132 / 182
K o m m u n e n s F e s tm id d a g .
127
stæ ndighed, h a r B esty re lsen for denne By, i hv ilken U n iversi
te te t u a fb ru d t b a r b a v t sit Sæde, og bvor dets Virksomhed
derfor til hv er T id b a r v ist sig m est levende, følt T rang til at
fejre M indet om dets 400-aarige Bestaaen. Med en Tak til alle
dem, der efter Anm odn ing have g ive t Møde ved denne festlige
Sammenkomst, byd er je g i Kommunens N avn dem alle vel
komne, og ønsker, at E rin d rin g en om denne D ag ikke ganske
maa forsvinde fra de skjønne og betydn ing sfu lde M inder, som
De ville m edb ringe fra U n iv ersitetets Ju b e lfe st14.
U nd er M aaltidets G ang opfordrede Borgemester, E ta tsra ad
H. N. H a n s e n , der d irigerede F esten , D eltagerne i denne til
a t synge følgende S ang a f K a a l u n d :
H il Dig, Du R igets første Mand,
Vor gode Drot!
Dog det er ej din Kongestand,
Vi hylde blot:
Vi hilse D ig som Folkets V e n !
Og det skal tro’s:
Du sk atter ju s t af frie Mænd
E n saadan Ros, —
Den hedste, en H ersker kan h ø ste !
Ja , vidnes skal det højt i Dag
Og lyde vidt
Derud til andre Folkeslag:
D it Folk er frit!
Vort Dannebrog — vort gamle F lag —
D et stolte L in —
E r Banret for vor fælles Sag:
D it Folks og din!
Med D ig vil vi værge dets Hæder!
Vi yéd det, Konge, Kronens Guld
E r ikke let.
Den Mand, som i det sorte Muld
Sig g raver træ t,