326 / 407
i lænden og overgangen til korsbenet (fig. 561). Hvir
velskiverne skal her være højest fortil; en bagudbøjning
af lænden medfører ændring af denne form, og er der
allerede degeneration af hvirvelskiven, skal der ikke så
meget til, før der sker rifter i hvirvelskiverne med
deraf følgende muligheder for discusprolaps. Senge
bunden bør derfor ud fra anatomiske og fysiologiske
synspunkter være
fast,
ikke blot med henblik på den
rygliggende hvilestilling. Det er heller ikke godt med
en blød seng, når man hviler på siden, så går det ud
over ledbånd og muskler langs rygsøjlen samt de små
led i rygsøjlen - sammenlign ryggens stilling ved hen-
1
a
1
Fig. 562. a: F or hårdt underlag, b: F or blødt underlag,
c: Fast underlag med hensigtsmæssig madras (efter Lewin).
holdsvis for blødt (fig. 562b) og for hårdt underlag (fig.
562a). På en nyoprettet hospitalsafdeling i København
havde man i den allerbedste mening anskaffet meget
fine »luksusspringmadrasser« til alle sengene, men til
lægernes forundring fik mange af patienterne efter få
dages indlæggelse lændehold; det havde de ikke haft
før hospitaliseringen. Disse patienter var ikke hjemme
fra vant til
så
tykke springmadrasser (de var 22 cm
høje!), så de lå som i hængekøjer. Fast bund under
madrasserne, og i nogle tilfælde omsyning til lavere,
mere faste madrasser, udryddede sygdommen.
Sengelængde og -bredde.
Foruden underlagets
fasthed
(der igen er betinget
af sengebund og den derpå hvilende madras), har
også lejets
længde
og
b redde
betydning for den, der
søger hvile. Som ovenfor nævnt vender og drejer man
sig 20-45 gange i løbet af natten; man ligger udstrakt
i een periode, i andre krumbøjet eller på ryggen eller
maven (sml. fig. 560). Sengen må derfor være tilstræk
kelig lang. Nu viser det sig, at danskernes gennem
snitshøjde er steget med 10 cm gennem de sidste 150
år. I 1815 var de værnepligtiges legemshøjde 164,3
Fig. 563. Arbejdsstillinger ved redning af senge a f forskellig
højde - fra 35 til 75 cm afstand fra sengebund til gulv (efter
Berglund).
cm; i 1951: 174 cm. Skal der derfor være plads til
at hvile med armene over hovedet og med strakt krop
og strakte ben (fig. 560 øverst til venstre), så må senge
bundens længde for fremtiden være 2 meter; hidtil
har den gennemsnitlig været 190-195 cm, hvilket vil
sige, at den er for kort for 10 pct. af den danske
mandsbefolkning. Det lyder nemt at fastsætte et så
dant mål, men det er ikke let at placere senge med
sengebunde å 2 meter i moderne, små lejligheder.
Hvad
bredden
angår, så er afstanden albue til albue
(sml. fig. 560 i øverste stilling til venstre) knapt
1 meter. Holdes derfor Sengebundsbredden ca. 90 cm,
vil man ligge godt. Som billedet viser, gør det ikke
skade, at albuespidsen rager uden for sengekanten, der
bliver ikke forkert tryk på overarmen af det. Dertil
kommer, at jo bredere sengen bygges, des sværere
bliver det både at rede den og gøre rent under den.
Sengehøjde.
Det er af anatomisk-fysiologisk betydning, at sen
gen hverken er for høj eller for lav; sml. fig. 563, hvor
.324