325 / 407
Ryglæn i lænden, bredde
2 8 -3 2 cm
Ryglæn i lænden, støttepunkt-siddeflade . 18 -19 cm
Ryglæn i lænden, underkant-siddeflade . .
7 -
8
cm
Ryglæn i lænden, facon f o r f r a ..... 3 5 -4 0
cm krum
ningsradius
Ryglæn i lænden, facon i p r o f i l.................. opad: 10 0° med
lodlinien
nedad: 1 0 5 -1 1 0 °
med lodlinien
Arm læn overarm-siddeflade
22 -2 5 cm
Arm læn længde (fra ry g læ n )
44 -4 8 cm
Arm læn bredde .................................................
6
- 7 cm
LITTERATURLISTE
Åkerblom , B.: Standing and Sitting Posture. Stockh. 1948.
Keegan, J. J.: Jour. Bone & Joint Surg. 35 A : 58 9-60 3, 1953.
Rasmussen, S. E. & K. Lyngfeldt Larsen: Dansk Kunsthaand-
værk. 27: 7 5 -7 9 , 1954.
Sjöstrand, F.: Tidsskr. i Gymnastik. 76: 12 7-38 , 1949.
Snorrason, E.: Maanedsskrift f. prakt. Lægegern. & soc. Me
dicin. 35: 3 6 1-8 2 , 1955.
Snorrason, E.: Statens Husholdningsråds faglige medd. nr.
6
,
1956.
Statens Byggeforskningsinstitut: Dimensionering af stole
møbler, Kbhvn. 1958.
Vi tilbringer rundt regnet en trediedel af vort liv
i sengen. Raske mennesker ligger ikke stille under
nattesøvnen; kontrolundersøgelser har vist, at menne
sket ændrer hvilestilling ca. 20-45 gange i nattens
løb. Selv om sengen er smal, reagerer underbevidst
heden, så man ikke falder ud af sengen, hvor akavede
mange af ens hvilestillinger end kan forekomme (fig.
560).
Anatomi og fysiologi.
Sengebund.
Stillingsændringerne betyder, at de dele af kroppen,
der i een periode hviler mod eller tynges ned mod
underlaget, i andre perioder aflastes, således at blod
cirkulationen i hud og muskler ikke kompromitteres.
Muligheden for ophobning af uhensigtsmæssige stof
skifteprodukter nedsættes derved også.
Den liggende stilling.
Der er i de senere år sket en vis ændring med ligge-
vanerne. Man er begyndt at gå bort fra bløde, dybe
senge og tilstræber nu at ligge med fast støtte af krop
pen. Studier har vist at tidligere tiders hårde senge
leje var godt for hvilen af kroppen, mens blødt un
derlag giver en dårlig hvile - ligesom de en overgang
så elskede dybe lænestole (»færgelejerne«) (fig. 556).
Fig. 561. Hos dyr og barn krummer lænderygsøjlen bagud;
den voksne har derimod et veludviklet lændesvaj.
Fig. 560. De forskellige stillinger en sovende indtager i nat
tens løb (efter Berglund).
Vel kan man falde i søvn stående eller siddende,
men rigtig hvile får man kun ved at ligge afslappet.
Et udtryk for det rigtige i dette synspunkt har man i
den længdeforøgelse, der sker af kroppen i løbet af
natten. Det daglige arbejde i siddende eller stående
stilling medfører en forkortning på 2-4 cm af ryg
søjlen, idet hvirvelskivernes væskeindhold presses ud;
når kroppen holdes udstrakt, vil væsken suges ind,
hvorved hvirvelskiverne får deres naturlige højde
igen. Det er derfor af stor betydning, at sengebunden
er fast
uden
at være hård, således at ryggen bevarer
samme »holdning« liggende som stående (sml. s. 320).
Er sengen en »hængekøje«, vil der komme abnorm af
fladning eller bagudbøjning af lænden. Dette medfører
deformering af hvirvelskiverne, således at disse ikke
blot er belastede om dagen, men også udsættes for
unødigt tryk om natten. Det må stadig huskes, at
den opretgående stilling hos mennesket er opnået på
bekostning af stabiliteten nedadtil i rygsøjlen, specielt
21*
323