D E N
S I D D E N D E
O G
L I G G E N D E
S T I L L I N G
Den siddende stilling.
Det er en kunst at forme en stol - men den er svær,
fordi man alt for ofte prøver at kombinere forskellige
typer, der ikke i sådan udformning kan tjene flere
formål.
En arbejdsstol og en lænestol tjener helt forskellige
formål - og kunsten må derfor være at bygge stole
typer, der virker efter deres hensigt. Det er galt at
lave høje bagudbøjede ryglæn til arbejdsstolene - og
aftenhvilestolen må ikke være stiv som spisestuestolen.
Hver til sit - derfor lidt om de anatomisk-fysiolo-
giske forudsætninger for forskellige stoletyper.
Anatomi.
I den
stående
stilling holder rygsøjlen sammen med
bug- og rygmusklerne kroppen og hovedet på plads;
rygsøjlen hviler igen på bækkenet, som støttes på be
nene. Det sker ved en afbalancering omkring tyngde
punktslinien; denne passerer - som fig 552 viser - fra
hovedet ned gennem kroppen - 4.-5. lændehvirvel
(hvor kroppens tyngdepunkt findes i stående stilling -
højere i siddende) ned bag knæet og foran fodleddet.
At det er et balanceproblem ses bl. a. ved forskel
lige sygdomme, hvor der opstår lammelse i musk
lerne på kroppens og benenes for- og bagsider. Bliver
en sådan patient placeret, så tyngdepunktslinien sva
rer til den normale ståendes holdning, vil balancen
kunne opretholdes uden muskelkraft, blot ved ryg
søjlens bygning.
Rygsøjlen består af 24 hvirvellegemer og derimel
lem indskudte elastiske hvirvelskiver (disci). Både
hvirvellegemer og -skiver har forskellig facon, af
hængig af deres placering i hals-, bryst- eller lændedel;
disse 24 hvirvler hviler igen på 5 korsbenhvirvler,
der alle er vokset sammen indbyrdes og med bækken
knoglerne.
Hvirvlerne er faste, ueftergivelige knogler og som
regel rektangulære i snit. Hvirvelskiverne er elastiske
og højest fortil i hals- og lændedelen, højest bagtil i
brystdelen. Mens knoglerne bevarer deres facon livet
igennem, ændrer skiverne (disci) form og elasticitet
igennem årene; hos spædbarnet er de nærmest firkan
tede i lænden; hos den unge og voksne høje fortil og
hos den ældre igen nærmest rektangulære, i hvert fald
lavere end i ungdommen. Også elasticiteten aftager,
så de vanskeligere kan tåle stød og belastning, jo
ældre vi bliver.
Faconen af hvirvler og hvirvelskiver betinger der
ved rygsøjlens (og delvis) kroppens holdning. Bryst
rygsøjlen er buet bagud, mens halsen og lænden buer
fremad. Fig. 552 viser formen af disse buer.
Ændring af disse buer medfører trykforandringer
inden i de væskefyldte, elastiske skiver; det kan de
tåle en vis tid - men stadig skæv belastning ødelægger
&
/
Fig. 552. a viser naturlig holdning, mens b viser abnorm øg
ning af rygsøjlens krumninger; en sådan uhensigtsmæssig
rygdeformering fremkaldes af lave, »dybe« stoletyper (sml.
fig. 556).
320