Previous Page  134 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 182 Next Page
Page Background

K o m m u n e n s F e s tm id d a g .

129

E n Herskerslægt, — en Rosenflor

A f Kongeblod,

Som glemmer ej den danske Jord,

Hvor Vuggen stod.

Gud signe Dig, Drot, og din Stamme!

D e re fte r tra a d te H ø jeste retsadvokat H e u r i c h s e n . op paa

Talersto len og ud b rag te H a n s M a j e s t æ t K o n g e n s Skaal,

id e t h an u d ta lte :

N aar Højskolens firehnndredaarige Jubelfest bar kunnet fejres

med saa almindelig Tilslutning fra alle Samfundsklasser, da er

Grunden den, at alle ere enige i at anerkjende dens store Betyd­

ning for Folk og Land.

Vi se da ogsaa, at Hensynet til at fremme Udviklingen af Fol­

kets aandelige og timelige Vel var et fremragende Motiv ved dens

Stiftelse.

Man baabede, saa hed det, at den fra Højskolen og dens

Disciple udgaaende Aand og Virksomhed skulde bidrage til at fremme

Folkets Gudsfrygt, styrke den samme iboende Retfærdighedsfølelse,

yde det borgerlige L iv en gavnlig Støtte og i det Hele berede Vej

for en skjønnere og ædlere Mennesketilværelse. Dette Formaal har

Højskolen da ogsaa stedse vedkjendt sig, og Folket kan kun bekræfte,

at den trofast h ar arbejdet i dette Formaals Tjeneste, og det med

anerkjendt Held.

Men naar denne F e st fejres som en F e st af stor Betydning for

Folk og Land, som en F est af national Karakter, saa vender Tanken

sig til Folkets og Landets Repræsentant: Hs. Maj. Kong C h r i s t i a n

d e n N ie n d e .

Denne Fy rste h ar til Valgsprog taget de Ord: „Med

Gud for Æ re og R e t“ , et Valgsprog, hvis Indhold er som skrevet ud

af hine G rundtanker, der vare raadende ved Stiftelsen af Univer­

sitetet.

Og Folket véd, at Kongen med trofast Sind har fulgt og

stedse er rede til at følge dette Valgsprog. Folket véd, at paa ham

kan det try g t stole.

Og Folket har derfor, uagtet Kongen ligesaa

lidt som Stamfaderen, Universitetets Stifter, kaldtes til Tronen umid­

delbart ved den Ret, som Fødslen giver, skjænket ham sin uskrøm-

tede Højagtelse, sin udelte K jæ rlighed og Tillid.

Men Kjøbenhavns Indvaanere staa — om jeg tør sige saa, uden

at blive m isforstaaet — i et nærmere personligt Forhold til Kongen

9