Previous Page  326 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 326 / 407 Next Page
Page Background

i lænden og overgangen til korsbenet (fig. 561). Hvir­

velskiverne skal her være højest fortil; en bagudbøjning

af lænden medfører ændring af denne form, og er der

allerede degeneration af hvirvelskiven, skal der ikke så

meget til, før der sker rifter i hvirvelskiverne med

deraf følgende muligheder for discusprolaps. Senge­

bunden bør derfor ud fra anatomiske og fysiologiske

synspunkter være

fast,

ikke blot med henblik på den

rygliggende hvilestilling. Det er heller ikke godt med

en blød seng, når man hviler på siden, så går det ud

over ledbånd og muskler langs rygsøjlen samt de små

led i rygsøjlen - sammenlign ryggens stilling ved hen-

1

a

1

Fig. 562. a: F or hårdt underlag, b: F or blødt underlag,

c: Fast underlag med hensigtsmæssig madras (efter Lewin).

holdsvis for blødt (fig. 562b) og for hårdt underlag (fig.

562a). På en nyoprettet hospitalsafdeling i København

havde man i den allerbedste mening anskaffet meget

fine »luksusspringmadrasser« til alle sengene, men til

lægernes forundring fik mange af patienterne efter få

dages indlæggelse lændehold; det havde de ikke haft

før hospitaliseringen. Disse patienter var ikke hjemme­

fra vant til

tykke springmadrasser (de var 22 cm

høje!), så de lå som i hængekøjer. Fast bund under

madrasserne, og i nogle tilfælde omsyning til lavere,

mere faste madrasser, udryddede sygdommen.

Sengelængde og -bredde.

Foruden underlagets

fasthed

(der igen er betinget

af sengebund og den derpå hvilende madras), har

også lejets

længde

og

b redde

betydning for den, der

søger hvile. Som ovenfor nævnt vender og drejer man

sig 20-45 gange i løbet af natten; man ligger udstrakt

i een periode, i andre krumbøjet eller på ryggen eller

maven (sml. fig. 560). Sengen må derfor være tilstræk­

kelig lang. Nu viser det sig, at danskernes gennem­

snitshøjde er steget med 10 cm gennem de sidste 150

år. I 1815 var de værnepligtiges legemshøjde 164,3

Fig. 563. Arbejdsstillinger ved redning af senge a f forskellig

højde - fra 35 til 75 cm afstand fra sengebund til gulv (efter

Berglund).

cm; i 1951: 174 cm. Skal der derfor være plads til

at hvile med armene over hovedet og med strakt krop

og strakte ben (fig. 560 øverst til venstre), så må senge­

bundens længde for fremtiden være 2 meter; hidtil

har den gennemsnitlig været 190-195 cm, hvilket vil

sige, at den er for kort for 10 pct. af den danske

mandsbefolkning. Det lyder nemt at fastsætte et så­

dant mål, men det er ikke let at placere senge med

sengebunde å 2 meter i moderne, små lejligheder.

Hvad

bredden

angår, så er afstanden albue til albue

(sml. fig. 560 i øverste stilling til venstre) knapt

1 meter. Holdes derfor Sengebundsbredden ca. 90 cm,

vil man ligge godt. Som billedet viser, gør det ikke

skade, at albuespidsen rager uden for sengekanten, der

bliver ikke forkert tryk på overarmen af det. Dertil

kommer, at jo bredere sengen bygges, des sværere

bliver det både at rede den og gøre rent under den.

Sengehøjde.

Det er af anatomisk-fysiologisk betydning, at sen­

gen hverken er for høj eller for lav; sml. fig. 563, hvor

.324