HOVED
JUGULUM
TAILLE
BÆKKEN
KNÆ
FODLED
X — X =
»fast« springmadras ( 18 cm høj)
H
(- =
Springmadras
(18
o
— o
=
Skumgummi
( 6
Fig. 570.
1
:
HOVED
DUGUIUM
TAILLE
BÆKKEN
KNÆ
FODLED
t
+
20
%
+
10
%
+
20
%
+
30
%
+
40
%
+
50
%
Fig. 572. Træuldsmadras.
værste, særlig når de kombineres med bløde senge
bunde. Man kan næsten sige: »En fjedrende bund bør
have en fast madras - og omvendt«.
En opmåling af de forskellige typer ved forskellige
hvilestillinger, fig. 570 og 571, viser resultaterne ved
ryg-
og
sideliggende
hvilestilling. Madrassen blev pla
ceret på hårdt underlag (gulvet) for at undgå forsøgs
fejl ved sengebundseftergivelighed.
Forsøgspersonen vejede i dette tilfælde 71,0 kg og
var 172 cm høj.
Det ses, at den
procentiske
eftergivelighed (ud for
hoved, brystben (jugulum), taille, bækken, knæ og fod
led) er forskellig for de enkelte typer: »-F« angiver, at
madrassen synker ned, » + « at den selv »søger« at
smyge sig op om den liggende. De to typer: (
»faste«
og
»bløde«)
karakteriseres godt af kurverne, og det er in
teressant at se, hvor forskelligt belastningen virker hen
holdsvis ryg- og sideliggende.
R ygliggend e
er belast
ningen størst svarende til lænd, hofter (»bækken«);
sideliggende
er belastningen stor svarende til skuldre
(»jugulum«) og hofter (»bækken«). I træuld, molto-
pren og den faste springmadras trykkes indholdet så
ledes ned ved hoved og hofter, at madrassens højde
»øges« ved fodenden. Af de
faste
er
træuldsmadras
sen
(fig. 572) den billigste type. Den skal helst være
frisk stoppet og dobbelt afsyet og bør aldrig have
indbygget skråpude. Den synker hurtigt sammen på
midten, men kan udskiftes oftere på grund af sin pris
billighed.
Krøluldsmadrassen
er også billig. Den inde
holder opkradsede, uldne klude og presses også hurtigt
noget under legemstemperaturen. Er der revner eller
sammensyningsfejl i madrassen, har man fundet op
til 12° temperaturforskel.
Det er her rimeligt at dele madrasserne i to typer:
faste
(træuld, krøluld og moltopren), der giver lidt
efter, og
bløde
(skumgummi- og springmadrasser),
der giver meget efter for belastninger. De sidste er de
Fig. 573. Moltoprenmadras.
327