106 / 192
101
som af politiske Grunde har vend t Frederiksborg Højskole
Ryggen, derved kun har sta a e t sig selv i Lyset.
Nu gjald t det om a t finde en god Byggeplads for Skolen i
Nærheden af Hillerød. Naar min Kone og jeg var i Besøg
hos Mor i Mørkegade, gjorde vi mange Spasereture i Egnen
for a t se, hvor vi helst skulde sæ tte Bo. — B landt andet
fik vi Lyst til a t slaa os ned paa »Skansebakken«, hvorfra
der er en sto rartet Udsigt over Nordsælland med Kulien i
Baggrunden. Men Ordene i Hostrups Højskolesang klang
mig stadig i Ørene:
Vi bygger et Fyr
paa den flade Jord
,
Som mildt sit Lys over Mark vil sende.
Jeg var bange for a t komme for hø jt op, og jeg vilde nødig
lægge Skolen paa saa skønt et Sted, a t den kunde blive til
trækkende for Turister. Derimod syntes jeg, a t det vilde
passe for vor Gerning a t bo paa den jævne Mark i den aabne
Egn vest for S lo ttet, hvor der efter almindelig Smag ikke er
særlig kønt, men hvor man har de fri Udsigter, som vi var
van te til fra Jylland . — Dette var folkelig set ogsaa den
naturligste Boplads, da F lertallet af de Bønder, der har Brug
for Højskolen, bor i den vestlige Del af Am tet, mens den
smukke, skovrige Østeregn præges lovlig meget af Land
liggerne fra København.
Det var mig derfor tilpas, a t P roprietæ r Saxtorph paa
Sophienborg tilbød mig en Udmark i Ullerød tilkøbs for en
billig Penge, og da jeg fik Lov til a t vælge 6 Tdr. Land, som
laa bekvæm t mellem to offentlige Veje, blev Handelen snart
slu ttet. — Der var den Gang ikke et eneste Hus ved Lande
vejen mellem Ullerød og Nyhuse Kirkegaard. Nogle fandt
dette uhyggeligt. Men jeg vidste, a t der gerne plejer a t vokse
en lille By op i Nærheden af en Folkehøjskole, ligesom ved
Klostrene i Middelalderen. Og dette er da ogsaa sket her,