135 / 182
130
5
te J u n i:
og hans Hus. De færdes her blandt os alle i det daglige L iv, af
førte Kongemagtens sædvanlige Glans, og hvad vi saaledes høre og
se om Kongefamiliens private Vandel, kan kun bidrage til yderligere
at befæste det Baand af Hengivenhed og Højagtelse, som er kny ttet
imellem dem og Folket. Kongehusets rene Vandel er jo bleven som
et Ord paa de danske Læber,
Til vor dybe Beklagelse er Hs. Maj. Kongen idag ved Upasse
lighed forhindret i personlig at modtage vor Hyldest. Men vi hede
Dem, naadigste Kronprins, om hvem vi vide, at De alt h ar tag et i
Arv fra Deres F ader det ridderlige, trofaste Sind,, en Arv, som kan
erhverves og tiltrædes uden at medføre Afskedens Smerte og Savn
_ vi hede Deres kongelige Højhed bringe Deres høje F ad er vor
undersaatlige Hilsen. V i vide, at der ikke kan findes nogen bedre
Tolk for de Følelser, som vi ønske givne U dtryk, end Deres konge
lige Højheds sønlige K jæ rlighed. Hans Majestæt K o n g C h r i s t i a n
d e n N ie n d e og hans Hus længe leve!
D e tte L eve besvaredes m ed e t n i G-ange g je n ta g e t rung end e
H u rraraab , hvo refter M usiken in tonerede „Kong C h ristian stod
ved hø jen M astu.
E fte r a t O rohestret havde fo red rag et et M usiknumm er rejste
H a n s k o n g e l i g e H ø j h e d K r o n p r i n s e n sig.
I d e t h an
takkede paa Hs. M ajestæ t K ongens Vegne, b rag te h a n en H ilsen
fra ham og en Beklagelse over, a t h a n ikke kund e væ re p e r
sonlig tilsted e ; m en visselig va r H an s M ajestæ t h e r i A anden
og med fu ld t H jæ rte. D et havde væ ret K o ng en en h a a rd P rø
velse, a t han s Ildebefindende netop var komm et nu, til en F est,
som va r imødeset med saa m egen Længsel. K ong en havde
p aalag t ham sæ rlig at dvæle ved de m ange Gange, K jøb enhavns
Kommune havde la g t sin D eltagelse for ham og han s H u s for
Dagen. Behøvede h an a t m inde om den Maade, hvo rpaa K jø-
b enhavn havde d eltag et i Festligho ldelsen a f h an s Fo ræ ld res
Sølvbryllupsfest, eller om de V idn e sby rd om K jøbenhavns
Borgeres Deltagelse, som i saa r ig t Maal vare fremkomne, hv er
Gang en af hans kjæ re Søskende drog h e rfra ? Man kund e være
forvisset om, at Kongehu sets Følelser vare ik k e m ind re varme.