133 / 182
128
5
te J u n i:
Ser op med Længsel mod din Borg:
„V ar min dens G lan s!“
Ak! Aned han, hvor Kongesorg
E r tung mod hans, —
Han ønsked sig næppe en Krone.
Men blev ej, Konge, Dig forundt
E n gylden T id;
Vær uden E ry g t: D it Eolk er sundt
Trods al dets Strid.
Hvor der er L iv — det er nu saa
E r ogsaa L a rm ;
Men højt endnu kan H jertet slaa
I Danskens Barm!
Og Earen skal samle os alle!
A t K unst og Lærdom her fandt Læ
Og voxte gmukt
Og hlev et k raftigt Livsens Træ
Med Blomst og E rugt,
D e t er i Danmarks Kongers K rans
E t Hædershlad, —
D e t kaster end idag sin Glans
Paa Axelstad —
Og spiller med Lys om din K ro n e!
Kan højest Hang end ej vi naa
I Aandshedrift;
— Hvad Tycho skrev paa Himlens Blaa
Med Stjærneskrift,
— Hvad Danmarks store Phidias
I Sten h ar skabt,
H ar hævdet os en Hædersplads,
Som ej gaar tabt.
Og end er der K raft i os Danske!
En Lykke vandt Du i dit L iv —
E n sjælden s to r :
F ra D ig og fra din høje Viv
Sprang ud i Elor