136 / 182
K o m m u n e n s F e s tm id d a g .
13 i
S a a le d e s h a v d e d e t a ltid v æ re t S k ik i D a nm a rk og K jø b en h a v n ,
og sa a le d e s v ild e d e t m e d G u d s H jæ lp v e d b liv e a t væ re . N a a r
d e i ta lte s om F e s te r, d a k u n d e b a n m in d s t a f alle g lem m e d en
D e lta g e lse , h v o rm e d m a n fo r 10 A a r s id e n m o d to g h am og h a n s
u n g e H u s tru , B rø d re fo lk e n e s e lsk e d e K o n g e d a tte r. D e n n e M od
ta g e lse h a v d e d e a ld rig g lem t, og d eres T a k n em lig h e d d e rfo r
sk u ld e ik k e k jø ln e s m e d A a re n e .
H a n s H jæ rte v a r v a rm t
k n y tte t til h a n s F ø d e b y , d e r a ltid h a v d e h æ v d e t e t æ re t N a v n
og i d isse D a g e h a v d e g iv e t e t n y t V id n e s b y rd om d e n M aade,
h v o rp a a d e n o p fa tte d e s in S tillin g som L a n d e ts H o v e d sta d .
I d e t h a n b ra g te de F o rs am le d e K o n g e n s H ilse n , k n y tte d e h a n
h e itil e n S k a a l fo r K jø b e n h a v n . — S tæ rk t B ifa ld og ru n g e n d e
H u rra e r fu lg te p a a d e n n e T ale.
S n a r t e fte r b le v n e d e n s ta a e n d e S a n g a f V. B e r g s ø e a f
s u n g e t :
Født af Jøklernes Jord,
Under Isbræers Blink,
Sveas Urbjerg sin Styrke Dig gav,
Til Du løftede le t
Dig med grønnende Øer
Af det friske, det herlige Hav.
Bølgen runded din Barm,
Og til Midien smal
Skar den Livbaand af Sundene blaa.
Solen støbte af Guld
Dig en Dronningekrans,
Gav Dig Bøgeløvskjortelen paa.
Ja, en Dronning Du blev
For et Vikingekuld,
Som for vide om Land og paa Hav.
Ak, men Sejren blev spildt,
Folk blev fylket mod Folk,
Og nu har Du kun — Vikingens Grav.
9
*