348 / 407
limedes hovedsagelig med fenolkoldlim) som for ty
skerne efter deres fiasko i Nordafrika med urealimede
flyvemaskiner.
I den senere tid er man også begyndt at anvende
blandingslim af fenol og resorcinol, og man er her
kommet frem til limtyper, som hærder ved forhøjet
temperatur.
Vi har således følgende limtyper, som for tiden
fremstilles og anvendes:
1.
Fenolvarmpresselim,
f. eks. til krydsfinér; presse-
temperaturområdet 135-145° C. Flydende lim
med hærdepulver. Alkalisk. Billige.
2.
Resorcinollim,
koldlim for stuetemperatur og for
højet temperatur 20-60° C. Flydende lim med
hærdepulver. Neutralt eller svagt alkalisk. Relativt
dyr.
3.
Fenol-resorcinolkombinationer.
For limninger ved
ca. 25-100° C. Fenollim i pulverform + flydende
resorcinollim med hærdepulver for limninger ved
forhøjet temperatur. En økonomisk lim med lang
lagringsevne.
4.
Fenolkoldlim.
Flydende lim med hærdevæske. For
limninger ved 10-80° C. Stærkt sur hærder. Bil
ligere end resorcinollim.
5.
Fenol-film.
Pressetemperatur 135-145° C. Leve
res i ruller, anvendes i arkform.
Svagt alkalisk.
For tørlimning. Relativt dyr. For tynd krydsfinér
og tynde laminater med store krav til limnings
kvalitet.
Alle fenollimtyper udmærker sig ved overordentlig
holdbare limninger under skiftende brugsforhold. Lim
ningerne bibeholder stor styrke også efter vekslende
eller vedvarende indvirkning af fugt, nedlægning i
koldt vand, kogning, fugtig, varm luft eller tør, varm
luft. Fenollimenes gode modstandsdygtighed mod på
virkning af mikroorganismer også i tropisk klima er
blevet bevist ved erfaringer gennem mange år. På
grund af deres betydning, specielt til krigsmateriel
fremstilling (træskibe, flyvemaskiner, propeller, em
ballage m. m.), er fenollimede artikler blevet under
kastet omhyggelige forsøg under forhold, som ligner
de praktiske. For visse typers vedkommende forelig
ger der over 10 års erfaringer. Selv om limningen
bliver gammel, ældes, indtræder der ingen eller kun
ubetydelig svækkelse af den, og i almindelighed er
dens forskydningsstyrke større end selve træets.
De forskellige typers
hærdningstemperatur
dækker
et interval fra +10° C og helt op til ca. 150° C. Lige
ledes varierer
trykbehovet
meget. Fenolkoldlim be
høver praktisk talt intet tryk; noget større tryk fordrer
resorcinoltyperne (5-15 kg/cm2). Flydende finér-
fenollim samt fenolfilm fordrer et relativt højt tryk
(10-18 kg/cm2) for at opnå limninger af højeste styrke
og bestandighed.
Fugtighedsgrænserne varierer mellem
3
% (fenol
varmpresselim til krydsfinér) og 16 % for resorcinol-
og fenolkoldlim.
Alle typer kan anvendes med fyldstoffer og stræk-
kemidler, filmen naturligvis undtagen. Fenolvarmlim
hører til de mest økonomiske limtyper for første klas
ses limninger. Resorcinollimen er derimod den dyreste,
medens fenolkoldlimen ligger derimellem.
Vedrørende udfyldningsevne og modstandsevne
mod revnedannelse kan man inddele dem omtrent i
denne ordning:
1. Fenolkoldlim.
2.
Resorcinollim.
3.
Fenol-resorcinollim.
4.
Fenolvarmlim.
Fenolvarmlim er noget udfyldende, men hører til
de limsorter, som fordrer stort pressetryk. Noget
bedre, og almindelig urealim overlegen, er resorcinol
lim. Fenol-filmen, som jo tillader tørlimning, indtager
\
en særstilling, hvad angår modstandsevne mod revne
dannelse. Tørlimninger (dette gælder også for urea-
film) viser aldrig nogen revnedannelse i limningsste
det. På den anden side kan man i praksis næppe ob
servere »udfyldningsegenskaber« hos limfilm, da fugen
altid er yderst tynd og armeret med den bærende
dels fibre. Anvender man imidlertid flere ark i fugen,
som f. eks. ved propelfremstilling, kan man opnå såvel
fyldende filmlimninger som limninger, der er mod
standsdygtige over for revnedannelse. I praksis har
dette sjældent nogen betydning, eftersom filmen, hvad
anlæg og tryk angår, er den mest krævende af alle lim
typer.
Tørstofindholdet
varierer mellem
40 -85 °/o,
hvilket
bør iagttages, når man vil finde frem til den mest øko
nomiske spredning.
Spredningen
kan variere betydeligt med hensyn til
de forskellige formål, som de enkelte limtyper an
vendes til. Den laveste spredning har limfilmen med
ca.
40-45
g pr./m2 tør vægt (tilsvarende
80-90
g
pr./m2 våd vægt hos flydende lim). Varmlimen (finér-
limen) fordrer
100 -140
g pr./m2, beroende på træsort
o. s. v. Resorcinollim, som vel mest anvendes til lag
delte konstruktioner af grovere træ eller fugelimnin
ger, kræver ofte
200-350
g pr./m2 for at give det
bedste resultat. Fenol-resorcinollim ligger midt imel
lem. Spredningen hos fenolkoldlim kan variere meget,
afhængig af, om man limer f. eks. grove eller jævne,
glatte flader, løse træsorter som fyrretræ, eller tætte
<
som hickory eller eg. Af og til er det formålstjenligt
(også ved resorcinollim) at bestryge begge flader med
mindre lim for at opnå en grundig fugtning af begge
346