdigblandet, og så længe, som den endnu er fuldt

anvendelig, d. v. s. endnu ikke er forringet af de for­

andringer, som limen er underkastet. En lims levetid

er stærkt afhængig af temperaturen og angives nor­

malt ved de forskellige temperaturer, der kan blive

tale om. Limens forandring kan give sig til kende

gennem mindsket eller øget viskositet, så spredningen

vanskeliggøres eller umuliggøres eller gennem en

farveforandring eller blot gennem en forringelse af

styrken etc.

Udtrykket pressetryk anvendes i mere end een be­

tydning, og det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad

der menes i hvert enkelt tilfælde.

Når man taler om pressetrykket, mener man pum­

petrykket, det vil sige trykket i det hydrauliske system

i en presse, altså det tryk man kan aflæse på mano­

metret.

333