324 / 407
skulderbladene, men må ikke berøre disses nederste
spids (fig. 555).
Både lænde- og brystrygstøtterne bør bue fra side
til side - en krumningsradie på 35-40 cm synes hen
sigtsmæssig.
Men forholdene ændres ganske, når stolemøblet
skal bruges som hvilestol; i nogle tilfælde formes
»dybe« lænestole med (alt for!) dybe sæder og enor
me halvhorisontale ryglæn (fig. 556) eller »liggestole«
med rygstøtte, der ganske ophæver ryggens naturlige
facon.
Fig. 557. Når der ikke er støtte af lænden, sidder man på
kors- og haleben, og da knoglehinden er ømtålelig fo r læn
gere tids tryk, bliver man hurtigt øm og træt af en sådan
»hvilestilling«.
Det bagudrettede ryglæn har også betydning for
støtten af hals og hoved; jo mere horisontalt ryglænet
er, des mere må hovedet støttes, da ellers læsning, sy
ning o. 1. generes (fig. 558).
Ryglænets facon har også relation til armlænene,
idet disses højde må afpasses efter hældningen af stole
ryggen, idet de må være lavere, jo mere horisontalt
ryglænet placeres (fig. 558).
Dertil kommer stopningsmaterialets fasthed og dets
større eller mindre elasticitet på de hensigtsmæssige
støttepunkter.
Men
hoved sagen
både ved
arbejds-
og
hvilestole
er, at kroppen støttes uden at der sker aflåsning i en
bestemt stilling; sådan fiksering vil kompromittere
blodkredsløbet og muligt give træthed som følge af
ophobning af stoffer og affaldsprodukter i de fast-
låsede muskler og knogler.
Foruden ryg og bækkenstilling må der tages hen
syn til lår og underben. Stolesædet må ikke trykke
lårenes underside, idet derved blodkar og nerver til
resten af benene skades. Underbenene skal helst være
lodrette, samtidig med at fødderne hviler fladt mod
gulvet (fig. 553). Undersøgelser har vist, at sædehøj
den godt kan være indtil 5 cm lavere end den optimale,
når blot der er plads til, at underbenene kan skydes
frem eller tilbage; bliver den højere, fremkommer
skadelige tryk på lårene (fig. 559).
Hvilestolen
er et stort problem, hvor man må overveje nøje, hvad
han ønsker at opnå for brugeren; skal der virkelig
være hvile, må sædets og ryglænets hældning nøje
beregnes; er sædet for dybt, vil sædeforkanten skære
ind i knæhaserne, eller også får lænden ingen støtte;
der opstår da hulrum under den bagudbøjede lænd,
idet kun brystryg og hale får støtte (fig. 557).
a
b
Fig. 559. a: Er stolesædet fo r højt og kort, trykkes lårmusk
lerne + kar og nerver, b: Er stolesædet fo r højt og langt,
trykker det i knæhasen, hvor kar og nerver ligger lige under
huden.
Fig. 558. Både ryglæn og armlæn må formes efter hæld
ningsgraden af ryglænet. Jo mere hældning, des mere støtte
må der være fo r hals og hoved; det skyldes, at den siddende
- trods hvilestillingen - ønsker, at synsfeltet skal være frem-
advendt, horizontalt. Arm lænet må også afpasses efter hæld
ningsgraden; det skal placeres lavere, jo stærkere hældningen
af ryglænet er.
Både ved arbejds- og hvilestole er det hensigtsmæs
sigt at lade stolesædet være lavere bagtil end fortil;
derved glider kroppen bagud, og når at udnytte ryg-
længdestøtten. En hældning på 3-5° synes hensigts
mæssig (fig. 555).
Ud fra de her nævnte betragtninger vil fig. mål
kunne angives som udgangspunkter - men de gælder
overvejende arbejdsstolemål; for hvilestole kan endnu
ikke gives sikre mål - de afhænger ganske af kon
struktørens tanker om afslapnings- og hvilestillinger.
Afstand stolesæde-gulv, fortil
4 4 -4 3 cm
Afstand stolesæde-gulv, bagtil ..................... 4 3 -4 2 cm
Stolesæde længde (» d y b d e « )......................... 4 5 -4 8 cm
Stolesæde b re d d e ............................................... 4 0 -4 8 cm
Stolesæde h æ ld n in g .......................................... 3 -5 °
Ryglæn i lænden, h ø jd e
1 4 -1 5 cm
322