330 / 407
Fig. 574. Springmadras.
sammen på belastningsstederne, så faconen bliver
dårlig.
Vegetabilmadrassen,
der er stoppet med plante
fibre, og
kapokmadrassen
vil også være tilbøjelig til
at klumpe sammen uden om belastningsstederne.
Bedre er
moltoprenmadrassen
(fig. 573), der inde
holder smuldret syntetisk skumgummi; den smyger sig,
som det ses af fig. 570-571, godt om den hvilende
uden at give for meget efter. Den bør være kanalsyet og
ikke over 8-9 cm høj. Da den på grund af sit gummi
indhold bliver varm at ligge på, er det bedst at lægge
en tynd rullemadras over den og et hessianunderlag
mellem sengebund og madras. Efterhånden er det
lykkedes at præparere skumgummimadrasserne, så
de kan opsuge 25 pct. af deres egen fugtighed, sådan
som krølulds- og krølhårsmadrasserne gør det.
Den allerbedste
faste
madrastype er
krølhårsma
drassen.
Den er stoppet med hestehale- og mankehår,
har en højde på ca. 8-10 cm og beholder sin facon
gennem årene. Desværre er det dyrt underlagsmate
riale, hvorfor det ofte opblandes med ko- og svinehår.
Undertiden kan madrassen laves billigere ved at stoppe
hoved- og fodenden ud med krøluld, uden at det øde
lægger dennes madrastypes hensigtsmæssige eftergive-
lighed. Det kan være praktisk til sygesenge at opdele
madrassen i tre dele: under hoved, under krop og
under sæde + ben.
Under
bløde
madrastyper findes den model, der
oftest er omtalt:
springmadrassen.
Alt for ofte er det
bløde, bævrende foretagender, som man kan blive
søsyg af at ligge på. Fig. 570-571 viser, hvor meget
Fig. 575. Skumgummimadras.
328
sådanne madrasser giver efter, afhængig af de indlagte
fjedres hærdning, antal og tykkelse. Hertil kommer
polstringen, der omslutter fjedrene og stålrammen,
som madrassen er syet ind i. Polstringen består af en
svær kokospolsterplade med påslået jutevæv, dette er
fastsyet til fjederindlægget. Derover kommer et lag
kartet, mølpræpareret krøluldspels og et lag hvidt bom
uldsvat og herudenom bolstret. Nogle typer er forsynet
med ca. 700 cylindriske fjedre (fig. 574), andre har
ca. 160 kraftige, koniske fjedre (fig. 568). Bedst er det,
hvis fjedrene snoes ind i hinanden. Madrasser med
en højde på 18-22 cm (»luksus«), er kun en rekla
memæssig fordel. De vil hurtigt give
fo r
meget efter
og medføre hængekøjehvile.
Hvis
man vil bruge en springmadras, skal man
bruge de modeller, der ikke er over 10-14 cm høje.
De bør være forsynet med indtil 25 års garanti på
stel-
o g
fjedersystem, og de bør altid være placeret
på en
finér-
eller
No-Sag-bund,
ellers bliver de endnu
dårligere at hvile i, når de er for høje, d. v. s. over
10-14 cm.
En anden
blød
madrastype er
skumgummimadras
sen
(fig. 575). Den må ikke være over 6-10 cm høj,
ellers gynger den for meget. Den bliver også for varm
at ligge på, når den er for høj. Gummiet kan give
idiosynkrasi. Madrasserne må forsynes med bomulds
betræk af svær type eller læder-plasticbetræk forsynet
med luftventiler.
Hovedpude.
Der findes to muligheder, dels den gammeldags
hovedpude stoppet med halvdun, dels heldun, som
dog bliver for varm. Den bedste størrelse er på 45 X
70 cm, men mange mennesker får hovedpine af for
faste, høje hovedpuder, og til dem kan det anbefales
at bruge pølle i rummet mellem nakke og skulder,
hvorved halsrygsøjlesvajet bevares i rygliggende stil
ling.
En sådan pølle bør ikke være for hård, og ca. 18 cm
i diameter.
LITTERATURLISTE
Åkerblom , B.: Sångbottnar. Helse og Arbete. 2: 37, 1955.
Ahlman, K .: Sanger och ryggproblemer. Helse og Arbete.
2: 17, 1955.
Bang, J.: Lærebog og Håndbog i Sygepleje. 1: 209, 1953.
Berglund, E. m. fl.: Båddmobler. Mobelfunktionsundersok-
ningar. Stockholm 1950.
Halkjær, L. m. fl.: Senge og sengeudstyr. Lysbilledserie 245/56
fo r Landbrugets Informationskontor.
Reynolds, R.: Beds. N.Y. 1952.
Seidelin, H.: Sengen som objekt for standardisering i industriel
masseproduktion. Helse og Arbete. 1: 85, 1954.
Snorrason, E.: Siddende arbejde og arbejdsstillingerne. Statens
Husholdningsråd. Faglige meddelelser nr.
6
, 1956.
Snorrason, E.: Tanker ved Sengen. Månedsskr. f. prakt. Læge
gern. og soc. Medicin. 37: 13 3 -5 1 , 1957.
Tørring, M.: Sov godt. Husholdningslærerinden. 26: 74, 1955.