

Det totale tryk er lig med manometertrykket X
stempelarealet.
Af største interesse i denne forbindelse er det så
kaldte specifikke tryk, og det er kun dette, som har
direkte betydning for limningen. Det specifikke tryk
i kg pr. cm2 er lig med
det totale tryk
presset fladeareal
Man bør skelne dels mellem pressetryk, hvor det
specifikke tryk holdes konstant, f. eks. gennem hy
drauliske anordninger, ved at presseorganet følger
med pressefladerne og dels fikseret tryk, som udøves
af alle mekaniske presseanordninger, og i det til
fælde kan trykket under presningen mindskes gennem
træets krympning eller ved, at limen delvis presses
ud af fugen.
Pressetiden regnes fra det øjeblik, hvor arbejds
stykket er under fuldt tryk, og indtil trykket holder
op. Som ovenfor nævnt regnes pressens tilslutnings
tid ikke med ind i pressetiden, men i limningstiden.
Ved korte pressetider (f. eks. varmpreslimet kryds
finér) angiver man pressetiden i minutter, medens
lange pressetider (eksempelvis koldlimning af træ
konstruktioner) regnes i timer. Ved ekstremt korte
pressetider ved højfrekvenslimning angiver man bedst
disse i sekunder. I visse tilfælde ophæves pressetryk
ket inden limen definitivt har bundet helt færdig.
Af mange grunde benyttes nu ofte metoder, hvor
man kun lader arbejdsstykket sidde inde, indtil limen
er tilstrækkeligt afhærdet til at holde finéren på plads,
hvorefter den endelige afhærdning finder sted uden
for pressen. Videre bearbejdning af arbejdsstykkerne
kan i så tilfælde først ske efter en vis modningstid.
Modningstiden er således tidsintervallet mellem
presningen og arbejdsstykkets videre bearbejdning.
Pressetemperaturen måles i pressepladerne og op
gives i 0 C. Ved limning af tykke genstande kan det
være vigtigt at følge temperaturstigningen i limfugen,
f. eks. ved tyk krydsfinér, højfrekvenslimninger etc.,
hvor temperaturen i fugen først opnås efter en vis
tid. I praksis svinger temperaturen ofte omkring en
middelværdi, når man limer ved forhøjet temperatur,
hvilket dels beror på, at temperaturreguleringen ikke
altid er nøjagtig, dels på, at temperaturen alminde
ligvis daler, når arbejdsstykkerne indlægges i presser,
varmeskabe etc. Af praktiske grunde måler man ikke
arbejdsstykkernes temperatur, men nøjes med at fast
sætte og kontrollere temperaturen i presser, varme
skabe etc.
Pressetemperaturen ændrer sig med andre ord under
pressetiden, og i visse tilfælde har dette en afgørende
betydning for limningsresultatet og for driftsøkono
mien.
De i løbet af de sidste 10 år her i Danmark frem
stillede finérpresser har til en vis grad revolutioneret
den moderne limningsteknik, idet disse presser fabri
keres med planer, hvor man kan opnå en hidtil ukendt
temperaturkontrol, og planernes store varmekapacitet
sikrer en konstant temperatur hele tiden, hvilket na
turligvis forøger såvel produktiviteten som kvaliteten.
Træets fugtighedsindhold opgives i % af det ovn
tørrede træs vægt eller mere præcist udtrykt af den
tørre træsubstans’ vægt.
Luftens relative fugtighed
Ved enhver temperatur kan luften optage en be
stemt mængde fugtighed i form af damp. Luftens
virkelige indhold af vanddampe udtrykt i % af ind
holdet af vanddampe i fugtmættet luft med samme
temperatur benævnes luftens relative fugtighed.
Når træ lagres i tilstrækkelig lang tid i luft med en
vis relativ fugtighed, står træets fugtighedsindhold i
et vist forhold til luftens relative fugtighed. Jo højere
denne er, des større bliver træets fugtighedsindhold.
Konditionering kalder man befugtning eller tørring
af træ i luft af et bestemt relativt fugtighedsindhold
til et vist ønsket fugtighedsindhold, indtil »ligevægt«
er opnået, det vil sige, når vand hverken optages eller
afgives ved fortsat lagring.
Koldlim og varmlim
I det følgende kalder vi alle limtyper, der ikke
kræver nogen opvarmning af arbejdsstykkerne for at
binde,
koldlim
og taler da om koldpreslimning eller
kortere sagt om koldlimning. Varmlimning kræver
opvarmede anordninger; om limen påføres varm eller
kold har her ingen betydning. Visse limtyper kan an
vendes til såvel koldpreslimning som varmpreslim-
ning, f. eks. urinstoflim, resorcinallim, kaseinlim eller
soyalim.
Primærlimning er et udtryk som betegner limningen
ved fremstilling af krydsfinér og lameltræ. Udtrykket
sekundærlimning anvender man, når man sammen
limer disse allerede forud limede træmaterialer, f. eks.
ved flyvemaskinfabrikation, møbelfremstilling og byg
ningskonstruktioner .
Holdbarhed, ældning og udmatning hos limfuger
Limfugens holdbarhed betegner dens evne til at
modstå påvirkning af de kvalitetsforringende faktorer
(spec. fra et styrkemæssigt synspunkt), som med tiden
påvirker den. Ved bedømmelse af holdbarheden må
man tage hensyn til, at ikke blot limsubstansen, men
også træet omkring fugen er under påvirkning. Limede
334