328 / 407
Fig. 566. Fladfjederbund.
De billigste - og mest udbredte - sengebunde er
kædebundene
(fig. 565), der hurtigt bliver slappe, og
fladfjederbundene
(fig. 566), der heller ikke bevarer
deres styrke længe. De giver sig hurtigt til at knage
og slider kraftigt på madrasserne, hvis der ikke ligger
skånestykke over. Fra svensk side har man været
særlig interesseret i
Telaxbundene:
en ramme, hvori
der er spændt og flettet et varierende antal meget
Fig. 567. Sengebund med elastiske gjorde, dækket af hes
sianunderlag.
stærke og seje gummigjorde. Gummiets elasticitet
skulle på grund af sin særlige legering kunne holde i
ca. 20 år. Gjordene river ikke madrasserne itu, er
nemt udskiftelige, renlige, men vil, ligesom de nævnte
kæde- og fladfjederbunde, altid bue nedad (afhængig
af den liggendes større eller mindre vægt), så hænge
køjetendensen fremkommer. Der bør være et groft
hessianunderlag mellem madras og bund, for at gum
migjordene kan »ånde« (fig. 567).
Et fremskridt har det været, at mange patienter
med dårlige rygge kunne oplyse lægerne om, at de
lå bedre på det flade gulv end i deres bløde senge. I
det sidste par år har det derfor været en naturlig sag
at lægge en
krydsfinérplade
af 10 mm’s tykkelse (med
lufthuller boret i) oven på sengebundrammen, således
at den eftergivelige madras kom til at hvile på et fast,
fladt, nærmest ueftergiveligt underlag (fig. 568). Fra
dansk side er der endvidere i den seneste tid gjort
interessante forsøg med sengebunde af længdeløbende,
10 mm tykke asketræslister eller lameller, holdt sam
men af tværgående gummigjorde. Men endnu bedre
er de såkaldte
»No-sag-fjederbunde«
(fig. 569), hvor
de zig-zag formede metalfjedre er spændt op, så de
danner en bue op mod madrassens underflade. Ved
belastning vil de blive rettet ud, således at sengebun
den bliver flad som ved finérbunden og alligevel efter-
givelig. I Amerika f. eks. garanterer madrasfabrikan
terne kun for madrasser, der støttes af en sådan bund.
En god, fjedrende madras’ funktion ødelægges ganske
af en blød, eftergivelig sengebund.
Madrasser.
Madrassen skal sikre den hvilende en god afslap
ning, idet den
y d e r støtte uden at trykke,
d. v. s. den
svøber sig om personen. Den skal (sammen med lag
net og tæppe/dyne) opsuge legemets fugtighed samt
medvirke til at holde temperaturen konstant. Senge
temperaturen er natten igennem på 30-34° C, altså
Fig. 568. Sengebund med krydsfinérplade.
Fig. 569. »No-sag«-bund, der hvælver op mod madrassen -
afflades når der hviles på den.